Customer Support Coordinator til Ramcon
Bliv bindeleddet mellem kunder, salg og logistik i en nordisk vækstvirksomhed.
Er du struktureret, serviceminded og motiveres du af, at få tingene til at lykkes i samarbejde med både kunder, leverandører og kolleger?
Som ny kollega i logistik-teamet, får du en central rolle i den daglige drift. Du vil få 3 søde kolleger der vægter det gode samarbejde og fællesskab.
Du bliver den person, som sikrer, at kundeordrer håndteres professionelt, effektivt og med høj kvalitet – fra ordren modtages, til produktet er leveret.
Du bliver en del af vores nordiske logistikorganisation med base på hovedkontoret i Birkerød og får en bred kontaktflade til kunder samt kolleger. Du vil arbejder tæt sammen med:
- Salg, hvor du sikrer korrekt information om ordrer, leveringstider og kundehenvendelser
- Service, hvor du understøtter håndtering af serviceordrer og instrumentleverancer
- Finance, hvor du bidrager til finansielle processer relateret til instrument- og forbrugsordre
Din hverdag hos os
Du bliver et vigtigt omdrejningspunkt i organisationen og får ansvar for at koordinere ordreflowet på tværs af afdelinger og lande.
Dine vigtigste opgaver bliver at:
- Oprette og behandle salgsordrer i ERP-system
- Sikre korrekt og rettidig ordrehåndtering
- Udarbejde ordrebekræftelser og følge op på åbne ordrer
- Koordinere leveringstider og informere kunder og salgsteam
- Bidrage til en effektiv leveringsproces for instrumenter og forbrugsvarer
- Administrere leveringsaftaler og konsignationslagre
- Understøtte vores svenske organisation ved behov
Derudover vil du indgå som backup i udvalgte logistik- og lageropgaver og deltage i løbende forbedrings- og optimeringsprojekter.
Hvem er du?
Du trives i en udadvendt rolle, hvor kundeservice, koordinering og struktur går hånd i hånd. Du tager ansvar, følger op på opgaverne og motiveres af at skabe gode kundeoplevelser.
Vi forestiller os, at du:
- Relevant uddannelse og erfaring fra en ordre-, kundeservice- eller supply chain-funktion
- Har arbejdet med ERP-systemer, gerne Microsoft Business Central
- Er stærk til at skabe overblik og holde styr på mange opgaver samtidig
- Har en positiv approach og kommunikerer professionelt både internt og eksternt
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
- Har forståelse for værdien af samarbejde på tværs af afdelinger og landegrænser
- Ikke er bange for at tage fat på praktiske opgaver, når situationen kræver det
Det vil være en fordel, hvis du også kan kommunikere på svensk.
Hvad tilbyder vi?
Hos Ramcon bliver du en del af en virksomhed i fortsat vækst. En virksomhed med korte beslutningsveje, høj faglighed og et stærkt fokus på samarbejde. Du vil få en selvstændig og ansvarsfuld rolle med stor kontaktflade og med mulighed for at præge og optimere arbejdsgange. Du vil få engagerende og faglig dygtige kolleger som brænder for det gode samarbejde på tværs af organisationen
Er du interesseret i stillingen? Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen – vi ser frem til at høre fra dig.
Der vil, på grund af sommerferien, først blive afholdt samtaler hos Actief Hartmanns i uge 32 og 33
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Anne Nyvang på anne.nyvang@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 13 27. Jeg kan kontaktes inden den 26. juni og igen efter den 22. juli 2026.
Alle henvendelser behandles fortroligt.
Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.
Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.
-
Type:
Fastansættelse -
Region:
DK Nordsjælland -
Jobnummer
R1005267 -
Ansøgningsfrist 2026-08-09 23:59:00
-
Kontakt: Anne Nyvang
eller ring +45 41 21 13 27
-
-
Ramcon blev grundlagt i 1988 og er i dag en veletableret distributør af laboratorie- og medicoteknisk udstyr til de industrielle, medicotekniske, kemiske og Life Science markeder i de nordiske lande.
De er i dag 74 ansatte fordelt på salg, support og service i Norden. De har hovedkontor i Birkerød og har desuden kontorer i Aarhus, Göteborg og Stockholm.