Produktionsoperatører til Ball Beverage Packaging i Fredericia
Har du erfaring fra produktion og trives du i et miljø med høj aktivitet, faglige udfordringer og stærkt sammenhold? Så er det måske dig, vi leder efter!
På vegne af Ball Beverage Packaging i Fredericia søger Actief Hartmanns lige nu engagerede produktionsoperatører til længerevarende vikariater med mulighed for forlængelse eller fastansættelse på sigt.
Om jobbet
Som operatør hos Ball bliver du en central del af produktionen, hvor du sammen med dit team sikrer effektiv drift, høj kvalitet og minimal nedetid. Du arbejder både selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger og ledere – altid med fokus på sikkerhed, kvalitet og løbende forbedringer.
Dine primære opgaver vil være:
- Udførelse af manuelle og automatiske tests
- Håndtering og overvågning af produktionsudstyr
- Reaktion på afvigelser og mindre tekniske fejl
- Let vedligehold og sikring af orden i arbejdsområder og værktøj'
- Dokumentation af arbejde og deltagelse i optimeringsopgaver
Hos Ball lægger vi stor vægt på teamwork og tillid – og du vil få en bred kontaktflade på tværs af organisationen.
OBS: Normalt farvesyn er et krav, og dette vil blive testet som led i rekrutteringsprocessen.
Arbejdstider
Du vil indgå i et fast 12-timers skifteholdsprogram, hvor der arbejdes:
- Dagvagt: 05.55 – 18.00
- Nattevagt: 17.55 – 06.00
Arbejdet foregår i et fast rul. Det vil sige: 2 dagvagter → 2 nattevagter → 6 fridage
Herefter starter rullemønstret forfra.
Dette giver en attraktiv rytme med mange sammenhængende fridage og god mulighed for balance mellem arbejde og fritid.
Vi søger dig, der:
- Har erfaring fra en produktionsvirksomhed – gerne med high speed produktion
- Evt. har en teknisk uddannelse med kendskab til maskiner og fejlfinding
- Arbejder struktureret og målrettet – også når tempoet er højt
- Er grundig, kvalitetsbevidst og god til at dokumentere dit arbejde
- Kommunikerer klart på både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt
- Er samarbejdsorienteret og nysgerrig på at udvikle dig fagligt
- Er fleksibel og åben for arbejde med kort varsel
Vi tilbyder:
- Gode løn- og ansættelsesforhold
- Et professionelt miljø med mulighed for både faglig og personlig udvikling
- Et stærkt team og en virksomhed med fokus på trivsel og sikkerhed
- Dag-til-dag vagter med fleksibilitet og mulighed for forlængelse eller fastansættelse
- Mulighed for at præge kulturen og samarbejdet på arbejdspladsen
Lyder det som noget for dig?
Der er opstart løbende, så lyder det som noget for dig? Så skynd dig at søge stillingen allerede i dag! Du søger ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade dit CV.
Vil du vide mere om jobbet, eller er du i tvivl, om det er noget for dig, så er du meget velkommen til at kontakte mig på e-mail: simon.engholm@actief-hartmanns.dk eller mobil 4121 1464.
Søg Stilling
-
Type:
Vikar -
Region:
DK Syddanmark -
Jobnummer
R1004596 -
Ansøgningsfrist 2025-07-11 23:59:59
-
Kontakt: Simon Kragh Engholm
eller ring +45 41 21 14 64

-
-
Som medarbejder hos Ball Beverage Packaging Fredericia A/S bliver du en del af en global virksomhed. Ball-koncernen er i dag verdens største producent af aluminiumsdåser til øl og læskedrikke, beskæftiger på verdensplan ca. 16.000 medarbejdere og omsatte i 2023 for $14 mia.
I Danmark er Ball repræsenteret med en fabrik i Fredericia, som årligt producerer ca. 2 mia. aluminiumsdåser. Fabrikken blev etableret i 2008, beskæftiger i dag 170 dygtige og engagerede medarbejdere og producerer 24 timer i døgnet året rundt.