Strategisk indkøber til DPA Microphones, Asnæs

Er du en erfaren Strategisk Indkøber der brænder du for at sikre en god og professionel samarbejdsrelation mellem leverandører og DPA? Ønsker du at blive en del af en hurtigt voksende, succesfuld dansk virksomhed, der servicerer markedets største kunder på den globale scene inden for bl.a. teater, live, film og broadcast? Så læs videre her!

DPA vækster og skal derfor ansætte endnu en strategisk indkøber.

Som Strategisk Indkøber hos DPA Microphones vil du blive ansvarlig for udviklingen af strategien inden for udvalgte leverandørområder. Ud fra et partnerskabs- og helhedsperspektiv vil du få ansvaret for at skabe den optimale relation til leverandører således, at de bidrager til opfyldelsen af DPA´s Supply Chain strategi.

Som en del af det strategiske arbejde bliver dine primære opgaver, at sikre optimal lagerbeholdning samt stabile leverancer af materiale til produktion. Kvalitet og forsyningssikkerhed fra leverandører samt monitorering af kostpriser har en høj prioritet. Dette indebærer blandt andet:

  • Forestå kontrakt forhandling, prisforhandling og forecast og leverandørmøder
  • Projektmøder – optimeringsprojekter samt nye udviklingsprojekter (i samarbejde med udviklingsafdeling)
  • Sikre at regulatoriske krav herunder ESG-krav opfyldes
  • Risk evaluering og evt. udarbejdelse af mitigation plan
  • Eskalerings opgaver fra driftsorganisationen
  • Vedligeholdelse af indkøbsgrundlag og stamdata
  • Proces- og procedurebeskrivelser

Om dig

Du har en relevant uddannelse og du har erfaring fra en taktisk eller strategisk indkøbsstilling i en produktionsvirksomhed (gerne fra et internationalt set-up). Du kommunikerer godt og er flydende i dansk og engelsk. Du trives i et foranderligt og dynamisk miljø, hvor man drives af at skabe og udvikle relationer.

Har du erfaring inden for leverandør-kategorierne: Elektronik, kabler og konnektorer, vil det være et plus.

Derudover kan du genkende dig selv i følgende beskrivelse, Du har:

  • et strategisk mindset og en god forretningsforståelse
  • et højt personligt drive og brænder for at bidrage positivt ved at inspirere kolleger til at være et team i verdensklasse
  • erfaring med optimeringer og tænker naturligt forbedringer og udvikling

Du tilbydes

At blive en del af en hurtigt voksende, succesfuld dansk virksomhed, der servicerer markedets største kunder på den globale scene inden for bl.a. teater, live, film og broadcast. En virksomhed med fokus på vækst. Du vil blive en del af en virksomhed med dedikerede kolleger der alle er passionerede omkring at skabe det bedste high end produkt inden for branchen. På arbejdsstedet i Asnæs vil du møde ca. 120 kolleger. Du vil som strategisk indkøber blive en del af et velfungerende team der prioriterer samarbejde og det gode fællesskab.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Senior Rekrutteringskonsulent I Actief Hartmanns, Anne-Mette Junker Davidsen på +45 41 21 13 44 eller på mail anne-mette.davidsen@actief-hartmanns.dk

Actief Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Søg Stilling
  • Type:
    Fastansættelse
  • Region:
    DK Sjælland
  • Jobnummer
    R1004128
  • Ansøgningsfrist 2024-10-06 23:59:59
  • Kontakt: Anne-Mette Juncker Davidsen
    eller ring +45 41 21 13 44
  • DPA udvikler, producerer og markedsfører mikrofoner og mikrofontilbehør til den globale pro-audio og indspilningsindustri. Virksomheden har transformeret de mest kendte og nøjagtige målemikrofoner i verden til den klareste pro-audio mikrofon, man kan købe i dag. Med disse kompetencer har DPA indtaget positionen som en hurtigt voksende, succesfuld virksomhed, der servicerer markedets største kunder på den globale scene.

    DPA er fortsat på en markant vækstrejse båret frem af initiativer som investering i udvikling af ny teknologi og produkter såvel som investering i organisationen som helhed. DPA’s hovedkvarter er beliggende i Allerød og produktionsenheden er placeret i Asnæs. For mere information se desuden: www.dpamicrophones.com