Gratis GO’morgenmøde i Næstved: Culture eats stress for breakfast
Relationers betydning for stress – Fremtidens lederskab af kultur
Forskning tyder på, at vi i fremtiden vil se på kultur og relationer, når vi skal bekæmpe stress. En mere bæredygtig tilgang til kultur stiller imidlertid nye krav til måden, hvorpå vi som ledere, HR og kollegaer forstår, tilgår og opretholder relationer på arbejdspladsen.
Et nøgleområde i den nyere stressforskning er relationens betydning for stress. Vi er som mennesker grundlæggende sociale, og er drevet af et behov for at høre til. Det betyder også, at vi har en tendens til at følge flokken. Vi er med andre ord afhængige af, og styret af dem, vi har tilknytning til. Det er således ikke individer alene, men derimod vores relationer til hinanden, som skaber det gode arbejdsliv.
Traditionelle stress-perspektiver har tendens til at fokusere på individets evne til at mestre stress eller på påvirkninger, som kan gøre os syge. Men i arbejdslivet er mennesker som oftest forbundet i relationer. Fællesskaber yder stor indflydelse på ressourcer i arbejdslivet. De kollektive forhold vil blive inddraget i fremtidens tilgange til stress, hvilket stiller krav til forståelsen af, hvordan vi også i arbejdet med økonomisk vækst, kan prioritere relationer mellem mennesker.
Fra psykologien ved vi, at det at blive frarøvet velvilje og menneskelig kontakt producerer stress. Det er også kendt, at relationer kan booste menneskers immunsystem, og at social støtte er en af de mest beskyttende faktorer for stress på arbejdspladsen. Men udvikling af relationer kræver tid og energi, og forudsætter at vi ved, hvad der konstituerer relationer og psykologisk tryghed mellem mennesker. Skal vi forstå stress og sikre en bæredygtig kurs, skal vi finde svar i den sociale adfærd på arbejdspladsen. Vi skal lade kulturen bekæmpe stress – ikke omvendt.
Det praktiske
8.00-9.30
Brogade 9, 4700 Næstved
Der vil blive serveret let morgenmad.
Tilmeld dig her
-
Type:
Event
-
Region:
Sydsjælland
-
Emne:
Psykisk arbejdsmiljø
- Pris: 0,00 kr. ex. moms.
