Konstruktør til Ollerup Maskinfabrik
Fra idé til færdigt emne – med ansvar hele vejen
Hos Ollerup Maskinfabrik søger vi en konstruktør, som brænder for at tage ansvar og spille en central rolle i kundernes projekter – fra de første idéer til det færdige emne står klar. Du bliver en del af et stærkt fagligt team og får en vigtig, selvstændig rolle i projektforløbet med reference til vores fabrikschef.
I denne stilling er du med i hele processen:
Du hjælper kunden med at konkretisere deres behov, udarbejder løsningen, konstruerer og tegner emnet i Inventor 3D, og følger det hele til dørs – både med dokumentation, bestilling af materialer og opfølgning på økonomi og tilbud. Der er tale om en alsidig rolle med både teknisk fordybelse og kundekontakt.
For at få succes i stillingen i Ollerup Maskinfabrik forestiller vi os:
At du har en teknisk uddannelse som maskintekniker, produktionsteknolog, teknisk designer eller tilsvarende, suppleret med en praktisk baggrund som smed, maskinarbejder, mekaniker eller lignende. Har du allerede erfaring med konstruktion, tegning og styring af kundeprojekter, er det en fordel – især hvis du har arbejdet med Inventor, Office-pakken og evt. et ERP-system som Microsoft Dynamics C5.
Som person trives du med at få ting til at ske.
Du arbejder målrettet og har en stor interesse i at forstå og løse kundens problemstilling. Du er god til at samarbejde, holder styr på flere opgaver ad gangen og bidrager med godt humør og en positiv tilgang i samspillet med kolleger.
Ollerup Maskinfabrik tilbyder:
En spændende hverdag i en solid virksomhed med uformel tone og høj faglighed. Hos Ollerup tager alle ansvar – og din indsats har stor betydning. Du får gode ansættelsesforhold, engagerede kolleger og mulighed for både faglig og personlig udvikling, i takt med at du og virksomheden vokser.
Er du interesseret i at høre mere?
– så skal du klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade dit CV og ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Business Manager Mads-Frederik Karlsen i Actief Teknik Bureauet på tlf. 4121 1451 eller via e-mail mk@actief-teknikbureauet.dk.
-
Type:
Fastansættelse -
Region:
DK Sjælland -
Jobnummer
R1004641 -
Ansøgningsfrist 2025-07-31 23:59:59
-
Kontakt: Mads-Frederik Karlsen
eller ring +45 41 21 14 51
