Byggeleder / Projektleder til VGP Denmark

VGP er en førende europæisk virksomhed, der udvikler, ejer og administrerer ejendomme af højeste kvalitet til logistik og let industri. Med en fuldt integreret forretningsmodel tilbyder vi skræddersyede "build-to-suit"-løsninger, der opfylder vores kunders specifikke behov. Siden vores grundlæggelse i 1998 som en familieejet belgisk virksomhed har vi ekspanderet betydeligt og beskæftiger i dag over 350 medarbejdere på tværs af Europa.

I Danmark er vi i fuld gang med vores første projekt i Vejle, hvor vi opfører ca. 80.000 m2 erhvervsbyggeri. Som en del af vores hurtigt voksende organisation søger vi nu en engageret og struktureret Byggeleder til at styrke vores team.

Om rollen
Med base på vores byggepladser rundt om i landet, vil du få en central rolle i planlægning, koordinering og ledelsen af vores byggeprojekter fra start til slut, i tæt samarbejde med projektlederen. Stillingen refererer til organisationens Technical Director.

Du kan bl.a. se frem til følgende spændende arbejdsopgaver:

  • Koordinering og samarbejde med entreprenører og leverandører på byggepladsen
  • Kontakt og koordinering med myndigheder og forsyningsselskaber
  • Daglig ledelse af byggepladsen med fokus på miljø- og sikkerhedsforanstaltninger
  • Byggeledelse af nybyggeri, ombygninger og vedligeholdelsesopgaver
  • Rapportering, opfølgning og dokumentation internt i organisationen
  • Opretholdelse af gode relationer til eksisterende kunder og lejere
  • Forhandling af entrepriser samt indkøb af tekniske løsninger
  • Support til øvrige interne afdelinger med teknisk knowhow

Din profil
Du har måske en håndværksmæssig uddannelse og har valgt at videreudvikle dine kompetencer med en uddannelse som bygningskonstruktør, bygningsingeniør eller tilsvarende.

Derudover ser vi gerne du har:

  • Minimum 3-5 års erfaring fra en lignende stilling - gerne fra en international virksomhed inden for logistik- eller industribyggeri
  • Erfaring med styring af flere byggepladser af varierende kompleksitet
  • Solid erfaring med AB18 og entrepriseret
  • AMK-B (Arbejdsmiljøkoordinator) certificering
  • Evne til at levere projekter til tiden, inden for budgettet og med høj kvalitet
  • Selvstændig og ansvarsbevidst tilgang til opgaver
  • Fleksibel og omstillingsparat i en dynamisk organisation
  • Gode engelskkundskaber i både skrift og tale
  • Gode IT-kompetencer

Interesseret?
Hvis du kan se dig selv i denne rolle, ser vi frem til at modtage din ansøgning og CV. Send det venligst til camilla.skoven@vgpparks.eu. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lars Storm Thomsen på tlf. 60 22 50 12.Ved at indsende din ansøgning og dit CV giver du samtykke til, at VGP Denmark behandler dine personlige oplysninger med det formål at evaluere din ansøgning. Vi opbevarer dine oplysninger i op til tre år i henhold til vores databeskyttelsespolitik.

Søg Stilling
  • Type:
    Fastansættelse
    Fuldtid
  • Region:
    DK Syddanmark
  • Jobnummer
    R1004444
  • Ansøgningsfrist 2025-04-07 23:59:59
  • Kontakt: Line Fribæk Theodorsen
    eller ring +45 41 21 14 60