Mekanisk Servicetekniker til PJM i Fårevejle
Har du en mekanisk baggrund og erfaring med service og fejlfinding på automatiske anlæg?
Så har du lige nu mulighed for at blive en del af serviceteamet hos en af Danmarks førende automationshuse.
Det får du hos PJM
- En stilling hos en dansk virksomhed med stærke rødder og høj faglighed
- Et job med mulighed for udvikling og indflydelse
- En støttende og involverende leder
- Hele verden som din arbejdsplads
- Ca. 60-80 rejsedage om året
- En grundig onboarding og et team der står klar til at hjælpe dig godt fra start
- Et aktivt socialt miljø med et stærkt fællesskab
Hele verden som din arbejdsplads
Som servicetekniker hos PJM får du et alsidigt job fyldt med faglige udfordringer og hele verden som din arbejdsplads.
Din hverdag skifter mellem at rejse ud til kunderne, hvor du servicerer, ombygger og idriftsætter anlæg, og arbejde på fabrikken i Fårevejle, hvor du følger op på sager, planlægger opgaver og hjælper i produktionen.
PJM sørger for at du får en grundig oplæring og onboarding, så du har de bedste forudsætninger, for at kunne give kunderne den bedste serviceoplevelse.
Dine primære ansvarsområder
- Servicere PJMs kunder både i og uden for Danmark i forbindelse med service (akut og planlagt), ombygninger og installation af nye maskiner
- Udføre mekanisk fejlfinding og reparationer på automatiske anlæg
- Deltage i FAT, installation og SAT på nye maskiner
- Deltage i Hotline-support (deles mellem serviceteknikerne)
- Afrapportering og opfølgning efter kundebesøg – herunder salgsopfølgning
- Opdatering af teknisk dokumentation
- Support og træning af kolleger og kunder
- Kontakt til og koordinering med leverandører
- Fremstilling og samling af reservedele
Mød dit team
Du kommer ind i et stærkt team, der har det godt sammen og er gode til at samarbejde og hjælpe hinanden.
Teamet består af 2 servicekoordinatorer, 4 serviceteknikere (1 med fokus på det mekaniske og 3 med fokus på software/automation) og servicechefen Carsten.
"Mit team har min fulde tillid og jeg involverer dem og giver dem selvstændigt ansvar, så de får mulighed for at udvikle sig.” Carsten, Servicechef PJM
Du vil trives i rollen, hvis du...
- Kan lide at rejse - både akut og planlagt
- Kan lide at opbygge tætte relationer til kunderne og er nysgerrig på deres fremtidige behov
- Kan arbejde selvstændigt, men også sammen med dine dygtige kolleger
- Ikke går på kompromis med kvaliteten af dit arbejde
- Tænker i innovative løsninger
- Er god til at dele og søge information i teamet og på tværs af organisationen.
- Kan bevare overblikket og håndtere pressede situationer hos kunden.
- ønsker at udvikle dig sammen med dine kolleger
Faglige kvalifikationer
- Uddannet industritekniker, smed, mekaniker eller lignende
- Erfaring med service og fejlfinding på automatiske anlæg
- Kendskab til pneumatik
- Kan læse og forstå mekaniske tegninger
- Erfaring med drejebænk og fræser
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
PJM – Automation of great ideas
Stærk historie og høj faglighed
PJM er en hæderkronet dansk virksomhed, som blev grundlagt i Fårevejle af ingeniør og fabrikant Poul Johansen i 1960. De er i dag +150 medarbejdere og er en del af BILA-group - Nordens førende automationsvirksomhed.
De udvikler, konstruerer og servicerer fuldautomatiske montageanlæg og produktionslinjer til store virksomheder indenfor medico, pharma og industrien. Udstyret er installeret over hele verden.
Et stærkt fællesskab med plads til ambitioner
PJM er førende inden for deres felt og er fortsat i vækst. Du får rig mulighed for at udvikle dig og få indflydelse på din egen hverdag og derigennem være med til at indfri PJMs ambitiøse mål for fremtiden.
Hos PJM bliver det sociale prioriteret højt både i og uden for arbejdstiden. De har en meget aktiv personaleforening som står for mange aktiviteter – du kan bl.a. dyrke crosstræning, padletennis, fodbold eller noget helt andet, når du ikke er fokuseret på teknik og maskiner.
Vil du med på holdet?
Hos PJM A/S har de stærke værdier og sætter en ære i at være en rummelig og inkluderende arbejdsplads. Derfor opfordrer vi alle interesserede kandidater til at søge, uanset alder, køn, etnicitet, seksualitet og religion.
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Birgitte Carlsen på bc@actief-teknikbureauet.dk eller 4144 0925.
Vi interviewer løbende til stillingen, så tøv ikke med at sende din ansøgning.
-
Type:
FastansættelseFuldtid -
Region:
DK Sjælland -
Jobnummer
R1004795 -
Ansøgningsfrist 2025-11-30 23:59:59
-
Kontakt: Birgitte Carlsen
eller ring +45 41 44 09 25

-
-
PJM A/S is a full-service automation supplier offering the development of advanced automation solutions within a multitude of businesses – for the medical and other general production industries. Poul Johansen Maskiner (PJM) was founded by manufacturer Poul Johansen in 1960. Customer focus, unique solutions and quality remain as leading values in the company along with responsibility and respect for people. Since creating our first automation ideas in an old stable, we have been developing advanced automation solutions for several industries and businesses across the globe.