Måned: november 2024
Tiltræk og fasthold talenter i energi- og forsyningssektoren
Af Marketing Specialist Ida Maria Jiman
Energi- og forsyningssektoren står overfor store rekrutteringsudfordringer, men også enorme muligheder. Læs hvordan virksomheder kan tiltrække og fastholde de rette talenter gennem strategisk employer branding, fleksibel rekruttering og kompetenceudvikling i en grøn omstilling.
Tiltræk og fasthold talenter i energi- og forsyningssektoren.
Tiltræk og fasthold talenter i energi- og forsyningssektoren igennem den historiske transformation som sektoren står i lige nu. Den grønne omstilling og en stigende efterspørgsel på bæredygtige løsninger skaber ikke kun nye muligheder, men også komplekse udfordringer for virksomhederne. Konkurrencen om de rette talenter er intensiveret, og den teknologiske udvikling har gjort det sværere end nogensinde at finde de nødvendige kompetencer på et presset arbejdsmarked. Hvordan sikrer din virksomhed sig en konkurrencedygtig position?
Den grønne omstilling øger kravene
Overgangen til bæredygtighed har øget efterspørgslen efter medarbejdere med viden inden for grøn teknologi, bæredygtige løsninger og innovation. Forsyningsvirksomheder kræver medarbejdere, der kan arbejde med alt fra digitalisering til avancerede energiteknologier. Det er ikke kun branchen selv, der jagter disse profiler – også andre sektorer ser værdien i tekniske specialister med grønne kompetencer.
Denne tværsektorielle konkurrence skærper behovet for strategiske løsninger, der kan tiltrække og fastholde eksperter i et arbejdsmarked, hvor efterspørgslen overstiger udbuddet.
Employer Branding som konkurrenceparameter
Med virksomheder fra flere sektorer, der kæmper om de samme tekniske talenter, bliver employer branding afgørende. Arbejdsstyrken tiltrækkes ikke længere kun af løn, men også af arbejdspladser, der tilbyder formål, fleksibilitet og udviklingsmuligheder.
Energi- og forsyningsvirksomheder bør derfor fokusere på at skabe en stærk fortælling om deres rolle i den grønne omstilling. Dette gør det muligt at positionere sig som en attraktiv arbejdsplads for de eftertragtede profiler.
Virksomheder i energi- og forsyningssektoren bør fokusere på at udvikle stærk employer branding for at tiltrække de rette talenter. Læs mere om, hvordan vi kan hjælpe med rekruttering, Newplacement og udvikling i teknik, energi og miljøsektoren her.
Fleksibel rekruttering til projektbaserede opgaver
Forsyningsvirksomheder opererer ofte med korte deadlines og projektbaserede opgaver. Det stiller høje krav til en fleksibel og effektiv rekrutteringsindsats, der kan levere kvalificerede medarbejdere hurtigt.
At finde de rette kandidater handler ikke kun om matchende kompetencer. Rekruttering bør også inkludere strategisk rådgivning, der hjælper virksomhederne med at forstå arbejdsmarkedets dynamikker og udvikle langtidsholdbare løsninger.
Sådan sikrer din virksomhed fremtiden
For at imødekomme kravene i energi- og forsyningssektoren skal din virksomhed:
- Investere i employer branding for at fremstå som en attraktiv og innovativ arbejdsplads.
- Udvikle rekrutteringsstrategier, der kombinerer hurtighed og kvalitet.
- Fokusere på medarbejdernes kompetenceudvikling inden for bæredygtighed og teknologi.
Den grønne omstilling er ikke kun en udfordring, men også en mulighed for at redefinere, hvordan vi arbejder i energi- og forsyningsbranchen. Med de rette tiltag kan din virksomhed stå stærkt i konkurrencen om fremtidens tekniske talenter.En vigtig del af at tiltrække og fastholde talenter er at investere i medarbejdernes udvikling. Læs mere om, hvordan du kan styrke lederskabet i din organisation med kurset Skab følgeskab i din afdeling eller dit projekt.

Vil du vide mere?
Så kontakt:
- Navn: Anne Birgit Böttcher
- Telefon: +45 4121 1350
- E-mail: anne.bottcher@actief-hartmanns.dk
Fleksibel arbejdskraft – En løsning på fremtidens arbejdsmarked
Af Marketing Specialist Ida Maria Jiman
Fleksibel arbejdskraft er en løsning på fremtidens arbejdsmarked. I en tid, hvor kravene konstant ændrer sig, giver fleksible ansættelsesformer både virksomheder og medarbejdere mulighed for at tilpasse sig, skabe værdi og styrke konkurrenceevnen.
Fleksibilitet skaber værdi
Den moderne arbejdsplads udvikler sig konstant, og fleksible ansættelsesformer spiller en afgørende rolle i at tilpasse sig skiftende krav. Fleksibilitet giver virksomheder mulighed for at skabe værdi for både medarbejdere og kunder, mens arbejdsstyrken får frihed til at vælge ansættelsesformer, der passer til deres livsstil og karriereplaner.
Fleksible ansættelsesformer: Et populært valg
For mange er midlertidigt arbejde et aktivt valg. Faktisk viser seneste tal, at 23 % af de midlertidigt ansatte i tredje kvartal 2024 bevidst har valgt denne ansættelsesform (kilde: Danmarks Statistik).
Selvom dette er et fald på 3 procentpoint fra året før, er ønsket om fleksibilitet stadig en central drivkraft. Kun 14 % angiver “kan ikke finde fast arbejde” som årsagen til midlertidige ansættelser, hvilket understreger, at fleksibilitet er blevet en prioritet.
Hos Actief Hartmanns ser vi en stigende tendens til, at lønmodtagere ønsker fleksibilitet og frihed i deres arbejdsliv – en tendens, vi møder med skræddersyede løsninger, der matcher både kandidaters og virksomheders behov.
Fordele ved fleksibel arbejdskraft
Fleksible løsninger som projektansættelser og interim stillinger giver virksomheder mulighed for at tilpasse bemandingen efter efterspørgslen. Det skaber ikke kun effektivitet, men bidrager også til sorte tal på bundlinjen. Fleksibel arbejdskraft gør det muligt at tiltrække specialiserede profiler til specifikke behov, uden at virksomheden binder sig på længere sigt.
Hos Actief Hartmanns hjælper vi virksomheder med strategisk at anvende fleksible ansættelser, så de kan håndtere kortsigtede udfordringer og samtidig styrke deres langsigtede mål. Denne tilgang skaber værdi både for medarbejderne og virksomheden.
Specialister styrker konkurrencekraften
I en tid med stigende forandringstempo er evnen til at justere arbejdsstyrkens sammensætning afgørende. Fleksible ansættelser sikrer adgang til specialister, der kan løse konkrete opgaver i kortere perioder. Dette koncept, kendt som “the extended workforce” – eller “den forlængede arbejdsstyrke” på dansk – gør det muligt for virksomheder at handle hurtigt og effektivt.
En stærk fremtid med fleksibilitet
Fleksible ansættelsesformer giver ikke blot virksomheder en fordel i markedet, men skaber også et bedre arbejdsmiljø. Midlertidige medarbejdere kan tage fra under spidsbelastninger, så faste medarbejdere kan fokusere på deres kerneopgaver.
Ved at forstå medarbejdernes behov og skabe løsninger, der understøtter både frihed og innovation, kan virksomheder opnå vækst og arbejdsglæde. Fleksibilitet er ikke kun fremtiden – det er nøglen til succes.

Vil du vide mere?
Så kontakt:
- Navn: Nina Vensild
- Telefon: +45 4121 1358
- E-mail: nina.vensild@actief-hartmanns.dk

Vil du vide mere?
Så kontakt:
- Navn: Pernille Ravn
- Telefon: +45 4121 1434
- E-mail: pernille.ravn@actief-hartmanns.dk
Hold den gode tone og tænk før du taler
Af Marketing Specialist Ida Maria Jiman
Trivsel på arbejdspladsen handler ikke kun om work-life balance, ergonomiske kontorstole og sociale arrangementer. Det handler i lige så høj grad om, hvordan vi taler til hinanden. Den gode tone kan styrke arbejdsmiljøet, mens en hård og nedladende tone kan skabe mistrivsel. Men heldigvis er den gode tone lige så smitsom som den dårlige.
Hvorfor er den gode tone vigtig?
En god og professionel omgangstone på arbejdet har stor betydning for trivslen – og trivslen har direkte indflydelse på både den menneskelige og økonomiske bundlinje.
Som tidligere fremhævet i reklamer: ”Tal ordentligt – det koster ikke noget”. Men faktisk kan det koste dyrt, hvis tonen på arbejdspladsen ikke er respektfuld. Flere studier har vist, at medarbejdertrivsel og virksomhedens økonomiske resultater hænger uløseligt sammen.
Undersøgelser viser, at psykologisk tryghed, tillid og gode relationer fremmer medarbejdernes evne til at samarbejde, innovere og levere bedre resultater. Når vi taler ordentligt til hinanden, styrker det både vores trivsel og vores performance.
Den psykologiske effekt af tone
”Psykologisk tryghed er afgørende for, om et team kan innovere og performe på højt niveau,” fastslår Louise Luxhøi, erhvervspsykologisk rådgiver hos Hartmanns. Måden, vi taler til hinanden på, har en direkte sammenhæng med, hvor trygge og anerkendte vi føler os i vores arbejde.
Forestil dig, at en kollega beder om hjælp til en opgave, du finder simpel. Du kan vælge at sige: ”Hvor længe har du arbejdet her?” – en kommentar, der kan opfattes som nedladende. Eller du kan sige: ”Selvfølgelig, lad mig vise dig det – og spørg endelig igen, hvis du er i tvivl.” Den anerkendende tilgang skaber tryghed, styrker relationen og bidrager til et bedre arbejdsmiljø.
Den hårde tone smitter – men det gør den gode også
Louise Luxhøi oplever en stigende interesse fra virksomheder, der ønsker at fremme innovation og produktivitet gennem trivsel og psykologisk tryghed. Hvis en hård tone har sneget sig ind på kontoret, er det heldigvis muligt at vende udviklingen.
Tre trin til en bedre tone på arbejdspladsen:
- Sæt kommunikationen på dagsordenen: Tag tonen op som et punkt til næste personalemøde.
- Tal åbent om den gode tone: Diskuter, hvad en respektfuld omgangstone betyder for jer som team.
- Hjælp hinanden: Gør den gode tone til et fælles ansvar.
Ved aktivt at fremme positiv kommunikation kan I skabe en kultur, hvor den gode tone spreder sig og styrker virksomheden – både menneskeligt og økonomisk.
Tænk før du taler
Den gode tone handler ikke kun om, hvad du siger, men også om, hvordan du siger det. Når vi møder hinanden med respekt og anerkendelse, skaber vi tryghed, trivsel og bedre resultater.
Tag ansvar for tonen på din arbejdsplads – det betaler sig.
Actief Hartmanns er autoriseret af Arbejdstilsynet til at rådgive på området psykosocialt arbejdsmiljø. Vi rådgiver i komplekse arbejdsmiljøsager, og fungerer som autoriseret rådgiver i forbindelse med påbudssager. Læs mere om vores autoriseret rådgivning her
Kilde: Christine Porath: Why being respectful to your coworkers is good for business | TED Talk

Vil du vide mere?
Så kontakt:
- Navn: Louise Luxhøi
- Telefon: +45 4121 1336
- E-mail: louise.luxhoei@actief-hartmanns.dk
Opsigelser – panik eller parat?
Opsigelser – Skab en værdig proces og styrk jeres Employer Branding
Som ledere vil vi før eller siden stå over for nødvendigheden af at opsige en medarbejder. Selvom det kan være en udfordrende og potentiel konfliktfyldt proces, er en god opsigelsesstrategi afgørende for at sikre, at både medarbejder og virksomhed bevarer værdigheden.
Forberedelse til opsigelser i ustabile tider
I takt med, at mange organisationer afventer markedets udvikling, opstår der usikkerheder. Beskæftigelsen er historisk høj, men virksomheder overvejer, hvordan strukturen kan tilpasses eventuelle nedgangstider. Dette kan føre til nødvendigheden af at opsige nogle medarbejdere, mens andre stillinger oprettes – et paradoks, der stiller høje krav til lederskab og kommunikation. Vi hjælper oftest vores kunder med lederudvikling ved større opsigelsesprocesser og exit-strategier. Læs mere om vores ledelsesudvikling her.
Opsigelsesstrategi og Employer Branding
Det er vigtigt for virksomhedens omdømme, også kendt som employer branding, at medarbejderne behandles med respekt og værdighed under opsigelsesprocessen. En gennemtænkt opsigelsesstrategi sikrer, at de opsagte medarbejdere kommer godt videre, og at de tilbageværende føler sig trygge og motiverede.
En professionel afsked
Der er mange måder at gennemføre opsigelser på, herunder masseopsigelser, afdelingsopdelte opsigelser eller enkeltstående opsigelser. En exit-strategi eller outplacement-program kan hjælpe virksomheden med at håndtere processen professionelt og med omtanke. En klar opsigelsesstrategi betyder, at alle er forberedte og ved, hvilke trin der skal følges.
Outplacement-forløb giver opsagte medarbejdere mulighed for at få støtte og vejledning til deres videre karriere. Det signalerer, at virksomheden tager ansvar og ønsker at hjælpe sine medarbejdere godt videre.
(Skjulte) omkostninger
Håndteres opsigelser mindre godt, kan det have store omkostninger for virksomheden både af menneskelig og økonomisk karakter. Neden for har vi listet nogle af dem, vi støder mest på i markedet.
Fra ”out” til ”new”
I Actief Hartmanns arbejder vi med Newplacement i stedet for outplacement. Det gør vi, fordi vi tror på, at den opsagte ikke blot skal ud, men skal ”videre” i et nyt job, i en ny karriere.
Vi arbejder med målsætninger, planlægning og indsatser, der retter sig mod fremtiden, ligesom vores menneskesyn er funderet i medarbejderens ressourcer, styrker, ambitioner og ønsker. Forløbet sætter en retning for en ny begyndelse, hvad der skal ske – i et positivt lys. Det skaber tryghed for både den opsagte og organisationen.
Sig Pænt Farvel: Styrk Employer Branding og Værdier
Mange organisationer vælger at tilbyde opsagte medarbejdere et outplacement-forløb. Dette sender et signal om, at virksomheden har menneskelige værdier og behandler medarbejdere med respekt, selv i svære tider. Denne form for ordentlighed bidrager til en attraktiv arbejdsplads og styrker virksomhedens employer branding.
Vigtigheden af forberedelse
Når en medarbejder opsiges, kan reaktionen være præget af tab, usikkerhed og frustration. Nogle kan reagere følelsesmæssigt, mens andre bliver vrede eller ignorerer situationen. Det er vigtigt at være godt forberedt på forskellige reaktioner, da vi ikke kan forudsige, hvordan en opsigelse vil påvirke den enkelte.
Støtte til de tilbageværende medarbejdere
Efter en opsigelsesrunde er det essentielt at støtte de tilbageværende medarbejdere. Sørg for at kommunikere klart og konsekvent, og vær synlig som leder. Giv plads til spørgsmål og håndter eventuelle følelser som frygt og usikkerhed. Dette er afgørende for at bevare produktiviteten og motivationen i teamet.
Afslutningsvis er det vigtigt, at enhver opsigelse sker med værdighed og omtanke for både de opsagte og de tilbageværende medarbejdere.
Nysgerrig på mere viden om værdige opsigelser?
Vil du gerne vide mere om, hvordan du siger Pænt Farvel?
Bestil vores gratis bog, “Pænt Farvel – En Guide om Før, Under og Efter en Opsigelse” i dag.
Bestil den her
Ledelsens rolle og ansvar under opsigelser
Af Ida Maria Jiman, Marketing Specialist
Med de seneste økonomiske udfordringer og et stigende antal opsigelsesvarsler står mange danske virksomheder overfor svære beslutninger. Ledelsen spiller en central rolle i at sikre stabilitet og opretholde medarbejdernes tillid og motivation. Hvordan kan virksomheder bedst navigere i denne udfordrende tid og samtidig styrke arbejdsmiljøet?
Flere virksomheder står over for større opsigelser på grund af de aktuelle økonomiske udfordringer. Særligt september 2024 har været en hård måned med en betydelig stigning i varslinger om opsigelser på tværs af sektorer som IT, finans og industri. Dette har skabt bekymring og pres på arbejdsmarkedet, hvilket stiller øgede krav til ledelsen, som skal håndtere både de opsagte og de tilbageværende medarbejdere.
Hvorfor ser vi flere opsigelser?
I flere sektorer ses et stigende antal opsigelser som en reaktion på den økonomiske usikkerhed. For virksomheder kan disse opsigelsesrunder være nødvendige for at sikre en bæredygtig økonomisk fremtid, men de skaber også udfordringer for arbejdsmiljøet. De tilbageværende medarbejdere kan opleve højere stress og lavere arbejdsglæde. Her er ledelsen nødt til at tage ansvar for at skabe tryghed og retning i organisationen.
Ledelsens ansvar og betydningen af tydelig kommunikation
Efter en opsigelsesrunde er det vigtigt, at ledelsen opretholder tydelig kommunikation. Ved at forklare virksomhedens strategi og årsagerne til opsigelserne kan ledelsen skabe en mere stabil og tryg atmosfære. Det er vigtigt, at lederne er tilgængelige for spørgsmål og feedback, så usikkerheden mindskes, og tilliden til ledelsen opretholdes. Dette kræver ikke kun kommunikation, men også synlighed og tilgængelighed, så medarbejderne føler sig hørt.
For at håndtere opsigelser på en respektfuld måde tilbyder bogen Pænt Farvel – En Guide om Før, Under og Efter en Opsigelse praktiske råd til ledere. Bogen giver indsigt i, hvordan virksomheder kan gennemføre opsigelser med respekt og empati, og kan bestilles gratis her.
Styrk ledelsens kompetencer gennem lederudvikling
Stærke ledere kan være afgørende for at sikre, at virksomheder kommer bedst muligt igennem opsigelsesrunderne. For at forberede ledelsen på svære opsigelsesperioder tilbyder Actief Hartmanns målrettede lederudviklingsprogrammer. Disse programmer giver ledere de nødvendige redskaber til at håndtere både daglige udfordringer og større forandringsprocesser. Du kan læse mere om vores programmer for lederudvikling her.
I stedet for at fokusere på trivsel og udvikling som separate elementer, kan virksomheder se på dem som en integreret del af deres strategi for at håndtere opsigelser. En holistisk tilgang, der kombinerer støtte til medarbejdere med robust lederudvikling, vil ikke kun fremme et positivt arbejdsmiljø, men også styrke organisationens modstandskraft.
Ved at investere i ledelsens evne til at lede med empati og klarhed kan virksomheder bedre navigere gennem svære tider og sikre, at medarbejderne føler sig værdsat og engageret. En vellykket håndtering af opsigelser kræver derfor ikke kun handling, men også en strategisk investering i menneskelige ressourcer, der sikrer, at alle medarbejdere står stærkere sammen – uanset udfordringerne.

Vil du vide mere?
Så kontakt:
- Navn: Lars Pelch
- Telefon: +45 4121 1333
- E-mail: lars.pelch@actief-hartmanns.dk