ERP-arkitekt – vær med til at forme fremtidens ERP-landskab i en kritisk samfundssektor
Vil du være med til at sætte retningen for et centralt ERP-setup i en forsyningsvirksomhed, der spiller en central rolle i den grønne omstilling? Og motiveres du af at skabe sammenhæng mellem teknologi, forretning og mennesker?
Actief Hartmanns søger for Kredsløb A/S en erfaren ERP-Arkitekt. Kredsløb står midt i en spændende udvikling, hvor vi konsoliderer vores systemlandskab og hvor flere decentrale løsninger samlet i færre fælles systemer. ERP-systemet (IFS) er en central del af vores forretning og understøtter nogle af vores vigtigste processer på tværs af organisationen.
Du bliver en nøglespiller i vores opgradering til IFS Cloud og får stor indflydelse på den tekniske retning, udviklingen af platformen og samspillet mellem ERP, forretning og øvrige systemer.
"Vi er i gang med en større digital udviklingsrejse, hvor ERP er et af de vigtigste fundamenter. Derfor søger vi en kollega, der både kan tænke langsigtet og omsætte strategi til konkrete løsninger. Du får mulighed for at sætte et markant aftryk på både platformen og den måde, vi arbejder på fremadrettet," fortæller Tine, afdelingsleder.
En afdeling med høj faglighed og stærkt samarbejde tager imod dig
Du bliver en del af IT-organisationen i Kredsløb, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder for at understøtte forretningens behov og den grønne omstilling.
Her møder du engagerede kolleger, som kombinerer høj faglighed med en uformel omgangstone og et stærkt fællesskab. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes gennem samarbejde, sparring og nysgerrighed – både internt i IT og sammen med forretningen.
Du får et tæt samarbejde med systemejere, nøglebrugere, projektledere og eksterne partnere og bliver den faglige drivkraft på ERP-området.
"Vi prioriterer både faglig udvikling og trivsel højt. Hos os får du stor frihed under ansvar og mulighed for at præge løsningerne, samtidig med at du bliver en del af et team, der hjælper hinanden og lykkes sammen,"
Du sætter retningen for vores ERP-platform
Som ERP-arkitekt får du ansvaret for den overordnede ERP-arkitektur og skal sikre, at platformen understøtter både de nuværende og fremtidige behov i organisationen.
Du arbejder i krydsfeltet mellem forretning og teknologi og sikrer, at ERP-platformen udvikles stabilt, skalerbart og værdiskabende.
Dine opgaver bliver blandt andet at:
- sætte den tekniske retning for ERP-platformen (IFS)
- sikre stabil drift, performance og høj understøttelse af forretningskritiske processer
- drive opgraderingen til IFS Cloud og understøtte en sikker overgang til cloud-baseret drift
- sikre sammenhæng mellem ERP og øvrige systemer gennem robuste integrationer
- koordinere og udvikle samarbejdet med eksterne leverandører
- bidrage til videreudvikling af ERP-platformen med nye funktioner og moduler
- understøtte øget anvendelse og værdiskabelse på tværs af organisationen
- drive projekter, sikre fremdrift og håndtere risici på ERP-området.
"Du får ikke bare ansvar for systemet, men også mulighed for at påvirke vores digitale retning. Rollen kombinerer arkitektur, strategisk udvikling og tæt samarbejde med forretningen, hvilket gør den både alsidig og udviklende," siger Tine.
Erfaring med ERP-arkitektur i komplekse organisationer
Du har en stærk teknisk forståelse kombineret med evnen til at bygge bro mellem IT og forretning. Du formår at skabe overblik i komplekse sammenhænge og trives med at koordinere mange interessenter omkring fælles mål.
Samtidig arbejder du struktureret, tager ansvar for dine opgaver og motiveres af at skabe langsigtede løsninger med høj kvalitet.
Vi forestiller os, at du:
- har solid erfaring med ERP-løsninger – gerne IFS
- har mindst 5 års erfaring fra komplekse ERP-miljøer
- har erfaring med ERP-arkitektur, integrationer og digital transformation
- har arbejdet med forretningskritiske systemlandskaber i større organisationer
- har en uddannelse inden for IT, datalogi, ingeniørfag eller lignende
- kan omsætte forretningsbehov til robuste og skalerbare løsninger.
Har du en grøn indstilling?
Så send din ansøgning til os hurtigst muligt og senest den Er du interesseret i stillingen? Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen – vi ser frem til at høre fra dig.
Hvis du har spørgsmål til stillingen og ønsker at høre nærmere, er du velkommen til at kontakte senior rekrutteringskonsulent i Actief Hartmanns Anne-Mette Juncker Davidsen på mobil +45 4121 1344 eller på mail: anne-mette.davidsen@actief-hartmanns.dk
Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.
Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.
-
Type:
FastansættelseFuldtid -
Region:
DK Midtjylland -
Jobnummer
R1005341 -
Ansøgningsfrist 2026-08-08 23:59:00
-
Kontakt: Anne-Mette Juncker Davidsen
eller ring +45 41 21 13 44
-
-
Velkommen til en hverdag, hvor formål, fællesskab og fleksibilitet går hånd i hånd med forretning – og hvor din grønne indstilling spiller en afgørende rolle for den grønne omstilling. Vi løfter hverdagens forsyningskritiske opgaver og udvikler løsninger, der danner løftestang til en grønnere fremtid. Så uanset om du arbejder fra en kontorstol, en kassevogn eller et kontrolrum, bidrager du til en mærkbar forskel. For dig selv, byen og fremtiden