Regnskabsansvarlig med sans for detalje og helhed

Er du skarp til regnskab og afstemninger - og har du lyst til at gøre en forskel i en organisation med samfundsmæssig betydning? Så er du måske Øjenforeningens nye regnskabsansvarlige.

Øjenforeningen arbejder for at forebygge øjensygdomme og blindhed gennem støtte til forskning og oplysning. Vi er en landsdækkende forening med et sekretariat i hjertet af København bestående af fem medarbejdere.

Rollen

Som regnskabsansvarlig bliver du en nøgleperson i Øjenforeningens økonomifunktion og får ansvar for en bred palette af opgaver, der understøtter både driftsøkonomi og projektregnskaber. Vi søger en ny kollega og som sætter pris på at være en del af et mindre kontor, hvor man hjælper hinanden og har en hverdag med både faglige opgaver og menneskelig kontakt til foreningens medlemmer. Dine arbejdsopgaver omfatter bl.a.:

  • Afstemning og bogføring af balanceposter som bank, moms, feriepenge, løn og værdipapirer, herunder periodiseringer og hensættelser.
  • Projekt- og fondsøkonomi med ansvar for opfølgning på bevillinger samt udarbejdelse og afstemning af regnskaber for fonde.
  • Debitorstyring med kontrol og opfølgning på tilgodehavender, kontingenter, tilskud og gaver.
  • Momsbehandling, herunder afstemning, momssandsynliggørelse og håndtering af splitmoms.
  • Årsafslutning i samarbejde med direktør og revisor, herunder udarbejdelse af årsrapport og kvalitetssikring af regnskabsdata.

Hvem er du?

For at få succes i rollen, er det vigtigt, at du har erfaring med regnskab og økonomi – gerne fra en NGO – og arbejder selvstændigt, struktureret og med blik for både detaljer og helhed. 

Vi forestiller os, at du:

  • Har en regnskabsfaglig baggrund – fx HD(R), merkonom eller tilsvarende
  • Har erfaring med regnskab og gerne projekt- eller fondsregnskaber
  • Er fortrolig med økonomisystemer og mestre Excel på højt niveau
  • Trives med at arbejde selvstændigt og tage ansvar for egne områder

Som person er du nysgerrig, ærlig og har en naturlig interesse for at forstå, hvorfor tingene gøres, som de gør. Du er ikke bange for at stille spørgsmål – hellere én gang for meget end én gang for lidt – og du sætter en ære i at følge dine opgaver helt til dørs. Du er proaktiv og bidrager gerne med idéer og forbedringer.

Det tilbyder vi dig

Hos Øjenforeningen bliver du en del af en lille, dedikeret organisation. Her deler vi viden og har en uformel omgangstone med plads til både fordybelse, faglighed og smil. Din indsats vil have synlig betydning. Her er kort vej fra idé til handling, og du får mulighed for at præge både opgaver og arbejdsgange. Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt job med varierede og meningsfulde opgaver
  • En nærværende hverdag i en organisation med kort beslutningsvej og tæt samarbejde
  • Et godt arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger og en uformel atmosfære
  • En centralt beliggende arbejdsplads i indre København – tæt på tog, bus og metro
  • Løn efter kvalifikationer – udbetalt som bruttoløn uden tilknyttet pensionsordning, hvilket giver dig frihed til selv at disponere over hele beløbet
  • Gode arbejdsvilkår med 5 ugers ferie, 5 feriefridage og 5 betalte lukkedage i forbindelse med helligdage

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen.

Søg stillingen

Kan du se dig selv i stillingen, og matcher dine kvalifikationer det, vi søger? Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen og upload dit CV og din ansøgning.
Er du nysgerrig på stillingen – eller i tvivl om, hvorvidt det er det rette for dig – er du meget velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Louise Nordengaard på e-mail: louise.nordengaard@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 13 16.

Actief Hartmanns A/S står for hele rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske direkte til os. Din ansøgning behandles fortroligt.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet. Vi afholder samtaler løbende – også inden ansøgningsfristen udløber.

 
Søg Stilling
  • Type:
    Fastansættelse
    Fuldtid
  • Region:
    DK Københavnsområdet
  • Jobnummer
    R1004572
  • Ansøgningsfrist 2025-06-09 23:59:59
  • Kontakt: Louise Nordengaard
    eller ring +45 41 21 13 16