Regnskabsansvarlig til mindre virksomhed i Roskilde

Har du styr på tallene, sans for detaljer og lyst til at få en central rolle i en virksomhed, hvor beslutningsvejene er korte?
Hørebil søger en selvstændig og ansvarsbevidst regnskabsansvarlig, der kan tage hånd om hele økonomifunktionen og være en vigtig sparringspartner for ledelsen.

Hørebil er en mobil høreklinik, der siden 2018 har gjort høreomsorg nem og tilgængelig. Deres audiologer kører ud i hele landet og tilbyder høreprøver, rådgivning og udlevering af høreapparater – direkte i kundens hjem. Det giver deres kunder ingen transport, ingen ventetid og en personlig, faglig vurdering i trygge rammer.

Om jobbet

Som den nye regnskabsansvarlige får du ikke kun det overordnede ansvar for virksomhedens økonomi – du får også en praktisk rolle, hvor du selv står for en stor del af de daglige økonomiopgaver. Samtidig får du det ledelsesmæssige ansvar for vores debitorbogholder.

  • Daglig bogføring, afstemninger og styring af kreditorer
  • Lønkørsel fra A til Z samt håndtering af relevante indberetninger
  • Faglig sparring og ledelse af debitorbogholder
  • Udarbejdelse af måneds- og årsregnskab
  • Forecast, budgetudarbejdelse, opfølgning og økonomirapportering
  • Likviditetsstyring og løbende økonomisk sparring med ledelsen
  • Håndtering af moms, skat og øvrige myndighedsindberetninger
  • Leasingbiler og forsikringer

Stillingen giver dig mulighed for at præge arbejdsgange og processer, da du bliver ansvarlig for hele økonomifunktionen og får en nøgleposition i virksomheden.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra en lignende stilling
  • Trives i og har erfaring g fra en mindre virksomhed, hvor man “gør lidt af det hele”
  • Har gerne erfaring med ledelse eller lyst til at udvikle dig i en ledende rolle
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og har øje for detaljer
  • Trives med ansvar og tager initiativ til at optimere processer
  • Har god systemforståelse og gerne kendskab til E-conomic og Dataløn

Du tilbydes

  • En alsidig og selvstændig rolle med stort ansvar og indflydelse på økonomifunktionen
  • Et uformelt arbejdsmiljø med tæt samarbejde på tværs af organisationen

Er du interesseret i stillingen? Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen – vi ser frem til at høre fra dig.

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Anne Nyvang på anne.nyvang@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 13 27. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.
Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.

Søg Stilling
  • Type:
    Fastansættelse
  • Region:
    DK Sjælland
  • Jobnummer
    R1004898
  • Ansøgningsfrist 2026-01-09 23:59:00
  • Kontakt: Anne Nyvang
    eller ring +45 41 21 13 27
  • Hørebil er en mobil høreklinik, der siden 2018 har gjort høreomsorg mere tilgængelig for danskerne. Vores audiologer kører i hele landet og tilbyder høreprøver, rådgivning og udlevering af høreapparater direkte i kundens hjem. Det betyder, at vores kunder slipper for transport og ventetid, og får en personlig og faglig vurdering i trygge omgivelser.

    Vi arbejder med de førende mærker på markedet og tilbyder uvildig rådgivning, fordi vi ikke fører egne produkter. Det giver os mulighed for at finde præcis den løsning, der passer bedst til den enkeltes behov, livsstil og økonomi.

    Vores team består af hørespecialister, kundeservicemedarbejdere, lager/it, marketing, administration og ledelse, samlet i en flad organisation med høj faglighed og stort engagement. Vi har base i Roskilde/Trekroner, men dækker hele landet, også øer, der kræver færge.

    Hos Hørebil lægger vi vægt på faglighed, ordentlighed og nærvær. Vores tilgang er empatisk og i øjenhøjde, både over for kunder og kolleger. Vi er stolte af den forskel, vi gør for mennesker med høretab og af vores høje kundetilfredshed, som bl.a. afspejles i en Trustpilot-score på 4,8.