CNC-operatør søges til præcisionsarbejde i high-tech produktion i Humlebæk

Er du en dygtig CNC-operatør med øje for præcision – og søger du en arbejdsplads, hvor du både kan arbejde selvstændigt og være en del af et stærkt team?

En mindre, specialiseret produktionsvirksomhed med fokus på mikroemner og præcisionsdrejning søger nu én eller flere nye kollegaer til dagholdet. Vi er ca. 20 dedikerede medarbejdere, der arbejder tæt sammen i en uformel tone med højt til loftet og plads til faglig stolthed.

Om jobbet:

Du vil blive en del af en moderne produktion med både større og meget små serier, hvor der stilles høje krav til kvalitet og nøjagtighed. Vores emner spænder fra mikrodele med diameter helt ned til 0,1 mm til komponenter op til 52 mm i diameter og 500 mm i længden.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. inkludere:

  • CNC-drejning af både mikro- og makroemner
  • Opsætning og optimering af maskiner
  • Kvalitetskontrol og måling
  • Deltagelse i produktionsteknisk optimering
  • Samarbejde på tværs af afdelinger og teams

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med CNC-drejning og kan arbejde selvstændigt
  • Er omhyggelig og kvalitetsbevidst
  • Trives i en hverdag med høj præcision og volumenproduktion
  • Bidrager til det gode arbejdsmiljø og den uformelle omgangstone
  • Er fleksibel og vant til at arbejde på daghold

 Vi tilbyder:

  • En specialiseret og professionel arbejdsplads i vækst
  • Spændende tekniske udfordringer og mulighed for faglig udvikling
  • Et godt kollegialt sammenhold med fokus på samarbejde og trivsel
  • En fleksibel hverdag med indflydelse på egne opgaver

Søg stillingen

Kan du se dig selv i stillingen, og matcher dine kvalifikationer det, vi søger? Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen og upload dit CV og din ansøgning.

Er du nysgerrig på stillingen – eller i tvivl om, hvorvidt det er det rette for dig – er du meget velkommen til at kontakte Branch Manager, Tina Kjob på tina.kjob@actief-hartmanns.dk 

Actief Hartmanns A/S står for hele rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske direkte til os. Din ansøgning behandles fortroligt.

 

Søg Stilling
  • Type:
    Vikar
  • Region:
    DK Nordsjælland
  • Jobnummer
    R1004584
  • Ansøgningsfrist 2025-06-16 23:59:59
  • Kontakt: Martin Ohm Larsen
    eller ring +45 41 21 13 60