Af Ida Maria Jiman, Marketing Specialist, Actief Hartmanns

Sæsonopgaver kræver fleksibilitet. Når bemandingsbehovet svinger, er fleksibilitet nøglen. Din virksomhed kender det sikkert – nogle perioder kræver ekstra hænder for at holde trit med efterspørgslen, mens andre byder på lavere aktivitetsniveauer. 

Når bemandingsbehovet svinger, skal driften være stabil.

Sæsonopgaver kræver fleksibilitet. Når bemandingsbehovet svinger, handler det om at kunne tilpasse sig hurtigt. Din virksomhed kender det sikkert – travle perioder kræver ekstra hænder for at sikre rettidige leverancer, og sommerens vedligeholdelse af grønne områder kræver flere medarbejdere til at holde udendørsarealer pæne.

I lavsæsonen kan behovet falde markant. Med en fleksibel bemandingsløsning sikrer du, at din virksomhed altid har den rette kapacitet – hverken for mange eller for få medarbejdere. Her er vikarer en fleksibel og omkostningseffektiv løsning, der sikrer, at du altid har den nødvendige arbejdskraft til rådighed.

Fordele ved vikarer i sæsonbetonede brancher

At benytte vikarer giver din virksomhed mulighed for at tilpasse sig skiftende bemandingsbehov uden at binde sig til faste ansættelser. Det betyder, at du kan skalere hurtigt op under spidsbelastninger og reducere medarbejderstaben igen, når aktivitetsniveauet falder.

Vikarers værdi for din virksomhed:

Fleksibilitet: Tilpasning af arbejdsstyrken efter sæsonbestemte behov eller specifikke projekter.

Omkostningseffektivitet: Reducerede faste omkostninger ved at undgå permanente ansættelser til midlertidige opgaver.

Hurtig adgang til talent: Mulighed for hurtigt at tiltrække og indsætte kvalificerede medarbejdere.

Afprøvning af potentielle medarbejdere: En vikaransættelse kan fungere som en prøveperiode inden en eventuel fastansættelse.

Vikarer som en strategisk ressource

Din virksomhed kan få en markant konkurrencefordel ved at arbejde strategisk med vikarordninger. Med en fleksibel bemandingsmodel kan du hurtigt reagere på markedsændringer og undgå de omkostninger og risici, der er forbundet med overbemanding eller opsigelser i lavsæsoner. Dette skaber en mere robust og skalerbar forretningsmodel, hvor arbejdskraften matcher de reelle behov.

Har din virksomhed brug for en fleksibel bemandingsløsning? Læs mere om vores løsninger her; Løsninger vikar

Kontakt os i dag, og lad os finde den rette løsning til jer.

 

Af Marketing Specialist Ida Maria Jiman

Fleksibel arbejdskraft er en løsning på fremtidens arbejdsmarked. I en tid, hvor kravene konstant ændrer sig, giver fleksible ansættelsesformer både virksomheder og medarbejdere mulighed for at tilpasse sig, skabe værdi og styrke konkurrenceevnen.

Fleksibilitet skaber værdi

Den moderne arbejdsplads udvikler sig konstant, og fleksible ansættelsesformer spiller en afgørende rolle i at tilpasse sig skiftende krav. Fleksibilitet giver virksomheder mulighed for at skabe værdi for både medarbejdere og kunder, mens arbejdsstyrken får frihed til at vælge ansættelsesformer, der passer til deres livsstil og karriereplaner.

Fleksible ansættelsesformer: Et populært valg

For mange er midlertidigt arbejde et aktivt valg. Faktisk viser seneste tal, at 23 % af de midlertidigt ansatte i tredje kvartal 2024 bevidst har valgt denne ansættelsesform (kilde: Danmarks Statistik).

Selvom dette er et fald på 3 procentpoint fra året før, er ønsket om fleksibilitet stadig en central drivkraft. Kun 14 % angiver “kan ikke finde fast arbejde” som årsagen til midlertidige ansættelser, hvilket understreger, at fleksibilitet er blevet en prioritet.

Hos Actief Hartmanns ser vi en stigende tendens til, at lønmodtagere ønsker fleksibilitet og frihed i deres arbejdsliv – en tendens, vi møder med skræddersyede løsninger, der matcher både kandidaters og virksomheders behov.

Fordele ved fleksibel arbejdskraft

Fleksible løsninger som projektansættelser og interim stillinger giver virksomheder mulighed for at tilpasse bemandingen efter efterspørgslen. Det skaber ikke kun effektivitet, men bidrager også til sorte tal på bundlinjen. Fleksibel arbejdskraft gør det muligt at tiltrække specialiserede profiler til specifikke behov, uden at virksomheden binder sig på længere sigt.

Hos Actief Hartmanns hjælper vi virksomheder med strategisk at anvende fleksible ansættelser, så de kan håndtere kortsigtede udfordringer og samtidig styrke deres langsigtede mål. Denne tilgang skaber værdi både for medarbejderne og virksomheden.

Specialister styrker konkurrencekraften

I en tid med stigende forandringstempo er evnen til at justere arbejdsstyrkens sammensætning afgørende. Fleksible ansættelser sikrer adgang til specialister, der kan løse konkrete opgaver i kortere perioder. Dette koncept, kendt som “the extended workforce” – eller “den forlængede arbejdsstyrke” på dansk – gør det muligt for virksomheder at handle hurtigt og effektivt.

En stærk fremtid med fleksibilitet

Fleksible ansættelsesformer giver ikke blot virksomheder en fordel i markedet, men skaber også et bedre arbejdsmiljø. Midlertidige medarbejdere kan tage fra under spidsbelastninger, så faste medarbejdere kan fokusere på deres kerneopgaver.

Ved at forstå medarbejdernes behov og skabe løsninger, der understøtter både frihed og innovation, kan virksomheder opnå vækst og arbejdsglæde. Fleksibilitet er ikke kun fremtiden – det er nøglen til succes.

Af Ida Maria Jiman, Marketing Specialist

Vikarer – Kan du virkelig klare Black Friday og jul uden dem?

Black Friday og julehandlen nærmer sig hastigt. For mange virksomheder er denne periode ikke blot travl, men også kritisk for økonomien. Er du virkelig klar til Black Friday og jul uden ekstra hjælp?

Vikarer gør højsæsonen til en succes

Black Friday og julehandlen er perioder med høj aktivitet. Forbrugerne er klar til at gøre store indkøb og drage fordel af særlige tilbud. For virksomheder betyder det ofte en markant stigning i kundetrafik og salgsvolumen. For at sikre en effektiv håndtering af den øgede efterspørgsel og maksimere dine salgsmuligheder, er det nu tid til at begynde planlægningen.

Få din vikarplan på plads

En effektiv måde at håndtere den øgede efterspørgsel på er ved at ansætte vikarer. Vikarer giver dig den fleksibilitet, du har brug for til hurtigt at justere bemandingen i takt med de travle perioder. Vikarer giver dig mulighed for at tilpasse din arbejdsstyrke hurtigt og effektivt, hvilket er afgørende i perioder med varierende efterspørgsel. Denne fleksibilitet hjælper med at undgå over- eller underbemanding og sikrer, at du har den rette bemanding til at møde dine kunder.

Black Friday og julehandlen

Black Friday og julehandlen er en fantastisk mulighed for at booste din virksomheds salg og synlighed, men det kræver omhyggelig planlægning og forberedelse. Ved at ansætte vikarer kan du sikre, at du har den nødvendige bemanding til at håndtere det øgede pres, samtidig med at du opretholder høj kundeservice og operationel effektivitet.

Start planlægningen nu, så du kan møde højsæsonen klar til at maksimere dine resultater og gøre den til en succesfuld tid for din virksomhed.

Af Sabrina El Hadi Jensen

Black Friday er kendt for at være en god omsætningsdag. Hvis du ikke har den rette bemanding, kan de høje omsætningsdage blive en kaotisk uge/dag, for både dig som leder og dit personale.   Ifølge Dansk erhverv shoppede danskerne for 3,2 milliarder kroner under Black Week i 2021. Kickstart Black Friday med vikarer og kom godt fra start.  

Black Friday en god omsætningsdag.

Black Friday er kendt for at være en god omsætningsdag.  Ifølge Dansk Erhverv shoppede danskerne for 3,2 milliarder kroner under Black Week i 2021. På selveste Black Friday dagen shoppede danskerne løs for 2,11 milliarder kroner online. Hvert år slår onlinesalget på Black Friday rekord. Danskerne elsker Black Friday.

Kickstart Black Friday med vikarer.

Kickstart Black Friday med vikarer og kom godt fra start. Travlhed på Black Friday lægger pres for mange ledere. Der skal meget planlægning til, for at lageret kan følge med. Den travle dag er kaotisk og dine medarbejder løber stærkt for at kunne nå det hele. Hvis du ikke har den rette bemanding, kan de høje omsætningsdage blive en kaotisk uge/dag, for både dig som leder og dit personale.

Hvordan undgår du at Black Friday bliver kaotisk?

Du undgår at Black Friday bliver kaotisk med de rette vikarer i vagtplanen. Vikarer med erfaringer, så de hurtigt kan træde til uden den store oplæring.

Vi oplever stor efterspørgsel på vores vikarer op til Black Friday. Vi har mange års erfaringer med at hjælpe vores samarbejdspartnere til at få de rette vikarer. Skal vi også hjælpe dig?

Af Ida Maria Jiman, Marketing Koordinator

Grib muligheden og brug din deltagelse i jobmesser som værktøj i din jobsøgning. Få mest ud af jobmessen og bliv husket med vores tre gode råd.

Sæsonen for karrierer- og jobmesser er startet. Grib muligheden og brug din deltagelse i jobmesser som værktøj i din jobsøgning. Det kan måske være lidt svært at komme ud af døren med tanken om at gå rundt i en varm hal fyldt med stande og en masse andre jobsøgende mennesker. Men der er en masse fordele ved at deltage i jobmesser, og de måske to bedste handler om netværk og insiderviden. 

Forøg dit netværk

Det kan virke grænseoverskridende at henvende sig direkte på standen, men husk du er deltager på en jobmesse, og virksomheden er der lige så meget for at møde dig og sælge dem ind som arbejdsgiver, som du er på udkig efter nye udfordringer i den rigtige virksomhed. Der er ofte travlt på en messe og ofte mange i kø, der alle vil tale med virksomheden, så se muligheden som en vej til at øge dit netværk og ikke som en mundtlig jobsamtale. Og ja tag dit CV med, så kan du også lægge det hos virksomheden, hvis køen er for lang.

Få  Insiderviden

De ansatte kan være med til at give dig tips til det, der kan være svært at researche sig frem til via virksomhedens hjemmeside… nemlig kulturen i virksomheden. Skriv stikord ned, du senere kan bruge i en ansøgning og henvis eventuel til messen eller de ansatte du mødte i en skriftlig ansøgning. 

Forbered dig og bliv husket

Forbered dig på, hvilke virksomheder du vil møde og hvilke spørgsmål, du vil stille dem inden messen. Det kan både være med til at tage toppen af nervøsiteten og samtidig være med til at få dig til at fremstå velforberedt. Du kan eventuelt spørge om jobmuligheder indenfor dit område. Hvordan deres rekrutteringsprocess foregår og måske lidt kækt, om hvordan du måske ville kunne skille dig ud som ansøger hos dem.

Vi ønsker dig det bedste i din jobjagt.

Af Anne-Mette Ravn, adm. direktør i Hartmanns

21. februar 2020

Hold fri, når du har fri. Det er en sætning, vi alle sammen kender, en sætning jeg tit har sagt til mine medarbejdere – men desværre også en sætning, jeg ofte har fået skudt i skoene af mine nærmeste. Vil du ikke lade være med at tjekke din mail og svare på opkald, når du har fri?

I dag er langt de fleste danskere vant til at have en meget rutinepræget arbejdsdag, hvor man møder kl. 8 og tjekker ud igen kl. 16. Freelancere er (endnu) ikke et særligt udbredt herhjemme. Men kigger vi på USA, arbejder op imod 60 procent som freelancere. En tendens, som er i gang med at skylle stille og roligt indover Europa – også Danmark.

Nøgleordet i fremtidens arbejdsmarked

Flere eksperterne spår, at 30-40 procent af arbejdsstyrken herhjemme kommer til at bestå af freelancere inden for en overskuelig fremtid. Fleksibilitet kommer til at være et af nøgleordene i fremtidens arbejdsmarked. Det handler for mange om fleksibilitet, om den frihed der følger med ved selv at kunne bestemme og tilrettelægge sin dagligdag.

I vores virksomhed havde vi f.eks. i en periode ansat en dygtig erhvervspsykolog, der var hos os tre dage om ugen, mens hun brugte de sidste to dage på at udleve drømmen som kunstmaler. Den fordeling betød, at hun havde ekstra mere energi og inspiration, de dage hun var hos os, og hun selv var rigtig tilfreds med sit alsidige liv med plads til det hele.

Et fleksibelt arbejdsmarked er fremtiden, både for arbejdspladsen- og medarbejderen. Vi rådgiver til dagligt om netop det fleksible arbejdsmarked, hvorfor vi selv har ansat tæt på 40 medarbejdere på freelancekontrakter. Dels for at vise vores medarbejdere, at vi er klar til at være fleksible – og give dem frihed under ansvar, dels for at teste fremtiden.

Både plusser og minusser

Hvad er der af fordele og ulemper med freelancere “ansat”? Jeg oplever både plusser og minusser, som giver os konkrete erfaringer til fremtidens fleksible arbejdsmarked. F.eks. har jeg nu mange kollegaer, der selv tilrettelægger deres tid, så de får de løse ender til at hænge sammen i hverdagen.

Men det hele er ikke bare en dans på roser. For selv om det måske lyder åndssvagt, så kan for meget frihed faktisk ende med at blive en stressfaktor. Hvornår har du egentlig fri, når din arbejdsdag ikke har nogen faste rammer, hvornår kan man tillade sig at lade være med at tage telefonen eller ignorere den mail fra chefen, når man nu selv har bedt om at bestemme over ens tid?

Hvis den ekstra frihed og fleksibilitet ikke skal ende med at blive en bjørnetjeneste for medarbejderne, kræver det, at man som virksomhed sætter nogle helt klare grænser, ellers – tro mig – ender det i stress.

Min opfordring til alle jer, der sidder med ledelse og personaleansvar er: Få klarlagt, hvor fleksible, I egentlig har tænkt jer at være, få styr på, hvor stor en grad af frihed, I vil acceptere. Få en plan gjort klar, så I har en holdning til medarbejdere, der ikke er så fast bundet som i dag. For freelancerne kommer. Så sørg for at være forberedt ellers er der ingen, der ender med at holde fri, når de har fri.

Publiceret i Nordjyske Stiftstidende og Fyens Stifstidende

Af Anne-Mette Ranvn, adm. dir. i Hartmanns

Som direktør i et konsulenthus, der blandt andet leverer fleksibel arbejdskraft til virksomheder, bliver jeg ofte mødt med spørgsmålet, om det overhovedet er rentabelt for en virksomhed at have vikarer og ansatte i tidbegrænsede perioder? Hos mange virksomhedsledere hører jeg ofte fordommen, at de tidsbegrænsede ansatte ikke kan nå at få virksomhedens DNA, kultur og vision ind under huden og derfor leverer et dårligere stykke arbejde end de faste medarbejdere. Ydermere hører jeg også, at virksomhedslederne tror, at de fleksible ansættelser ikke er attraktive for dygtige medarbejdere.

Jeg vil vove den påstand, at det ikke passer.

Når jeg husker tilbage på dengang, jeg selv trådte ind på arbejdsmarkedet, er der en verden til forskel fra det arbejdsmarked, mange skal ind på i dag. Dengang var det ikke atypisk, at man blev i den samme virksomhed, man startede i som nyuddannet til man gik på pension. I dag er der i langt højere grad tradition for, at arbejdstagere kommer forbi mange jobs igennem et arbejdsliv. Den udtalte loyalitet og gensidige tilknytning til én arbejdsplads er derfor ikke et lige så vigtigt parameter, som det har været, når danskerne vælger jobs.

 

For mange af de unge, der kommer ind på arbejdsmarkedet nu, er friheden og muligheden for hele tiden at blive udfordret og bruge sine kompetencer en faktor, der vægter højt, når de vælger arbejde. Måske endda højere end visheden om, at der kommer det samme beløb ind på kontoen hver måned de næste mange år. Derfor er den højtkvalificerede arbejdskraft ikke nødvendigvis interesseret i at blive bundet i et fast ansættelsesforhold.

Specialister får hjulene til at dreje

Men det er ikke kun fra arbejdstagerens synspunkt, at de fleksible ansættelser er fordelagtige. For i takt med at forandringshastigheden i virksomhederne accelereres, øges også behovet for at kunne forandre sammensætningen af arbejdskraft også. Fleksible ansættelser, hvor man i kortere perioder får adgang til netop det speciale, man har behov for, øger derfor virksomhedens konkurrencekraft og forandringsevne. Man taler om ”the extended workforce”, oversat til dansk: ”den forlængede arbejdsstyrke”, som stiller virksomheden i stand til at agere proaktivt på forandringer.

 

Medarbejdere, der kommer ind i en tidsbegrænset periode, er både værdifuld arbejdskraft og en stor støtte for de faste medarbejdere i virksomheden. Den fleksible arbejdskraft tager fra i spidsbelastningsperioder og sørger for, at de faste medarbejdere lettere kan nå igennem deres to-do-lister. Som virksomhedsleder får du derfor højtkvalificerede specialister, der kan løfte en specifik opgave i det tidsrum, der skal til for at løse den – og glade, faste medarbejdere, der nyder godt af assistancen. Særligt i sommerferie-perioden oplever vi, at den fleksible arbejdskraft i form af en sommerferievikar, kan gøre en stor forskel for at opretholde driften trods de mange feriedage.

 

Igennem de tidsbegrænsede ansættelser bliver dit netværk af kompetent arbejdskraft, som du kan trække på senere, også udvidet betydeligt. I et arbejdsmarked, der kan betragtes mere som cirkulært end lineært, er der en stor sandsynlighed for, at dine og tidligere medarbejderes veje krydses igen på et eller andet tidspunkt. Der er det guld værd at have en god relation fra tidligere.

Det fleksible tog kører nu

Alt i alt kan de fleksible ansættelser, hvis de håndteres med rette, skabe fordele og udbytte for både arbejdsgiver og -tager. Og tendensen med fleksibel arbejdskraft er kommet for at blive. Hvis du som virksomhedsleder hugger bremserne i og ikke vil med på den fleksible vogn, risikerer du at sakke agterud fra dine konkurrenter. For den fleksible arbejdskraft rummer et stort potentiale og kan skabe værdi for din virksomhed, hvis blot du tør lade potentialet forløses.

 

Så ja, fleksibel arbejdskraft skaber sorte tal på bundlinjen – og glade medarbejdere, et større netværk og stærke kompetencer på deltid, der kan gøre din virksomheds position på markedet endnu stærkere.

Vikarer nyder godt af fleksible arbejdstider og selvvalgte skiftende udfordringer. Flere har sagt farvel til en tilværelse som fastansat for at få mere frihed. Andre vælger at være vikar i en periode mellem jobs, eller inden de skal ind på studiet. Vi har her samlet 10 fordele ved at tage job som vikar.

 

1. Du bestemmer selv hvornår, og hvor meget, du vil arbejde.
2. Du lærer forskellige brancher at kende.
3. Du får masser af variation
4. Du får bedre indsigt i dig selv (hvilke slags arbejdsopgaver, branche og mennesketyper, der passer til dig).
5. Du møder mange nye mennesker, og har mulighed for at opbygge et stort netværk
6. Du får afprøvet forskellige metoder, typer af ledelse og virksomhedsstruktur
7. Du kan evt. føje nogle kendt/højtprofilerede virksomheder til dit CV
8. Du får “foden indenfor” i nogle gode virksomheder
9. Du lærer nye færdigheder
10. Du får en uvurderlig praktisk erfaring, som ikke kan fås teoretisk.

 

For de fleste vikarjob gælder det, at man kommer vidt omkring og oplever meget forskelligt, i kontakt med mange mennesker. Derfor er det et plus, hvis man er åben og eventyrlysten. Overvejer du vikarjob, kan du nemt og hurtigt blive vikar i Hartmanns.

Af Louise Dinesen, Chefpsykolog i Hartmanns

Gennem de senere år har bæredygtighed rejst sig som en mega trend i forståelsen af den etisk drevede organisation. Et højere “purpose” og et hensyn til kommende generationer, har efterhånden cementeret sig som tema på direktionsgangene. Brundtland Kommissionen satte i 1987 med rapporten “Our Common Future” for alvor bæredygtighed på agendaen med den klassiske definition af bæredygtig udvikling: “development that meets the needs of the present without compromising the ability of future generations to meet their own needs”. Behovet for at retænke det at forbruge og opbruge ressourcer, blev så centralt af det i dag er et konkurrenceparameter, at have styr på sit moralske kompas inden for den tredelte bundlinje mellem økonomi, socialitet og klima. CSR- og bæredygtighedsperspektivet har siden Brundtland-definitionen tryllebundet en hel generation af ledere, og bæredygtighedstanken er da også – og gudskelov for det – en central del af strategiske indsatser i førende danske og internationale virksomheder.

Som led i at understøtte det gode arbejdsliv og skabe et bedre arbejdsmarked, har vi i Hartmanns gennem de senere år undersøgt og opsamlet viden om “det bæredygtige arbejdsliv”. Arbejdsmarkedet har fortsat meget at lære, når det kommer til at forstå det bæredygtige arbejdsliv, hvor menneskelige ressourcer ikke nedbrydes, men faktisk udvikles og opbygges på tværs af brancher, faggrupper, aldersgrupper og livsfaser. Det vi kan se er, at de danske organisationer fortsat mangler det, som bæredygtighedsperspektivet også bærer med sig – nemlig at parter på arbejdsmarkedet står sammen om at finde løsninger på aktuelle og fremtidige problemer, hvor den menneskelige ressource som kilde er i fare for at udtørre. Der savnes helt generelt videndeling om, hvordan vi i fællesskab kan tilgå bæredygtighed, når det handler om at sikre “mentale og sociale ressourcer” nu og i fremtiden på de danske arbejdspladser. Der mangler med andre ord en bæredygtigheds-debat inden for området “det bæredygtige arbejdsliv”.

 

Bæredygtighed handler også om arbejdslivet

Med en blomstrende moralsk agenda i “Corporate Denmark”, er bæredygtighedstanken ikke til at komme uden om. Den bevæger sig i flor op om en forretningsværdi, som har det formål at inkorporere økonomiske, sociale og miljømæssige perspektiver i organisationens markedspositionering. Alt sammen uhyre vigtigt, om end overset, når det handler om forståelsen af mennesket som en ressource i sig selv. En ressource der på samme måde som klima, miljø og samfund kan nedbrydes og ødelægges, fattiggøres, oversvømmes af kaos og endda udsultes. Stress-epidemien taler for sig selv, alt imens politikere og eksperter nu også drøfter, den rolle PTSD skal have i spørgsmålet om arbejdsskadeerstatning. Arbejdsmiljøforskningen har sagt det i årevis; nemlig at vi har evidens for, at vi kan dø af et dårligt arbejdsmiljø, og også at fremtidige generationer vil tage skade, hvis ikke vi begynder at passe bedre på hinanden i arbejdslivet. Mennesket repræsenterer i et bæredygtighedsperspektiv ikke en endeløs ressource eller et middel (i Human Ressource-termonologien mod produktivitet), men må helt enkelt ses som mål i sig selv. Det skylder vi hinanden, og det skylder vi vores børn og kommende generationer efter dem. At undlade at diskutere det bæredygtige arbejdsliv er helt grundlæggende at amputere bæredyghedstanken, og gå uden om den moralske forpligtelse som oprindeligt var tænkt med bæredygtighedsperspektivet, og som p.t. står stærkt i spørgsmålet om klima og fattigdom. Ikke at den menneskelige ressource på arbejdsmarkedet er vigtigere end andet. Dog skal vi huske på, at netop intelligent udvikling og vækst i samfundet via værdi på arbejdsmarkedet, netop er en unik vej hvor til at løfte os ud af andre globale problemer – hvis vi vel at mærke har kræfterne og etablerer os smart, sundt og etisk.

 

Lederens eksistensberettigelse

Hvad vi mangler at diskutere er, hvordan vi i fællesskab kan forstå bæredygtighed i et arbejdsliv-perspektiv, herunder hvordan vi sikrer det vi kan kalde et “Sustainable Worklife”. Ideen må i lighed med den traditionelle bæredygtighedstanke være, at ingen generation eller leder har ret til at forbruge verdens menneskelige ressourcer endeløst, for alene at tilfredsstille lokale behov for vækst og fremdrift. Snarere bør han tænke i, at hver generation og hver ansvarlig med indflydelse må og skal understøtte og sikre, at de menneskelige kræfter og ressourcer ikke nedbrydes, men derimod forsvares. Barnard (1938) bør netop i denne sammenhæng citeres for sin definition lederens eksistensberettigelse og forskel mellem ham og hans ansatte: “the development of an organizations’s moral framework distinguishes leaders from subordinates”. I et mere almindeligt sprog kan man sige, at strategiske ledere er sat i verden for at påvirke og forme en forretningsetik – også når det kommer til de mentale og fysiske ressourcer, en organisation gør brug af for at nå sine målsætninger og sin markedsplacering.

 

Hvad ønsker vi at tilbyde kommende generationer?

Alt for få ledere og organisationer har forstået at de lige nu, i forsøget på at realisere egne behov, ødelægger muligheden for at fremtidige generationer kan møde deres. For hvad er det for en hverdag vi tilbyder vores børn, den dag de skal træde ind på arbejdsmarkedet? Er det ro, reglmæssighed og ordentlighed? Er det rettidig omhu med eget og andres ressourceforbrug eller er det en fortsat accelleration, hvor arbejdet, titler og individualiseret fremskridt står som højeste organiserende princip i samfundet og i identitetsforståelsen? De fremtidige generationer er, som vi ser arbejdsmarkedet nu, på vej ud i arbejdsliv, hvor sandsynligheden for at blive ramt af belastningsreaktioner er alt for høj.

I EU har der gennem en årrække været forsket i det bæredygtige arbejdsliv, og i de parametre som kan siges at underminere muligheden for at et langt og bæredygtigt arbejdsliv, kan etableres.Oprindeligt er denne forskning etableret for at stadig flere ældre, kan blive længere på arbejdsmarkedet. Og vi kan overføre og sammentænke denne forskning med både arbejdsmiljø- og stressforskningen, hvilket netop kan åbne for nye holdbare vejle. Nogle af de parametre som kan siges at underminere et bæredygtigt arbejdsliv, er i denne sammenhæng bl.a.:

• dårligt fit mellem arbejde og øvrige forpligtelser
• mangel på social støtte
• for korte deadlines og intensivering af arbejdet
• mangel på indflydelse og autonomi
• manglende udviklingsmuligheder
• jobusikkerhed og utryghed

 

Forskning på området for “sustainable work / job-life” er stadig relativ ny. “European Foundation for the Improvement of Living and Working Conditions” har dog etableret spændende initiativer til undersøgelse af fænomenet, hvorfor vi i dag ved mere om “Sustainable Worklife” end tidligere. Også tænkere som Peter Docherty har sammen med øvrige forskere og praktikere rejst interessante perspektiver på hvordan ledere og organisationer kan rammesætte “Sustainable Work Systems”. Budskabet hos selv de førende forskere er fortsat, at ingen i dag har løsningen på, hvordan vi skaber et bæredygtigt arbejdsliv over en bred kam. Snarere må vi – ifølge eksperter – dykke mere ned i lokale kulturer, brancher og også bredere samfundsstrømninger for at kunne tilgå fænomenet fornuftigt.

Ønsker du som leder at gå i front på området for et bæredygtigt arbejdsliv, kan du læne dig op ad følgende tendenser som eksperterne fremhæver:

• Redefiner formålet med forretningen, og skab en organisatorisk vision for det bæredygtige arbejdsliv. Sørg for, at et sundt, langt og fremtidssikret arbejdsliv beskyttes og opprioriteres for nuværende arbejdsstyrke – og den kommende
• Lær at surfe på grænsen af kaos på området, og skab inklusion af nye ideer. Vær undersøgende, og accepter at du ikke selv har hele løsningen på et bæredygtigt arbejdsliv. Understøt derimod en læringskultur og eksperimenter. Find fred med, at kontrol er en illusion, og at en hver dialog om bæredygtighed betyder noget. På den måde kan du bedre opfange og prioritere i den myriade af veje som skal udforskes i de kommende år på området
• Etabler netværk og del erfaringer om bæredygtighed i arbejdslivet med andre i samme branche – ingen har i dag den fulde løsning på det bæredygtige arbejdsliv, men sammen kan vi etablere os stærkere og undgå blindgyder
• Udfordre og redefiner strukturer som forhindrer mere bæredygtige praksisformer. Tag løbende etisk stillingtag til performance-systemer, dysfunktionelle kulturelle praksisser hvor mennesket arbejder sig selv ned, individuelle styringsformer og belønningsstrukturer som alene hviler på faren for eksklusion eller sanktioner. Forlad forestillingen om, at det alene er “Stakeholder Management”, som er bærende for virksomhedens succes, og hold i stedet fast på at organisationen sommetider må ofre finansiel progression for at møde sociale og menneskelige forpligtelser
• Lav en organisatorisk udviklingsproces for “Sustainable Worklife”. I Hartmanns samler vi p.t. forskning på området. Der findes efterprøvede metoder, som skaber organisatorisk engagement og opbakning over temaet “det bæredygtige arbejdsliv”
• Være optaget af løbende at udvikle og regenerere menneskelige ressourcer, frem for at acceptere at intensive arbejdssystemer i en moderne verden, reducerer eller nedbryder mentale og fysiske reserver. Tænk f.eks. i senior-ordninger, livs-fase-tilrettelæggelse af arbejdet, organisering af arbejdet, “flere om samme job”, i stærke sociale fællesskaber og i muligheder for at genopbygge mentale, sociale og fysiske ressourcer
• Hold øje med viden inden for adfærds- og neuropsykologi, nudging og hjerneforskning men glem aldrig at samfundsstrukturer og kultur skaber mulighedsbetingelser og begrænsninger som er gennemgribende for menneskets handlemuligheder

 

Tænk altid følgende når du møder på arbejde: Et bæredygtigt arbejdsliv forbruger ikke bare endeløst af de menneskelige ressourcer som er givet i en arbejdsstyrke her og nu, men “giver tilbage” til samfundet og de aktuelle og kommende generationer, som de er og bliver en del af.

En ny undersøgelse, foretaget af økonomer fra Harvard University og Princeton University, viser, at andelen af lønmodtagere på det amerikanske arbejdsmarked ansættes i stillinger betegnet som ”alternativt arbejde”. Begrebet dækker over fleksible ansættelser og udgør en stadig stigende del af arbejdsstyrken.

Andelen af lønmodtagere i fleksible ansættelser og lignende er steget fra 10,7% til 15,8% mellem 2005 og 2015. I perioden udgjorde fleksible ansættelser 94% af den amerikanske jobvækst. Det betyder, at traditionelle fuldtidsstillinger stort set ikke oplevede vækst i samme periode. De største stigninger ses inden for freelancere, vikarer og fleksjobbere. Dette betegnes også som Gig-economy.

Populært på tværs køn og alder

Demografisk favner fleksibel arbejdskraft bredt, hvor både mænd og kvinder i alle aldre tilvælger disse jobs. Der kan være mange grunde til, at man vælger at blive vikar og selv sammensætte sin hverdag fleksibelt. Det kan være, at man er grafiker og ønsker at arbejde hjemme eller andre steder end at møde ind på et kontor. På den måde kan grafikeren arbejde freelance hjemmefra og opleve en anden frihed end fastansatte oplever. Teknologien gør det i stigende grad nemmere at arbejde uanset, hvor man er. I USA ser det fremtidige arbejdsmarked ud til at være præget af fleksibel arbejdskraft.

Også populært i Danmark

I Danmark er fleksible og midlertidige ansættelse også meget populære. I 2017 var 12,6% af alle lønmodtagere i Danmark midlertidigt ansatte. Det er næsten den samme andel som EU-gennemsnittet, som ligger på 12,9%. Det er især i aldersgruppen 15 til 24 år af danske lønmodtagere, hvor midlertidige ansættelser er en måde at have frihed samtidig med, at man styrker sit talent og sine kompetencer.

Megatrend?

Meget tyder på, at midlertidige ansættelser ser ud til i støt stigende grad at være en stor del af fremtidens arbejdsmarked, hvormed strategic workforce planning udfordres med nye måder at sammensætte sin arbejdsstyrke på.

Vil du inspireres yderligere om strategic workforce planning og future of work? Hartmanns er ekspert på netop disse to områder. Vi holder foredrag om future of work, Strategic workforce planning samtidig med, at en del af den forretning vi driver præcis støtter organisationer med at sammensætte deres bemanding med både faste og fleksible ansættelser.

 

Kilder:

Almost all the 10 million jobs created since 2005 are temporary

Danmarks Statistik