CMM Måletekniker til Nilpeter A/S
Få ansvar for CMM-måling, programmering og udvikling af området
Har du erfaring med måleteknik, CMM og metalbearbejdning, og har du lyst til at få en central rolle i kvalitetssikringen af komplekse emner?
Så har du nu mulighed for at blive en del af Nilpeter A/S i Slagelse, hvortil vi søger en profil, der kan tage ansvar for deres CMM-måling og samtidig være med til at udvikle arbejdsgange og rutiner omkring området.
Du kan eksempelvis komme fra en klassisk rolle som måletekniker, have stærk erfaring med CMM-programmering eller komme fra en QC-funktion, hvor du har arbejdet praktisk med måling og kvalitetssikring.
En rolle med både teknik og ansvar
Som CMM Måletekniker bliver du en vigtig del af samspillet mellem maskinværksted, produktion, montage og konstruktion.
Størstedelen af din arbejdsdag vil foregå ved CMM-maskinen, hvor du arbejder med måling og programmering af måleprogrammer.
Dine primære opgaver bliver blandt andet at:
- Programmere i Calypso og køre komplekse måleprogrammer på ZEISS CMM
- Opbygge måleprogrammer fra bunden med udgangspunkt i tegninger og STEP-filer
- Analysere måleresultater og vurdere, om emner lever op til krav og tolerancer
- Udarbejde målerapporter på de emner, du selv måler
- Sparre med produktion, montage og konstruktionsafdelingen
- Være med til at etablere og udvikle gode rutiner omkring CMM-området
- På sigt tage et større ansvar for CMM-funktionen og de tilhørende arbejdsgange
Måleprogrammerne kan være komplekse og tage op mod en time at gennemføre. Der arbejdes med meget små tolerancer, og derfor er det vigtigt, at du både har en stærk teknisk forståelse og et skarpt blik for detaljer.
Vi leder ikke efter én bestemt profil
Det vigtigste for Nilpeter A/S er din praktiske erfaring og tekniske forståelse.
Du behøver ikke nødvendigvis have arbejdet på en ZEISS-maskine tidligere. Har du erfaring med en anden CMM-platform, kan det også være relevant. Det afgørende er, at du har solid erfaring med måleteknik og forstår den virkelighed, som emnerne bliver produceret i.
Din faglige baggrund
Vi forestiller os, at du har en baggrund som måletekniker, industritekniker/maskinarbejder, værktøjsmager eller en tilsvarende teknisk uddannelse.
Erfaring vægter højere end din formelle uddannelse.
Vi ser især gerne, at du har:
- Erfaring med måleteknik
- Erfaring med CMM/koordinatmåling
- Kendskab til spåntagende bearbejdning og metalindustrien
- Gerne erfaring med programmering af CMM
En arbejdsplads med frihed under ansvar
Hos Nilpeter A/S får du en høj grad af selvstændighed i rollen.
Du får rammerne og forventningerne, men samtidig frihed til selv at løse opgaverne og være med til at udvikle området. Der er derfor gode muligheder for at sætte dit eget præg på arbejdsgange og rutiner omkring CMM-funktionen.
Vi leder efter en stolt håndværker, der tager ansvar for sit arbejde, interesserer sig for teknisk kompleksitet og samtidig trives med at samarbejde med kolleger på tværs af produktion, montage og konstruktion.
Om Nilpeter A/S
Nilpeter A/S er en dansk produktionsvirksomhed med base i Slagelse, hvor der arbejdes med avanceret maskinproduktion og præcisionsteknik. Du bliver en del af maskinværkstedet og får en rolle tæt på den tekniske produktion.
Stillingen giver samtidig mulighed for at få en central rolle i den fortsatte udvikling af virksomhedens måletekniske setup.
Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning allerede i dag. Vi ser frem til at høre fra dig!
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade din ansøgning og dit CV.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Business Manager Mads-Frederik Karlsen på mk@actief-teknikbureauet.dk eller 4121 1451.
Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.
Actief Teknik Bureauet A/S varetager, på vegne af Nilpeter A/S, hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettes direkte til os.
Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge. Uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.
-
Type:
FastansættelseTB - Fuldtid -
Region:
DK Sjælland -
Jobnummer
R1005549 -
Ansøgningsfrist 2026-10-23 23:59:00
-
Kontakt: Mads-Frederik Karlsen
eller ring +45 41 21 14 51