Key Account Manager
Actief Hartmanns søger en resultatorienteret Key Account Manager til Norbro Energi
Har du et stærkt huntergen, der trives med opsøgende salg, åbner døre og opbygger langsigtede kunderelationer? Vi søger en ambitiøs Key Account Manager, der tager ejerskab for sin portefølje og skaber målbare resultater i et dynamisk og kommercielt udfordrende marked.
Du bliver en del af et engageret salgsteam, hvor dit primære ansvar er salg af flaskegas til en bred vifte af kundesegmenter. Du får ansvar for at udvide din egen kundeportefølje af mellemstore kunder og mindre forhandlere med fokus på at identificere, kvalificere og vinde nye kunder samt følge professionelt op på indkomne leads. Samtidig overtager du en eksisterende kundebase i dit distrikt, som primært dækker Sjælland.
Dine primære opgaver
- Opsøge og vinde nye kunder i dit distrikt
- Pleje og videreudvikle eksisterende kunderelationer
- Drive hele salgsprocessen fra første kontakt til indgået aftale
- Kvalificere leads og opbygge en stærk pipeline med høj konvertering
- Bidrage med markedsindsigt, salgsdata og input til ledelsen
- Samarbejde tæt med kolleger i det lokale og regionale salgsteam
- Sikre, at kunderne oplever høj værdi, service og professionalisme
Stillingen refererer direkte til den kommercielle direktør.
Din profil
For at få succes i rollen er du forretningsorienteret, relationelt stærk og motiveres af opsøgende salg og resultatskabelse. Du trives i dialogen med kunder, arbejder selvstændigt og formår at skabe tillid gennem professionalisme og engagement.
- Minimum 5 års erfaring som Key Account Manager eller i opsøgende B2B-salg
- Dokumenteret erfaring med at skabe vækst og udvikle kundeporteføljer
- En udpræget hunter-profil med højt drive og ambitioner
- Stærke relationelle og kommunikative kompetencer
- Struktureret, selvstændig og konsekvent i din salgsindsats
- Flydende dansk; engelsk er en fordel
- Motiveres af målbare resultater og udfordrende salgssituationer
Kultur og arbejdsstil
Virksomheden har en kultur, hvor ansvar, initiativ og ejerskab belønnes. Teamwork og videndeling er en naturlig del af hverdagen, og der arbejdes målrettet og professionelt med fokus på kvalitet og resultater. Samtidig vægtes arbejdsglæde højt – det skal være både motiverende og inspirerende at gå på arbejde.
Arbejdssted
Du arbejder primært på Sjælland med base på hovedkontoret i Køge i 1–2 dage om ugen.
Vi tilbyder
Hos Norbro Energi får du en alsidig og ansvarsfuld stilling i en virksomhed i vækst. Du bliver en del af en ambitiøs og handlekraftig organisation med korte beslutningsveje, hvor dine initiativer hurtigt omsættes til konkret forretning.
- En central rolle med direkte ansvar for egen kundeportefølje
- Mulighed for aktivt at præge og udvikle salgsresultater
- Et professionelt og engageret salgsteam
- Løn efter kvalifikationer samt pension og øvrige personalegoder
Om Norbro Energi
Norbro Energi leverer fleksible og bæredygtige energiløsninger til både private og erhverv på det skandinaviske marked. Virksomheden er dansk ejet, agil og kendetegnet ved nærhed, kvalitet og høj kundetilfredshed. Norbro Energi har klare ambitioner om at gøre energimarkedet mere transparent og kundevenligt. Læs mere på www.norbro.dk.
Er du interesseret i stillingen? Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen – vi ser frem til at høre fra dig.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Business Consultant Flemming Iversen, Actief Hartmanns, på 4121 1365. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.
Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.
-
Type:
Fastansættelse -
Region:
DK Sjælland -
Jobnummer
R1004962 -
Ansøgningsfrist 2026-02-05 23:59:00
-
Kontakt: Flemming Iversen
eller ring +45 41 21 13 65
-
-
Norbro Energi leverer LPG (Liquified Petroleum Gas) som flaskegas og tankgas til private og virksomheder i Danmark og Sverige. Inden et opkøb i slutningen af 2024 var firmaet kendt som Primagaz. Firmaets 60 medarbejdere er fordelt på hovedkontoret i Køge og på lokaliteterne i Odense og i Stenungsund i Sverige.