Virksomheder tager socialt ansvar ved at støtte unges mod

Af Stina Grøn, Leder MOT Danmark

Danmark er ét af de lande, hvor store og små virksomheder er længst fremme i forhold til at tage ansvar både socialt og samfundsmæssigt. Børn og unges mentale sundhed og trivsel er noget, virksomhederne vælger at støtte gennem deres CSR-engagement. Man hvad skal man vælge at støtte?
I dag er CSR blevet relevant for alle, og der er en generel forventning om, at virksomheder forholder sig aktivt til den omverden, de er del af.

Rekrutteringsvirksomheden Hartmanns, har støttet NGO’en MOT i de 7 år, den har eksisteret i Danmark. Det vil de fortsætte med. MOT, betyder mod på norsk, og er et forløb til unge i skolen, der gør dem modige og robuste.

”Vi ledte med lys og lygte efter noget at støtte gennem vores CSR, som ikke var det, alle andre støtter. Vi ønskede at finde noget, vi kunne identificere os med som virksomhed, men også noget, der kom tæt på os alle i virksomheden. De fleste medarbejdere her i Hartmanns har børn eller kender nogen, der har børn. Og alle, uden undtagelse, ønsker jo for deres børn, at de får et godt liv” udtaler Anne-Mette Ravn, Adm. Direktør, Hartmanns.

Hvad skal man støtte?

FN’s verdensmål 3 og 4, har været medvirkende til at sætte ekstra fokus på, at alle må bidrage til børn og unges sundhed, trivsel og uddannelse. Der er mange organisationer, der arbejder med netop dette og derfor kan det være svært for en virksomhed at vælge, hvor støtten skal hen.

”Vi har valgt at støtte MOT, fordi det er en organisation, der arbejder med ALLE unge. Vi mener, at alle unge har brug for øget selvværd, robusthed og ikke mindst værktøjer til at håndtere livets udfordringer. Og så har vi opdaget, at MOT’s 3 værdier giver rigtig god mening i vores egen virksomhed”, fortsætter Anne-Mette Ravn.

MOT bygger på 3 værdier. Mod til at leve, handler om at turde drømme og finde retning i livet, samt acceptere ikke altid at være god. Mod til omsorg, handler om at hjælpe andre, inkludere dem der er udenfor og respektere forskelligheder. Mod til at sige nej, handler om at sige fra og sætte grænser, og stå op for egne værdier.

Unge forbilleder

”Vi havde besøg af 2 MOT-elever, Hugo og Magnus, fra Hanssted Skole i Valby på vores årlige samling. De gik på scenen foran 120 Hartmanns-medarbejdere og fortalte om MOT. Dét i sig selv, er dæleme modigt! Det fik os til at grine, græde og så gav de os noget at tænke over” siger Martin Møller, Recruitment Manager i Hartmanns.

CSR handler ikke nødvendigvis om at få noget igen fra de organisationer, virksomhederne støtter. Hartmanns sætter dog stor pris på at få besøg af nogle af de unge mennesker, de bidrager til.

”Det er jo fantastisk at se med egne øjne, hvad de unge får ud af MOT! Hugo og Magnus er mine forbilleder. De er ikke 2 12-tals typer, men 2 helt almindelige knægte med godt og skidt i bagagen. Jeg kunne virkelig spejle mig i Hugo’s historie om at blive sendt på kontoret fordi, han forstyrrede og var klassens klovn. Sådan var jeg også. Men jeg havde aldrig turde at stille mig op foran 120 fremmede og fortælle min historie så åbenhjertigt og vise mod på den måde” fortsætter Martin Møller.

”Når jeg står over for noget i dag, jeg ikke lige har modet til, både privat og professionelt, tænker jeg på Hugo og Magnus. Hvis de kan, kan jeg også! Deres mod har inspireret mig så meget, at jeg nu har fået MOT på min datters skole” slutter Martin Møller.

Jorden kalder erhvervslivet! Fatale forglemmelser koster os dyrt

Af Louise Dinesen, chefpsykolog i konsulenthuset Hartmanns

I en ny bog skyder ledelsesrådgiver Christian Ørsted tre årtiers forandringsledelse til hjørne. Han erklærer krig mod begreber som »modstand mod forandring« og viser os, at liv og værdighed står centralt i ledelse, skriver Louise Dinesen, chefpsykolog i kosnulenthuset Hartmanns.

Hvor vender ledere sig hen, når klima- og sundhedskriser og uforudsigelighed er hverdag? Og hvor vi tager vi hen, når traditionel ledelse ikke beskytter os? Ledere bør vende sig mod det, vi ikke taler om i ledelse.

I en tid, hvor truslerne i samfundet tager til, og hvor lokale handlinger kan få globale konsekvenser, bevidner vi lige nu, hvordan mennesker i organisationer står sammen om at beskytte liv. I det lys er ledelsesrådgiveren Christian Ørsteds bog »Fatale forandringer«, som udgives midt i en af vor tids største globale kriser, forud for sin tid.

Bogen minder os om det, som en forlystelsessyg ledelsesindustri og mere end 100 års tænkning over ledelse ikke har kunnet lære os. Nemlig at ledelse ikke handler om, at ledere taler med ledere om ledelse, der kan bringe os hen, hvor ledere har planlagt det statisk på forhånd.

De tavse stemmer

Under uforudsigelighed må ledelse findes i relationer og i værdighedsproducerende handlinger, der gør det muligt for flere at ytre sig fagligt, kritisk og trygt sammen. Lærer vi ikke at lytte til de tavse stemmer i organisationen, så kan vi hverken fange alvorlige kriser tidligt eller beskytte mennesket og forretningen, viser Christian Ørsted.

Med ét gør bogen op med tre årtiers tænkning om krise- og forandringsledelse. Én efter én dekonstruerer Ørsted bærende ledelsesmodeller, når blandt andet »brændende platforme«, »modstand mod forandring« og Kotters otte trin til forandring gøres til skamme.

Vi har taget fejl, siger Christian Ørsted i et forsvar for menneskeheden. Hans bog har været fem år undervejs og viser det samme, som covid-19 på brutal vis har slået fast for os: at ledelse – før andet – må forstås kollektivt, regenerativt og befordrende for liv.

En alvorlig påmindelse

Både covid-19 og Christian Ørsted giver os håb i en tid præget af trusler. Vi lærer, at værdighed og relationer ikke er noget, som bor gemt i menneskerettighedserklæringer, i HR-afdelinger, i en støvet arbejdsmiljøenhed eller til et arrangement, hvor ansatte skal udpege, hvilket dyr de ser sig selv som.

Relationer og menneskets grundlæggende værd er noget, som vi må gøre os umage med hver dag, hvis vi vil sikre levedygtige forandringer.

Med Christian Ørsted forbliver vi på forkant med ledelse. I sin første storsælgende bog, »Livsfarlig ledelse«, brød forfatteren da også lydmuren til direktionen, da han nærmest råbte: »De har ikke noget tøj på!«.

Ørsted befriede også her de tavse stemmer, som havde mærket det, som arbejdsmiljøforskningen havde forsøgt at bryde igennem med i årevis. Nemlig at vi bliver syge og dør af dårlig ledelse.

I sin nye bog råber Christian Ørsted igen ledere op. Med afsæt i en ny uforudsigelighed og med et blik for trygge stemmer i organisationen beder han os igen om at vende blikket mod det liv, vi ikke taler nok om i ledelse.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gode råd og tips så du er klædt på til arbejdsmarkedet