Når chefen træder ud af rampelyset
Dygtige ledere har indsigt i medarbejderes dagligdag og forstår de udfordringer og frustrationer, som de står over for. Den indsigt og forståelse for medarbejderens hverdag kan blive større, når ledere kommer ud af hjørnekontoret og deltager i den daglige drift på lige fod med medarbejderne. Det at opleve det på egen krop er noget, der kan sætte gang i forandringer og tilpasning af strategi.
CEO går over-cover
De fleste har nok på et eller andet tidspunkt i deres liv set TV-udsendelsen ”Under-Cover-boss”, hvor topchefer tager ud ”under-cover” og arbejder som ny medarbejder i virksomheden. I konsulenthuset Hartmanns har de siden 2010 haft et lignende initiativ. Her går cheferne ikke ”under-cover” men ”over-cover”, da det sker i fuld åbenhed, hvilket er med til at skabe gennemsigtighed for såvel ledere som for medarbejdere.
Hartmanns har en flad organisationsstruktur med stort fokus på tværgående kommunikation, transparens, gensidig respekt og læring. Derfor er de fuldt ud bevidste om behovet for, at organisationens ledere forstår medarbejdernes udfordringer ved selv at prøve de forskellige arbejdsopgaver, som driften dagligt udfører.
Konceptet er, at lederen indtager en rolle uden ledelsesansvar og læres op af fagpersoner, som er på hjemmebane, og hvor lederen er på udebane. Det er med til at skabe ydmyge, lyttende og empatiske ledere, der ikke undervurderer kompleksiteten i medarbejdernes udfordringer.
I uge 8 træder Hartmanns’ CEO, Anne-Mette Ravn, ud af rampelyset og lederrollen for en stund og bliver en integreret del af driften. Det betyder, at hun er praktik og får dermed indsigt i konkrete opgaver og problemstillinger.
Når det kommer til, hvordan vi som ledere opnår indsigt i driften og oplever pulsen i de forskellige teams på tværs af landet, viser al erfaring, at man skal have fingrene dybt ned i materien for at forstå præcist, hvilken hverdag medarbejderne sidder i. Jeg nyder at lære af de dygtige fagfolk, der er i de forskellige teams og være dén, som er på glatis. Det burde være noget, der på lige fod med MUS, er et fast element af en organisations årshjul, siger Anne-Mette Ravn, der er CEO i Hartmanns.
Hvordan gør praktikantrollen så ledere skarpere?
Det er det helt rette spørgsmål, for hvorfor gøre det, hvis ikke det fører et udbytte med sig. Det er evidensbaseret at:
- Lederne opnår et stærkt indblik i hverdagen hos den enkelte.
- Lederne går forrest og understreger, med en insisteren, ønsket om den flade organisation, hvor åben kommunikation på tværs af fagområder og lokationer er kernen.
- Lederne viser respekt for det arbejde, som udføres hver dag rundt om i organisationen.
- Medarbejderne lærer lederne om håndtering af jobbet, opgaver og hvorfor medarbejderne agerer, som de gør.
Ved at indtage den mere ydmyge rolle som praktikant på tværs af forretningen, kommer lederne i endnu højere grad i øjenhøjde med medarbejderne, hvilket er med til at afmystificere ledelsen. Eksempelvis hjælper det ledere og medarbejdere til bedre at forstå hinandens roller og opgaver. Under praktikken finder medarbejderne oftest også ud af, at lederne ”kun er mennesker”.
Lederpraktik gør medarbejdere handlekraftige
For at lederen kan få succes som praktikant, skal han eller hun derfor være i stand til ikke kun at lytte, men også forstå kollegaerne. Lykkes det, vil det gøre det lettere for medarbejderen at føle, at han eller hun bliver hørt og anerkendt af en empatisk leder – såvel under praktikken, som i den efterfølgende dagligdag.
Dette fordrer en åben og transparent kommunikation samt dialog på tværs af hele organisationen. Det styrker handlekraften, da medarbejderne ikke bliver bange for selv at træffe kvalificerede beslutninger og tør konfrontere lederne med udfordringer, der bør løses.
Vil du vide mere?
Så kontakt:
- Navn: Anders Kinnerup
- Telefon: +45 4121 1317
- E-mail: anders.kinnerup@actief-hartmanns.dk