Regnskabschef til Danske Fragtmænd i Aarhus
Har du solid erfaring inden for regnskab, og er du dygtig til at optimere processer gennem dataanalyse?
Hvis du samtidig er nysgerrig efter at forstå sammenhængene mellem systemer, drift og administration, så er det måske dig, vi søger.
Jobbet
Du kan se frem til at blive en del af en spændende virksomhed i udvikling, både i forhold til den grønne omstilling, men også internt, hvor du får mulighed for at præge brugen af data og procesoptimering.
Du får ansvar for en økonomiafdeling med 8 engagerede medarbejdere, bestående af controllere, analytikere og afdelingslederen af bogholderiet. Du vil have din daglige gang på kontoret i Åbyhøj, hvor du vil arbejde tæt sammen med dine medarbejdere og økonomidirektøren, der er din leder.
Din hverdag vil bl.a. byde på følgende opgaver:
- Aflæggelse af måneds- og årsregnskab
- Sikre høj kvalitet og udvikling i afregningsmodeller mod leverandører
- Deltage i opbygning af proces omkring ESG-rapportering
- Udfordre og drive den fortsatte udvikling og udnyttelse af Data Warehouse og BI setup
- Ad hoc analyser og forespørgsler fra driften, ledelsen samt bestyrelsen
- Samarbejde med bank og revision
Om dig
Du har en relevant uddannelse og god erfaring med økonomiske discipliner.
Vi forestiller os, at du er ambitiøs og går forrest i forhold til at lede og opnå resultater, ligesom du er en problemløser, der evner at angribe en udfordring og handle til du er i mål. Som person er du dedikeret og har stærke kommunikationsevner, så du kan opbygge tillid og kommunikere effektivt både i teamet, og med resten af organisationen.
Derudover vil du passe godt ind som kollega hvis du har:
- Solid regnskabserfaring og indgående kendskab til årsregnskabsloven
- Erfaring med optimering af processer
- Interesse for dataanalyse og -bearbejdning
- Gode lederevner, eller brænder for at tage ledelsesansvar og lære ledelsesdisciplinen
Danske Fragtmænd tilbyder
En spændende rolle i et dygtigt team med høj faglighed og en uformel omgangstone. Du lander i en virksomhed med en flad organisation, hvor der er mulighed for at forme din stilling. Der er fokus på medarbejdernes trivsel og fleksibilitet med fokus på work life balance. Derudover kan du se frem til at blive en del af et stærkt fællesskab, hvor en aktiv personaleforening sørger for, at man somme tider ses uden for arbejdstiden.
Interesseret i at høre nærmere?
Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Line Fribæk Theodorsen på tlf. 4121 1460 eller på mail line.theodorsen@actief-hartmanns.dk eller ansøge jobbet, ved at klikke på ”Søg Stilling”. Vi afholder samtaler løbende.
-
Type:
FastansættelseFuldtid
-
Region:
DK Midtjylland
-
Jobnummer
R1004217
- Ansøgningsfrist 2024-11-27 23:59:59
-
Kontakt:
Line Fribæk Theodorsen
eller ring +45 41 21 14 60
-
Der er stor sandsynlighed for, at du allerede kender Danske Fragtmænd. Det er dem med de blå lastbiler. Danske Fragtmænd er stolte af at være én af Danmarks førende logistikkoncerner med 3.000 medarbejdere, 1.800 lastbiler og omkring 40.000 erhvervskunder. Du vil blive en del af en lang og stolt fragtmandshistorie, og det er en helt særlig ånd, der hersker i Danske Fragtmænd – det kaldes True Blue, som kommer til udtryk dagligt i form af stor dedikation og engagement til opgaverne med samarbejde, kvalitet og service som omdrejningspunkt.
Læs mere om Danske Fragtmænd her: Læs mere om Danske Fragtmænd