Økonomichef til CPH Steel – Herlev

CPH Steel er en af Sjællands mest alsidige stålleverandører og en del af CPH Nation – et fællesskab af virksomheder, der forener håndværk, design og livsstil.

Vil du stå i spidsen for økonomien i en virksomhed, hvor håndværk, vækst og kultur går hånd i hånd?

CPH Steel søger en økonomichef, der kan skabe struktur, indsigt og retning i en virksomhed i rivende udvikling. Foruden ansvaret for CPH Steel vil du også få ansvaret for CPH Nations andre selskaber: Future Planning (IT), CPH Bespoke (snedker- og designværksted), Steel Box CPH (træningscenter) og Hot Box CPH (Sauna og recovery).

Dine hovedopgaver

Du får ansvaret for økonomien fra A–Z sammen med en stærk adm.- og økonomimedarbejder og bliver en central sparringspartner for CEO og bestyrelsen.
Du vil få ansvaret for at styrke vores finansielle fundament, drive udviklingen af rapportering og nøgletal – og bidrage aktivt til, at vi når vores vækstmål.

  • Udarbejde måneds-, kvartals- og årsrapportering til ledelse og bestyrelse
  • Drive budget- og forecast processer med fokus på nøgletal, likviditet og marginer
  • Følge op på projektøkonomi, dækningsgrader og risici i tæt samarbejde med projektledelsen
  • Optimere processer for fakturering, lager, kreditor/debitor og cash flow
  • Rådgive om investeringer, finansiering og strategiske beslutninger
  • Samarbejde med revisor, bank og ledelse omkring governance og finansiel udvikling

Din profil

  • Erfaring fra lignende rolle i produktions-, bygge- eller industrivirksomhed
  • Uddannelse som cand.merc., HD(R), revisor eller tilsvarende
  • Stærke kompetencer i regnskab, controlling og likviditetsstyring
  • Kombinerer analytisk overblik med hands-on eksekvering
  • Struktureret, tillidsvækkende og forretningsorienteret
  • Står solidt i faglighed og personlighed
  • Du bidrager med et positivt approach, med fokus på løsninger
  • Som leder er du en ”spillende træner” med et fokus på at udvikling af team 

Du tilbydes

En central rolle i en vækstvirksomhed med solide rødder og en ambitiøs ledelse. Frihed til at forme økonomifunktionen og bidrage strategisk til udviklingen. Et tæt samarbejde med CEO Morten Rosenberg og ledergruppen. Konkurrencedygtig løn efter kvalifikationer, evt. bonusordning

Hos CPH Steel tror vi på, at “hvis man har evnerne til at gøre det, så skal man også gøre det.”
Vi værdsætter faglighed, ansvar og samarbejde – og forventer det samme af vores ledere.

 

Er du interesseret i stillingen? Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen – vi ser frem til at høre fra dig.

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Recruitment Specialist Anne Nyvang på anne.nyvang@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 13 27. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.
Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.

Søg Stilling
  • Type:
    Fastansættelse
  • Region:
    DK Københavnsområdet
  • Jobnummer
    R1004867
  • Ansøgningsfrist 2025-12-07 23:59:00
  • Kontakt: Anne Nyvang
    eller ring +45 41 21 13 27
  • Om CPH Steel og CPH Nation

    CPH Steel A/S er en danskejet smede- og stålkonstruktionsvirksomhed, der leverer alt fra bærende konstruktioner til specialdesignede løsninger i stål til byggeri, design, industri og infrastruktur.
    Virksomheden blev grundlagt i 2007 af Morten Rosenberg og har udviklet sig til en af Sjællands mest anerkendte stålleverandører – kendt for præcision, kvalitet og finish.

    CPH Steel er en del af CPH Nation – et fællesskab af virksomheder, der spænder fra det præcise håndværk til det rå metal, det unikke design og livsstil med kant. Sammen bygger vi på kvalitet, mod og fællesskab – uanset om det handler om stål, design eller mennesker.

    Læs mere om Morten Rosenbergs tanker: Opslag LinkdedIn