Bliv vedligeholdelsestekniker hos Nordeuropas mest moderne tapperi – Taster Wine i Brøndby

Har du erfaring med fejlfinding og vedligehold af produktionsudstyr, hvor der indgår el, automation og mekanik og brænder du for at bruge dine kompetencer til at vedligeholde og optimere et fuldautomatisk tappeanlæg i en virksomhed med fokus på høj kvalitet, faglig udvikling og trivsel?

Så har du lige nu muligheden for at blive en del af vedligeholdelsesteamet hos Taster Wine i Brøndby.

 

Mød dit Team

Teamet består af en tekniker med mekanisk baggrund samt en afdelingsleder og hans højre hånd,

De står og mangler en tekniker mere på daghold, som kan hjælpe dem med fortsat at sikre en stabil og høj kvalitetsmæssig standard af produktionsanlægget.

Du vil sammen med dit team stå for den daglige vedligeholdelse af 8 tappelinjer til vin og spiritus på flasker og bag-in-box.

 

Hos Taster Wine er der ikke to dage, der er ens

Din hverdag vil være præget af både planlagte og akutte vedligeholdelsesopgaver, hvor du vil have fokus på automationsdelen og din kollega på det mekaniske, men det kan ikke undgås at der er noget overlap.

Du vil opleve en høj grad af frihed under ansvar, da teknikerne selv planlægger vedligehold, har kontakten til leverandørerne og bestiller reservedele mv.

Det er vigtigt at du trives med en udadvendt rolle, da en stor del af jobbet er daglige runderinger i produktionen, hvor du taler med operatørerne, for at få indblik i hvordan produktionen kører, og hvor problemerne ligger,

Når du ikke er ude i produktionen, er du enten på værkstedet eller dit kontor, lige ved siden af produktionen, som du deler med din kolleger i teamet.

 

Primære arbejdsopgaver:

  • Løbende planlægning af service og vedligeholdelse af de 8 tappelinjer
  • Akut afhjælpning af driftsproblemer under produktion
  • Driftsoptimering på tappelinjerne
  • Deltage i ombygning- og optimeringsprojekter på eksisterende produktionsanlæg

Hvad leder vi efter?

  • Vi forestiller os, at du har en el- eller automationsbaggrund, men erfaringen er absolut det vigtigste og derfor opfordrer vi alle med den rette erfaring til at søge. 
  • Erfaring med el og elektriske styringer på produktionsmaskiner
  • Forståelse for PLC-styring
  • Mekanisk viden og kan udføre reparationer af mekaniske dele på maskinerne.
  • Udadvendt og god til at kommunikere og samarbejde på alle niveauer

 

 Velkommen til Taster Wine

Taster Wine blev grundlagt i 1946 og er i dag Danmarks største privatejede og uafhængige vin- og spiritusvirksomhed, med egen import, produktion, aftapning og grossistsalg til alle segmenter på det danske marked, som videresælger til forbrugerne.

Koncernen består af tre divisioner: Taster Wine A/S (off-trade og eksport), Skjold Burne (specialhandel med fysiske butikker og webshop) og Oskar Davidsen & Co. (salg til hotel, restaurant og catering).

Hovedkontoret, produktionen og lageret ligger i Brøndby og det er også herfra at Taster Wine A/S leverer til deres mange forskellige kunder, lige fra indkøbskæder og supermarkeder til specialforretninger. 

 

Fokus på det gode arbejdsmiljø

Du får mulighed for at udvikle dine færdigheder, arbejde med den nyeste teknologi og blive en del af et team, der virkelig brænder for det, de laver. De værdsætter og lytter til deres medarbejdere og arbejder konstant på at skabe de bedste betingelser for trivsel og udvikling.

De tilbyder bl.a. fleksible arbejdstider, så jobbet passer til dit liv og der bliver også gjort meget for at styrke sammenholdet på tværs af afdelinger – bl.a. gennem en meget aktiv personaleforening.

 

Lyder det som noget for dig?

Så  skal du klikke på ansøgningsknappen herunder, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe til Senior Recruitment Consultant Birgitte Carlsen på bc@teknikbureauet.dk eller 4144 0925

Vi interviewer løbende til stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning.

Søg Stilling
  • Type:
    Fastansættelse
    Fuldtid
  • Region:
    DK Københavnsområdet
  • Jobnummer
    R1004286
  • Ansøgningsfrist 2025-01-31 23:59:59
  • Kontakt: Birgitte Carlsen
    eller ring +45 41 44 09 25
  • Taster Wine A/S is the biggest privatly owned and independent wine and spirits company in Denmark. We import wine and spirits from all over the world both in bottle as well as in bulk. Our facilities include both storage, production and bottling of the products we import. Our customers can be found in all segments of the Danish market: restaurants, fine wine shops, supermarkets, etc.