Actief Hartmanns søger en udadvendt Payroll and Finance Assistant til vores kontor i Ballerup.
Du bliver en del af en afdeling, hvor fællesskab, samarbejde og arbejdsglæde spiller en vigtig rolle i hverdagen. Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når vi hjælper hinanden, deler viden og har det sjovt sammen, mens vi arbejder. Du kan lide et tæt samarbejde sammen med dine kollegaer og trives i åbent kontormiljø, hvor forstyrrelser er en del af hverdagen.
Din dag er kendetegnet ved kontakt med vikarer, kunder og kollegaer over hele landet, og en af dine vigtigste opgaver er at skabe loyale og tilfredse kunder og vikarer samt gode relationer til dine kollegaer. Udover din høje faglighed, er du vedholdende og ønsker på en tillidsfuld måde at yde ekstraordinær god service både udadtil og internt.
Det er afgørende, at du er vant til et højt aktivitetsniveau og forstår, at din succes skabes gennem samarbejde og proaktivitet. Du har erfaring og forståelse for timeløn generelt samt overenskomster. Actief Hartmanns er medlem af Dansk Erhverv og Dansk Industri.
Hvis du motiveres af at være en del af et team med høj faglighed og et stærkt sammenhold, så tror vi, at du vil føle dig godt hjemme hos os.
Faglige kvalifikationer
- Du har arbejdet med timeløn og forstår de deadlines, opgaven fører med sig
- Desuden har du erfaring inden for afstemning, bogføring og fakturering
- Du er IT-stærk. Vi arbejder i BC, PBI, Epos og naturligvis Excel.
- Du kan arbejde fuldtid
Succes i stillingen afhænger i høj grad af din personlighed
- Det er væsentligt, at du kan lide at have en stor kontaktflade og kan håndtere mange forskellige henvendelser i løbet af dagen
- Du er fleksibel og især, når lønnen skal køre hver 14. dag
- Du trives med en fordeling af opgaver, hvor 60% er løn og 40% er andre opgaver
- Du arbejder selvstændigt og kan træffe beslutninger for at få afsluttet sagerne
- Du arbejder struktureret for at nå målet – løn til tiden!
- Du skaber overblik i en hektisk hverdag og er god til at prioritere dine opgaver, ligesom det er vigtigt, at du har overskud til at hjælpe dine kollegaer, når det brænder på.
Actief Hartmanns tilbyder dig
I 2022 blev Actief Hartmanns en del af den internationale Actief Group med 220 afdelinger i Vesteuropa. Vi vil gerne have dig med på vores rejse, hvor vi vil fordoble vores samlede forretning og åbne flere nye afdelinger lokalt over hele landet for derved at sikre kunder og kandidater nærhed og lokale partnerskaber. Vi har 12 afdelinger og har ambitioner om flere.
Actief mantraet er ”People in Action”, og du bliver en del af i et velrenommeret konsulenthus med over 25 års succesfuld erfaring på jobmarkedet og 100 dedikerede kollegaer i Danmark.
Vores værdier er Gensidig Respekt, Resultatskabelse, Innovation og Samarbejde, som vi arbejder dedikeret med både internt og eksternt. Hvert år har vi en værdidag, hvor vi samler alle kolleger og drøfter vores værdier og deres betydning for vores hverdag med kunder, for vores kollegaskab og for vores kandidater. Derudover samles vi til julefrokost og sommerfest, hvor alle bakker op om en sjov fest.
Hos Actief Hartmanns vil du opleve et udviklings- og læringsmiljø, hvor vi vægter vidensdeling og faglig sparring højt. Samtidig lægger vi vægt på en sjov hverdag, hvor alle bidrager til fælles arbejdsglæde.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR Manager Nina Cordth på 4121 1310
-
Type:
FastansættelseFuldtidJob i Actief Hartmanns -
Region:
DK Københavnsområdet -
Jobnummer
R1005647 -
Ansøgningsfrist 2026-12-13 23:59:59
-
Kontakt: Nina Cordth
eller ring +45 41 21 13 10