Logistikassistent til vikariat hos produktionsvirksomhed i Grenå

For en produktionsvirksomhed i Grenå søger vi en logistikassistent til et vikariat på 4-6 måneder, og med opstart hurtigst muligt. Du bliver en del af virksomhedens logistikteam, som indgår i en større supply chain-funktion på ca. 30 medarbejdere.
 

Lidt om jobbet

Du får en vigtig rolle i den daglige koordinering af vareflowet – fra varemodtagelse til forsendelse. Opgaverne spænder meget bredt, og du vil bl.a. arbejde med:
  • planlægning af transport og optimering af ruter
  • opfølgning på paller og øvrige logistikrelaterede forhold
  • koordinering med varemodtagelse, lager, pakning og forsendelse
  • sikring af, at modtagne varer håndteres korrekt
  • opfølgning på, at ordrer pakkes og klargøres til transport til tiden
  • kontakt til interne afdelinger, kunder og leverandører
 
Rollen har en bred kontaktflade, og det er derfor vigtigt, at du har lyst til en udadvendt hverdag, hvor telefonen er et naturligt arbejdsredskab.
 
Vi søger derfor dig, der:
  • har erfaring fra logistik, lagerflow, transportplanlægning eller lignende
  • har erfaring med SAP og forstår vareflowet i systemet
  • taler og skriver dansk, og kan kommunikere på engelsk i både skrift og tale
  • arbejder struktureret og følger op på dine opgaver
  • trives med kontakt til både kolleger, kunder og leverandører
  • har lyst til at være en aktiv del af det daglige samarbejde på arbejdspladsen.
 
Der er tale om et vikariat med opstart hurtigst muligt. Der kan i et vist omfang tages hensyn til allerede planlagt sommerferie. Arbejdstiden er enten kl. 7.00-15.00 eller kl. 8.00-16.00. Jobbet er fysisk placeret på virksomheden i Grenå, og der er ikke mulighed for hjemmearbejde. Lønnen er ca. kr. 28.000 pr. måned under Industriens Funktionæroverenskomst, men dertil kommer fritvalg ud over lønnen.

Er du interesseret i stillingen?

Lyder det som noget for dig? Så send dit CV via ansøgningsknappen hurtigst muligt – vi ser frem til at høre fra dig.
 
Er du i tvivl om det er det rette for dig eller har du spørgsmål og ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konsulent Anders Buch-Jepsen på anders.jepsen@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 14 27. Alle henvendelser behandles fortroligt. Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele processen, og vi er din arbejdsgiver i løbet af vikariatet og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet. Bemærk at samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.
Søg Stilling
  • Type:
    Fuldtid
    Vikar
  • Region:
    DK Midtjylland
  • Jobnummer
    R1005299
  • Ansøgningsfrist 2026-07-10 23:59:59
  • Kontakt: Anders Buch-Jepsen
    eller ring +45 41 21 14 27
  • Actief Hartmanns er et dansk konsulenthus i jobmarkedet. Siden 1996 har vi hjulpet virksomheder og mennesker videre gennem vikar- og interimløsninger, rekruttering, Newplacement og Consulting. Vi tror på, at arbejdslivet er mere end et job – det er udvikling, vækst og mening. Vores mission er at skabe flere vindere på jobmarkedet – det gælder både kunder og kandidater.  Med passion bidrager vi til et bedre arbejdsmarked og til, at jobbet giver mening i livet for alle.