Projekt- og vedligeholdelsesingeniør til Norbro Energi

Vi søger en projekt- og vedligeholdelsesingeniør, der på Norbro Energis påfyldningsanlæg i Odense vil finde det spændende at drive større og mindre projekter samt sikre overholdelse af lovkrav.

Til Norbro Energis afdeling i Odense søger vi en projekt- og vedligeholdelsesingeniør til større og mindre projekter, der relaterer sig til forbedringer og opgraderinger af gasanlægget til påfyldning af gas til private og virksomheder samt sikre at lovkrav opfyldes.

Du vil i denne nyoprettede stilling både være en del af teamet i Odense og referere til Norbro Energis tekniske chef i afdelingen nord for Göteborg.

Dine primære opgaver som projekt og vedligeholdelsesingeniør vil være:

  • Løbende se på behov for forbedringer eller ændringer på gasanlægget/fyldestationen.
  • Identificere, planlægge, igangsætte og drive projekter på anlægget til de er udført.
  • Udarbejde instruktioner og dokumentation.
  • Sikre at udstyr løbende vedligeholdes og er opdateret.
  • Være opdateret på lovkrav og sikre at de er overholdt.
  • Sikre at sikkerheds- og brandkrav opfyldes.
  • Samarbejde med kolleger i både Danmark og Sverige.

Din baggrund og kompetencer:

Du har en relevant teknisk uddannelse og kommer sandsynligvis med en baggrund og erfaring inden for gas- eller olieanlæg. Måske du har arbejdet med trykbærende røranlæg i anden sammenhæng.

Desuden kan du genkende dig selv i følgende:

  • Har arbejdet med projektledelse af små og store projekter.
  • Erfaring med rør og trykbærende systemer.
  • Kan udarbejde instruktioner/vejledninger og sikre god dokumentation af dit arbejde.
  • Gerne praktisk erfaring med fx svejsning, røranlæg, styresystemer og instrumentering.
  • Kendskab- eller evne til at sætte sig ind i relevant lovgivning og sikkerhedskrav.
  • Arbejder selvstændigt og struktureret.
  • Er i stand til at skrive teknisk engelsk og kan kommunikere med dine svenske kolleger.
  • Er god til at fordybe sig og ”nørde” med projekterne, og er samtidig socialt anlagt.
  • Er fleksibel, når projekterne til tider kræver det.

 

Norbro Energi tilbyder

Du bliver en del af en velfungerende lille afdeling i Odense, og du har samtidig sparring med- og relationer til kolleger i hovedkontoret i Køge såvel som i Sverige. Du får en central rolle i at forbedre og sikre et anlæg, som er centralt for driften af virksomheden i Danmark.

Noget for dig?

Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade dit CV samt gerne en kort motiveret ansøgning.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant i Actief Hartmanns Erik Bernskov på mobil 4121 1329 / erik.bernskov@actief-hartmanns.dk.

Actief Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.

Søg Stilling
  • Type:
    Fastansættelse
    Fuldtid
  • Region:
    DK Sjælland
  • Jobnummer
    R1004466
  • Ansøgningsfrist 2025-04-10 23:59:59
  • Kontakt: Erik Bernskov
    eller ring +45 41 21 13 29
  • Norbro Energi leverer LPG (Liquified Petroleum Gas) som flaskegas og tankgas til private og virksomheder i Danmark og Sverige. Inden et opkøb i slutningen af 2024 var firmaet kendt som Primagaz. Firmaets 60 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Køge og på lokaliteterne i Odense og i Stenungsund i Sverige.