Har du lyst til at tjene penge om natten ved siden af dit studie eller vil du gerne arbejde fuldtid? Så har vi jobbet til dig.

Til vores kunde beliggende i Hvidovre, som har rygende travlt, søger vi friske og proaktive medarbejdere, som har lyst til at arbejde om natten. 

Jobbet
Dine arbejdsopgaver vil blive pluk og pak af fødevarer til virksomhedens kunder med Pick by Voice fra reoler på køle- og frostlageret. Derudover vil du komme til at køre med en el-hest, hvor du skal køre varer fra bl.a. varemodtagelsen ind på lageret eller køre de pakkede varer ud til afhentning.

Din profil
Du har erfaring fra tidligere lagerjob med pluk og pak. Har du erfaring med Pick by Voice samt med at køre med el-hest er det en fordel, men ikke noget krav.

Du har det fint med at arbejde i et koldt arbejdsmiljø. I kølelageret er der 3-4 grader og på frostlageret er der minus 20 grader. Der bliver stillet varmt tøj til rådighed, så du kan holde varmen.

Det er et krav at du taler, forstår og læser dansk.

Som person er du selvstændig, sætter en ære i at møde til tiden, er fleksibel, du er glad for et fysisk og aktivt arbejde.

Ansættelsesvilkår
Du bliver vikar via Actief Hartmanns og bliver timelønnet. Der er lønudbetaling hver 14 dag.

Du vil få mulighed for vagter fra søndag til og med fredag fra kl. 20.00 til kl. 03.30. 

Den første måned vil der være oplæring og oplæringen vil foregå på aftenholdet, hvor vagterne er fra søndag til og med fredag kl. 15.00 til kl. 23.00.

Timelønnen er kr. 166,90. Tillæg iht. overenskomst samt Fritvalg på 14,75%.

Der er forventet opstart i vikariatet i uge 41. 

Er du interesseret:
Så skynd dig at søge stillingen via linket.

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte Heidi Noer-Hvarre på heidi.noer-hvarre@actief-hartmanns.dk

Vi glæder os til at høre fra dig.

Actief Hartmanns A/S varetager hele rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtale også indenfor ansøgningsfristens udløb.

Søg Stilling
  • Type:
    Deltid
    Fuldtid
    Studiejob
    Vikar
  • Region:
    DK Københavnsområdet
  • Jobnummer
    R1004147
  • Ansøgningsfrist 2024-10-31 23:59:59
  • Kontakt: Heidi Noer-Hvarre
    eller ring +45 41 21 13 62