Kalibreringstekniker til Brookhaven Danmark i Hillerød
Kalibreringstekniker til Brookhaven Danmark i Hillerød
Vil du have en selvstændig hverdag med frihed, tekniske udfordringer og mulighed for medindflydelse på dagligdagen, i en mindre dansk organisation?
Brookhaven Danmark søger en Kalibreringstekniker, der trives med ansvar og teknisk fejlsøgning. Du bliver en del af en specialiseret virksomhed, som arbejder med kalibrering af avanceret måleudstyr til nogle af Danmarks største pharma- og life science-virksomheder.
En hverdag med frihed og ansvar
Du bliver en del af den danske serviceafdeling, som i dag består af et lille, tæt team med korte beslutningsveje. Her får du indflydelse på din egen arbejdsdag og frihed til at planlægge dine opgaver. Idéer til forbedringer eller lyst til at bidrage til udviklingen af afdelingen, vil blive positivt modtaget.
Kulturen er uformel, tillidsbaseret og præget af høj faglighed. Du får en leder, som er nærværende, støttende og altid klar til at hjælpe, samtidig med at du får plads til at arbejde selvstændigt.
Hvis du kommer fra en større virksomhed, hvor arbejdsdagen er præget af faste processer og snævre ansvarsområder, vil du opleve en helt anden hverdag hos Brookhaven. Her får du frihed til selv at planlægge dit arbejde og tage ansvar.
Dine arbejdsopgaver
Du kommer til at arbejde med kalibrering, service og fejlfinding på teknisk måleudstyr både fra værkstedet i Hillerød og ude hos kunderne.
Dine opgaver omfatter blandt andet:
- Kalibrering af temperatur-, fugt-, differenstryk- og partikelmålingsudstyr
- Service og fejlsøgning på elektronisk udstyr
- Udskiftning af komponenter på printniveau
- Dokumentation og udarbejdelse af kalibreringscertifikater
- Kvalificering og idriftsættelse hos kunder
- Kundekontakt og teknisk support
Arbejdet foregår typisk ca. 80 % fra lokationen i Hillerød og 20 % ude hos kunderne.
Der må forventes omkring 5 ugers rejseaktivitet. Primært i Danmark og Norden.
Vi forestiller os, at du
Du har en teknisk baggrund som eksempelvis:
- Elektronikmekaniker
- Automatiktekniker
- Industrielektriker
- Elektriker eller lignende
Derudover ser vi gerne, at du:
- Har erfaring med eller interesse for kalibrering af teknisk udstyr
- Har en solid elektronisk forståelse og kan fejlfinde på teknisk udstyr
- Har et grundlæggende kendskab til netværk og IP-adresser
- Taler og skriver dansk og engelsk
- Har kørekort (B)
Som person
Du trives med at tage ansvar og motiveres af en hverdag, hvor du i høj grad planlægger og driver dine egne opgaver. Samtidig sætter du pris på at være en del af et lille team, hvor man hjælper hinanden, deler viden og løfter i flok. Du arbejder struktureret og kvalitetsbevidst, har et naturligt servicegen og møder både kolleger og kunder med en professionel og positiv tilgang. Derudover er du nysgerrig af natur og har lyst til løbende at udvikle dine tekniske kompetencer.
Brookhaven tilbyder
Du får en grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til rollen, og samtidig bliver du en del af en virksomhed med stærk faglighed og et tæt samarbejde med den svenske organisation. Derudover tilbydes konkurrencedygtig løn, sundhedsforsikring samt gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning allerede i dag – vi ser frem til at høre fra dig!
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Business Manager Mads-Frederik Karlsen på mk@actief-teknikbureauet.dk eller 4121 1451.
Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.
Actief Teknik Bureauet A/S varetager, på vegne af Brookhaven, hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettes direkte til os.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.
-
Type:
FastansættelseTB - Fuldtid -
Region:
DK Københavnsområdet -
Jobnummer
R1005339 -
Ansøgningsfrist 2026-08-30 23:59:00
-
Kontakt: Mads-Frederik Karlsen
eller ring +45 41 21 14 51