Kvalitetsbevidst lagermedarbejder søges til spændende fuldtidsstilling i Hedensted

På vegne af vores kunde – en moderne og velkonsolideret virksomhed beliggende i Hedensted – søger vi lige nu en engageret og ansvarsfuld lagermedarbejder. Der er tale om et fuldtidsvikariat på daghold med et helt eksplicit mål om fastansættelse for den rette kandidat.
 

Arbejdsopgaver og hverdag

Som lagermedarbejder bliver du en nøgleperson i et velfungerende lagerteam, hvor du får en varieret hverdag med opgaver i både inbound og outbound.
 
Dine primære opgaver vil omfatte:
  • Modtagelse, sortering og udpakning af indgående varer (inbound)
  • Pluk, pak og forsendelse samt klargøring til transport (outbound)
  • Kørsel med gaffeltruck og håndtering af værdifulde råmaterialer og emner
  • Enkel og systematisk registrering i virksomhedens IT-systemer
 

Din profil

Vi søger en kollega, der har "hovedet godt skruet på" og forstår vigtigheden af præcision. Virksomheden håndterer emner i den dyre ende af skalaen, så det er afgørende, at du arbejder omhyggeligt og har et godt overblik.
 
Vi forestiller os, at:
  • Du har gyldigt truckkort og god erfaring med at køre truck
  • Det er en fordel, hvis du har bevis til traverskran (8–30 tons). Har du ikke certifikatet endnu, men har den helt rette indstilling, sørger virksomheden for at sende dig på det nødvendige kran-kursus
  • Du er fortrolig med IT på brugerniveau. Du behøver ikke være IT-ekspert, men du må ikke være berøringsangst, da daglige registreringer er en del af jobbet
  • Du har en god fysik. Arbejdet indebærer ikke tunge løft, da der bruges tekniske hjælpemidler, men det kræver en god grundform, da du går mange skridt i løbet af arbejdsdagen
  • Du er mødestabil, engageret og en god holdspiller
 

Virksomheden tilbyder

Du bliver en del af en ekstraordinært ren, ryddelig og moderne arbejdsplads med rigtig gode fysiske rammer og et stærkt kollegialt sammenhold.
  • Arbejdstid: Fast daghold (Mandag–torsdag kl. 08:00–16:15 og fredag kl. 08:00–14:30)
  • Løn: Månedsløn på 30.000 kr.
  • Pension: Atraktive pensionsforhold (8% arbejdsgiver / 4% medarbejder)
  • Bonus: Du bliver omfattet af virksomhedens attraktive profit sharing-ordning (bonussystem)
  • Personalegoder: Rigtig god kantineordning med en minimal egenbetaling

Interesseret? 

Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen – vi ser frem til at høre fra dig.
Er du i tvivl om det er det rette for dig eller har du spørgsmål og ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Simon Kragh Engholm på Simon.Engholm@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 14 64. Alle henvendelser behandles fortroligt. Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet. Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.
Søg Stilling
  • Type:
    Vikar
  • Region:
    DK Midtjylland
  • Jobnummer
    R1005472
  • Ansøgningsfrist 2026-09-25 23:59:59
  • Kontakt: Simon Kragh Engholm
    eller ring +45 41 21 14 64
  • Actief Hartmanns er et dansk konsulenthus i jobmarkedet. Siden 1996 har vi hjulpet virksomheder og mennesker videre gennem vikar- og interimløsninger, rekruttering, Newplacement og Consulting. Vi tror på, at arbejdslivet er mere end et job – det er udvikling, vækst og mening. Vores mission er at skabe flere vindere på jobmarkedet – det gælder både kunder og kandidater. Med passion bidrager vi til et bedre arbejdsmarked og til, at jobbet giver mening i livet for alle.