General Counsel – MED Group

Vil du arbejde helt tæt på forretningen og få en nøglerolle i en virksomhed, hvor jura er en integreret del af de kommercielle beslutninger?
Actief Hartmanns søger for MED Group en forretningsorienteret jurist/advokat, der kan sikre stærk juridisk understøttelse af koncernen.

Om rollen

Som General Counsel bliver du en nøgleperson i den juridiske funktion og en tæt sparringspartner for ledelse og forretningen.

Du arbejder tæt på de kommercielle aktiviteter og bidrager til at sikre, at juridiske vurderinger omsættes til klare, praktisk anvendelige og forretningsunderstøttende løsninger. Rollen kræver stærk juridisk faglighed, solid forretningsforståelse og evnen til at håndtere komplekse og regulatoriske problemstillinger. Du får et selvstændigt ansvar for dine kerneområder og forventes samtidig at kunne navigere bredt på tværs af juridiske discipliner i takt med forretningens behov.

Dine primære ansvarsområder vil være:

  • Udarbejdelse, gennemgang og forhandling af kommercielle kontrakter, herunder leverance-,  service-, OEM- og partnerskabsaftaler)
  • Juridisk risikovurdering og rådgivning om kontraktstrategi, ansvar, garantier og risikofordeling
  • Deltagelse i kontraktforhandlinger i tæt samarbejde med ledelse og kommercielle teams
  • Udforme udbuds- og tilbudsstrategier i tæt samarbejde med salg og teknik
  • Juridisk understøttelse af offentlige udbud, herunder gennemgang af udbudsmateriale, kravspecifikationer og kontraktsvilkår
  • Rådgivning om udbudsretlige forhold, compliance og regulatoriske krav
  • Håndtering af Q&A-processer, tilbudsrelaterede risikovurderinger samt koordinering med eksterne rådgivere ved eventuelle klagesager
  • Bidrage til udvikling og standardisering af kontraktgrundlag og juridiske processer på tværs af koncernen

Sekundære områder:

Derudover vil du få en bred rolle inden for compliance og selskabsret/governance med ansvar for at understøtte den juridiske drift på tværs af organisationen.
Inden for compliance bidrager du bl.a. til GDPR-relaterede forhold, databehandleraftaler samt udvikling og vedligeholdelse af interne policies og compliance-processer. Du understøtter arbejdet med eksportkontrol og regulatoriske krav i samarbejde med relevante forretningsområder.

På det selskabsretlige område bistår du med corporate housekeeping, selskabsdokumentation, generalforsamlinger og reorganiseringer i samarbejde med finance og eksterne rådgivere. Derudover understøtter du governance-relaterede forhold for ledelse og bestyrelse.
Hos MED Group bliver du en integreret del af forretningen og arbejder tæt sammen med blandt andet salg, business development, finance, HR og ledelsen. Du fungerer som en betroet juridisk rådgiver, der ikke kun sikrer juridisk kvalitet, men aktivt bidrager til beslutninger, risikovurdering og fremdrift i forretningen.

Din profil

Vi søger en erfaren jurist/advokat, der trives i rollen som tæt sparringspartner for forretningen og som kan bringe sin juridiske faglighed i spil i komplekse, kommercielle sammenhænge. Du har solid erfaring med kontraktsret og komplekse forhandlinger og er vant til at arbejde med aftaler, hvor både risici og forretningsmæssige hensyn skal balanceres.

Derudover har du erfaring med offentlige udbud og relevant regulering og er komfortabel med at navigere i et felt, hvor krav og rammer kræver både overblik og præcision. Du kommunikerer klart og præcist – både skriftligt og mundtligt – og formår at skabe tillid og forståelse på tværs af organisationen..

  • Cand.jur. eller advokat
  • Solid erfaring med kontraktsret og komplekse kommercielle forhandlinger
  • Erfaring med offentlige udbud og relevant regulering
  • Stærke juridiske formuleringsevner og høj kvalitet i skriftligt arbejde
  • Evne til at arbejde tæt på forretningen og omsætte jura til praktiske løsninger

Som person er du en forretningsorienteret og pragmatisk jurist, der formår at kombinere juridisk faglighed med en praktisk og løsningsorienteret tilgang. Du arbejder analytisk stærkt og er god til at skabe overblik i komplekse sammenhænge, hvor mange interesser og hensyn skal balanceres. Samtidig er du nysgerrig og trives med at bevæge dig ind i nye juridiske områder, når opgaven kræver det.

Du er proaktiv og opsøgende i din rådgivning og tager naturligt initiativ i samarbejdet med forretningen. I din kommunikation er du tydelig, samarbejdsorienteret og tillidsvækkende, og du formår at skabe forståelse for juridiske problemstillinger på tværs af organisationen. Du arbejder selvstændigt, er beslutningsdygtig og robust i en hverdag med højt tempo, mange parallelle opgaver og høj kompleksitet.

Du tilbydes

En central og indflydelsesrig juridisk rolle i en organisation med højt tempo og komplekse forretningsmæssige sammenhænge.
Du får mulighed for at arbejde tæt på beslutningerne og sætte dit præg på både juridiske rammer, kommercielle processer og den videre udvikling af koncernen.

Interesseret?

Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Anne-Mette Juncker Davidsen på anne-mette.davidsen@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 13 44. Alle henvendelser behandles fortroligt.

Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.
Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.

 

 

Søg Stilling
  • Type:
    Fastansættelse
    Fuldtid
  • Region:
    DK Sjælland
  • Jobnummer
    R1005196
  • Ansøgningsfrist 2026-06-30 23:59:00
  • Kontakt: Anne-Mette Juncker Davidsen
    eller ring +45 41 21 13 44
  • Om MED Group

    MED Group er en forsvarsindustrivirksomhed med speciale i både de strategiske og taktiske dimensioner af forsvarssektoren. Vi leverer skræddersyede løsninger, der præcist imødekommer vores kunders særlige behov.

    Vores aktiviteter er baseret på principper om tillid og integritet, hvilket sikrer de højeste standarder for ordentlighed i alle vores samarbejder. Vi udvælger omhyggeligt de produkter og virksomheder, vi samarbejder med og repræsenterer, for at sikre, at de lever op til vores krav om kvalitet og pålidelighed. Vores dedikerede team drives af en passion for innovation og en målrettet indsats for at skabe de bedst mulige resultater for vores kunder.