Produktionsmedarbejder hos K-Salat i Havnsø
Bliv produktionsmedarbejder hos K-Salat i Havnsø. Vil du arbejde med kendte fødevarer i et stærkt fællesskab hos K-Salat i Havnsø?
Som produktionsmedarbejder bliver du en vigtig del af produktionen. Du vil komme til at arbejde i Blanderiet, hvor alle råvarer bliver blandet til et af K-Salat's kendte produkter, hvorfor det er vigtigt, at de færdige produkter altid lever op til K-Salats høje kvalitetsstandarder.
Du vil selvfølgelig blive grundig oplært i funktionen.
En arbejdsplads med muligheder
K-Salat har været en del af Stryhns Gruppen siden 2017. Fabrikken i Havnsø har stolte traditioner og producerer nogle af de produkter, du kender fra supermarkedet. I dag arbejder ca. 100 medarbejdere på fabrikken — i højsæsonen ca. 130.
- Her bliver du en del af et miljø, hvor medarbejderne bliver hørt og involveret
- Hver måned holdes fabriksmøde, hvor du får indblik i, hvad der sker i virksomheden — og kan stille spørgsmål
- Hver 14. dag deltager du sammen med dine kolleger i Lean-møder, hvor dine idéer til forbedringer er vigtige
- Fællesskabet er en vigtig del af kulturen — vi mødes til sociale arrangementer og har en aktiv personaleforening
- K-Salat er en virksomhed i udvikling, hvor din indsats gør en forskel
Arbejdstider
Mandag til torsdag kl. 7.00-15.05 - fredag fra kl. 7.00-14.35
Vi søger dig, som
- Har erfaring fra produktion — gerne fra fødevarebranchen, men det er ikke et krav
- Har et positivt mindset og lyst til at bidrage til det gode samarbejde
- Er nysgerrig og motiveret for at lære nyt
- Tager ansvar og har blik for kvalitet
- Har truckcertifikat
Du tilbydes
- Et vikariat med henblik på fastansættelse
- Grundig oplæring
- Et stærkt fællesskab og en arbejdsplads, du kan være stolt af
- Fast timeløn samt Fritvalgsordning
Interesseret?
Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen – vi ser frem til at høre fra dig. Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Branch Manager Gitte Ostenfeld på gitte.ostenfeld@actief-hartmanns.dk.
Alle henvendelser behandles fortroligt. Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet. Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.
Søg Stilling
-
Type:
Vikar -
Region:
DK Sjælland -
Jobnummer
R1005246 -
Ansøgningsfrist 2026-06-26 23:59:59
-
Kontakt: Gitte Ostenfeld
eller ring +45 41 21 13 80