IT-supporter til Dansk Træemballage A/S
Brænder du for at løse tekniske udfordringer og skabe en stabil IT-hverdag for dine kolleger?
Actief Hartmanns søger på vegne af DTE en engageret og serviceminded IT-supporter, der får fast base on-site på hovedkontoret på Fyn, og som samtidig kan støtte de øvrige lokationer rundt omkring i Danmark via fjernsupport såvel som fysisk udkørsel.
DTE producerer træemballage, der beskytter dine varer – samtidig med, at de tager ansvar for miljøet. Det handler ikke kun om paller og kasser; det handler om at skabe løsninger, der gavner både kunderne og klimaet.
Som IT-supporter bliver du en vigtig del af den daglige drift og en nøgleperson for dine kolleger. Du vil arbejde bredt med IT-drift, brugersupport og fejlfinding, og du vil være den, kollegerne går til, når teknikken driller. Det er en rolle, hvor du kommer tæt på brugerne og får stor indflydelse på at sikre en tryg og velfungerende IT-hverdag i hele organisationen.
Dine primære opgaver vil bl.a. være:
- At yde support til medarbejdere på tværs af virksomheden (Windows, Office 365, hardware, netværk m.m.)
- Fejlfinding, opsætning og vedligehold af pc’er, printere, tablets, konferenceudstyr og telefoner
- Brugeroprettelse og administration i systemerne
- Overvågning og drift af netværk
- Løbende kontakt og koordinering med eksterne IT-leverandører
Serviceminded og god til mennesker
Vi søger en person, der er både teknisk dygtig og god til mennesker. Du arbejder struktureret, tager ansvar og har lyst til at skabe værdi gennem en stabil IT-drift. Du trives med både lokal og remote support – og med at være en god og hjælpsom støtte for dine kolleger.
Du behøver ikke at vide alt på forhånd; vigtigst er det, at du er nysgerrig, hjælpsom og bevarer roen, når teknikken ikke gør det.
Vi forestiller os, at du:
- Har en IT-supporteruddannelse eller erfaring fra en lignende rolle
- Har kendskab til Windows-miljøer, Office 365 og basis netværk
- Er imødekommende og god til at forklare ting på en måde, alle kan forstå
- Er løsningsorienteret og kan se tingene i helheder
- Trives i en hverdag med mange forskellige opgaver
Du tilbydes
- Et aktivt og uformelt arbejdsmiljø
- Stor indflydelse på din egen arbejdsdag
- Gode muligheder for både faglig og personlig udvikling
- Mulighed for at arbejde med IT-løsninger i en virksomhed i vækst
- En arbejdsplads, hvor samarbejde, trivsel og godt humør vægtes højt
Interesseret ?
Er du interesseret i stillingen? Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen – vi ser frem til at høre fra dig.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Flemming Iversen på flemming.iversen@actief-hartmanns.dk telefon 41211365 eller Anne-Mette Juncker Davidsen på anne-mette.davidsen@actief-hartmanns.dk telefon 41 21 13 44. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.
Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.
-
Type:
FastansættelseFuldtid -
Region:
DK Fyn og øerne -
Jobnummer
R1004880 -
Ansøgningsfrist 2025-12-15 23:59:00
-
Kontakt: Anne-Mette Juncker Davidsen
eller ring +45 41 21 13 44
-
-
Siden 1915 har vi udviklet os og vokset fra at være små savværker i Danmark til at blive Skandinaviens største specialist inden for træemballage.
Vi har kaldt os Dansk Træemballage A/S siden 1989, da Haastrup Træemballage på Fyn fusionerede med Ribe Emballage, men i virkeligheden går vores historie meget længere tilbage. Savværket i Haastrup blev grundlagt i 1915, mens Ribe Emballage har sin oprindelse i det hedengangne Ribe Stampemølle. Ifølge optegnelserne blev Stampemøllen i Ribe opført i 1581 – på den tid, hvor Tycho Brahe grundlagde den moderne astronomi. I dag er vi over 900 medarbejdere med 30 produktionsfaciliteter fordelt i Danmark, Norge, Sverige og Estland.