Har du truckkort, lagererfaring og måske erfaring med smalgangstruck? Trives du i et lager, hvor kvalitet, ansvar og samarbejde er i fokus? Så er det måske dig, vi leder efter!
Om virksomheden – fra chauffør til lagerhotel med sjæl
Lageret blev grundlagt i 1978 og har siden da udviklet sig fra en mindre transportforretning til et moderne og professionelt lager- og logistikcenter i Greve. I 2002 trådte lagerchefen ind i virksomheden – dengang som chauffør. Men hans evne til at få ting til at ske og skabe løsninger for kunderne gjorde, at han på bare tre år gik fra chauffør til direktør og overtog virksomheden. Han havde én mission: At skabe en virksomhed, man kunne regne med – både som kunde og som medarbejder. Han vidste, at det krævede egne biler, eget lagerhotel og egne folk – og vigtigst af alt: fuld kontrol over opgaverne, så kunderne kunne mærke, at de blev taget alvorligt. Siden har virksomheden vokset sig stor – med 10.000 m² lagerplads, moderne lagerstyring og et team af dedikerede medarbejdere. Men selvom lageret er blevet større, og vognparken er udvidet, er virksomhedens DNA det samme: Loyalitet, ordentlighed og et stærkt ønske om at være kundens forlængede arm. Mange af vores kunder har været med os i over 10 år – og det er ikke tilfældigt. Vi tror på, at tillid, overholdte aftaler og ægte service ikke skal være en bonus – det skal være standard.
Bliv en del af noget større
På vores lager bliver du ikke bare et nummer. Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden, løfter i flok og tager ansvar – både for hinanden og for vores kunders succes.
Dine arbejdsopgaver
Som lagermedarbejder bliver du en vigtig del af dagligdagen på vores lagerhotel. Du vil få en varieret og fysisk hverdag med mange typer opgaver, herunder:
• Pluk og pak med truck
• Tømning og håndtering af containere
• Ompakning og sortering af varer
• Generelle lageropgaver
• Håndtering af pallegods og stykgods
• Brug af moderne lagerstyringssystemer
Vi forventer, at du:
• Har erfaring fra lagerarbejde
• Har gyldigt truckkort
• Har gerne erfaring med smalgangstruck (ikke et krav, men en fordel)
• Er struktureret, ansvarsbevidst og mødestabil
• Har godt humør og kan arbejde både selvstændigt og i teams
• Snakker og skriver Dansk på højt niveau
Vi tilbyder:
• Løn efter overenskomst: + fritvalgskonto og pension
• Et trygt og sikkert arbejdsmiljø
• Gode kolleger og stærkt fællesskab
• Et lager med moderne udstyr og effektiv organisering
• Mulighed for fastansættelse for den rette kandidat
• En arbejdsplads med lav personaleudskiftning og høj medarbejdertrivsel
Hvornår skal du starte:
Der er opstart i uge 39/40 - men viser den rette kandidat sig kan en ansættelse ske hurtigere.
Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen – vi ser frem til at høre fra dig.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Branch Manager på Jannik.Meyer@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 14 54. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Actief Hartmanns varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.
Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.