Administrativ medarbejder til deltidsvikariat hos Borup Varmeværk

Borup Varmeværk søger en selvstændig og serviceminded administrativ medarbejder til et deltidsvikariat på 20-25 timer om ugen. 

Rollen

Du bliver en vigtig del af den daglige drift og får en varieret arbejdsdag, hvor både faste opgaver og ad hoc-opgaver indgår. Vikariatet kan – for den rette – udvikle sig til en fast stilling.

Som administrativ medarbejder kommer du til at varetage en bred vifte af opgaver, herunder:

  • Håndtering af den fælles mailboks: Du læser, besvarer og følger op på henvendelser.
  • Klargøring og ekspedition af bilag til ekstern bogholder.
  • Besvarelse af telefonopkald og lejlighedsvis modtagelse af kunder på kontoret.
  • Praktisk planlægning i forbindelse med møder.
  • Indkøb til den daglige drift af huset.

Derudover vil du stå for at opdatere varmeværkets hjemmeside med relevant information til både kunder og samarbejdspartnere. Du vil også udsende korte SMS-beskeder med driftsopdateringer til kunder, og du deltager i det daglige kontorarbejde, hvor der kan indgå lettere kommunikationsopgaver og eventuelt udarbejdelse af korte sagsfremstillinger.

Din erfaring

Vi forestiller os, at du har erfaring med kontorarbejde og trives med at arbejde selvstændigt. Du er imødekommende, struktureret og har lyst til at bidrage til den gode stemning og samarbejdet i en mindre organisation. 

Du har desuden flair for IT og digitale platforme, og du kommunikerer klart og venligt – både skriftligt og mundtligt.

Stillingen er et deltidsvikariat med en fleksibel arbejdstid på 20-25 timer om ugen. 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at tage fat i Recruitment Consultant i Actief Hartmanns Louise Nordengaard på mobil 41211316 / louise.nordengaard@actief-hartmanns.dk

Du ansættes som vikar gennem Actief Hartmanns, som ligeledes varetager rekrutteringsprocessen og al henvendelse bedes rettet hertil. Relevante kandidater indkaldes løbende til samtaler og vi forbeholder og muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Søg Stilling
  • Type:
    Deltid
    Vikar
  • Region:
    DK Sjælland
  • Jobnummer
    R1004517
  • Ansøgningsfrist 2025-04-30 23:59:59
  • Kontakt: Louise Nordengaard
    eller ring +45 41 21 13 16