Key Account Manager – Jylland
Actief Hartmanns søger en erfaren Key Account Manager som både kan udvikle stærke kunderelationer og skabe ny forretning
Vi søger en kommercielt stærk Key Account Manager til salg af tankgas og energiløsninger til erhvervskunder i Jylland. Så motiveres du af en rolle med stor frihed, spændende kunder og en virksomhed i vækst så se med her?
En rolle med fokus på både relationer og vækst
Du bliver en del af et engageret salgsteam med ansvar for at videreudvikle en eksisterende kundeportefølje samtidig med, at du aktivt arbejder med at identificere og skabe nye forretningsmuligheder.
Rollen passer til dig, der trives med langsigtet relations opbygning, men som samtidig har energien og drivkraften til at åbne nye døre og drive salgsprocesser fremad.
Du bliver kundernes sparringspartner omkring tekniske energiløsninger og får ansvar for hele processen – fra den indledende dialog til den implementerede løsning.
Dine primære ansvarsområder
- Udvikle og styrke relationerne til eksisterende erhvervskunder
- Arbejde målrettet med opsøgende salg og nye kunder
- Drive teknisk løsnings- og projektsalg
- Rådgive kunder om effektive og stabile energiløsninger
- Sikre fremdrift i salgsprocessen fra første kontakt til afsluttet aftale
- Samarbejde med udvalgte partnere og interessenter
Du kommer primært til at arbejde med kunder inden for industri, landbrug, fødevareproduktion, lakering og HORECA
Stillingen refererer direkte til den kommercielle direktør.
Din profil
Du er en forretningsorienteret og relations stærk sælger, der motiveres af at skabe resultater gennem både kundeudvikling og ny salg.
Du formår at skabe tillid hos kunderne gennem professionel rådgivning, teknisk forståelse og en løsningsorienteret tilgang.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har minimum 5 års erfaring med teknisk B2B-salg
- Har erfaring med løsnings- eller projektsalg
- Har teknisk flair – gerne kombineret med en baggrund som ingeniør, maskinmester, VVS-installatør eller lignende
- Arbejder selvstændigt og trives med ansvar
- Er motiveret af at skabe målbare resultater
- Taler flydende dansk og kan begå dig på engelsk
Erfaring med energiområdet eller den grønne omstilling er en fordel, men ikke et krav
Kultur og arbejdsstil
Hos Norbro Energi arbejder vi i en kultur, hvor ansvar, initiativ og ejerskab værdsættes. Vi samarbejder tæt, deler viden og arbejder målrettet med fokus på kvalitet og resultater. Samtidig lægger vi vægt på arbejdsglæde: det skal være både motiverende, inspirerende og sjovt at gå på arbejde.
Arbejdssted
Du arbejder primært fra hjemmekontor med løbende kundebesøg og lejlighedsvise dage på vores hovedkontor i Køge.
Norbro Energi tilbyder
En alsidig og ansvarsfuld rolle i en virksomhed i vækst. Du bliver en del af en ambitiøs organisation med korte beslutningsveje, hvor dine idéer / initiativer hurtigt omsættes til konkret forretning.
- En central rolle med ansvar for egen kundeportefølje
- Mulighed for aktivt at påvirke og udvikle salgsresultater
- Et professionelt og engageret salgsteam
- Løn efter kvalifikationer samt pension og øvrige personalegoder
- Firmabil
Forventet opstart august 2026
Interesseret?
Søg stillingen via ansøgningsknappen med CV og en motiveret ansøgning. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Senior Business Consultant Flemming Iversen, Actief Hartmanns, på 4121 1365
Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.
Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.
-
Type:
Fastansættelse -
Region:
DK Sjælland -
Jobnummer
R1005240 -
Ansøgningsfrist 2026-06-19 23:59:00
-
Kontakt: Flemming Iversen
eller ring +45 41 21 13 65
-
-
Norbro Energi leverer fleksible og bæredygtige energiløsninger til erhvervskunder i Danmark og Sverige. Vi er en danskejet virksomhed med fokus på kvalitet, nærhed og høj kundetilfredshed. Vi stræber efter at være en troværdig partner, der leverer pålidelige løsninger og holder, hvad vi lover. Samtidig ønsker vi at være en fleksibel partner, der tilpasser os vores kunders behov og de forandringer, der opstår undervejs. Vi arbejder proaktivt ved løbende at identificere muligheder, udfordringer og forbedringer, så vi kan handle i god tid og skabe de bedste resultater. Derudover lægger vi stor vægt på at være nemme at arbejde med i det daglige samarbejde, hvor klare processer, god kommunikation og tilgængelighed er i fokus. Endelig er vores mål altid at være værdiskabende for vores kunder ved at levere løsninger, der ikke blot opfylder behov, men også bidrager positivt til deres forretning og udvikling. Læs mere på www.norbro.dk