51% af de danske lønmodtagere oplever, at ledelsen på deres arbejdsplads er gode til kriseledelse

Skrevet af Louise Dinesen & Lene Eriknauer

En ny undersøgelse foretaget af analyseinstituttet Voxmeter A/S viser, at mere end 50% af lønmodtagerne oplever, at ledelsen på deres arbejdsplads er gode til at kriselede medarbejderne igennem COVID19. Undersøgelsen viser imidlertid også, at mere end  20% af lønmodtagerne er uenige i, at ledelsen har været gode til at kriselede.

I den kommende tid, hvor vi står overfor genåbning af de danske arbejdspladser, bliver det afgørende, at ledere undersøger og tager ansvar for medarbejdernes oplevelser, og herunder sikrer sunde betingelser i arbejdsmiljøet. Organisationer har lige nu en unik mulighed for at skabe læring i det psykosociale arbejdsmiljø, og herunder undersøge og handle på, hvad arbejdspladen skal tage med videre efter en vild tid.

Stor forskel på danskernes oplevelse af ledernes evne til at kriselede

Hvordan har ansatte på Jeres arbejdsplads oplevet krisen? Det spørgsmål har vi talt med mange ledere og medarbejdere om i de seneste uger. Den dugfriske undersøgelse fra analyseinstituttet Voxmeter A/S – foretaget blandt de danske lønmodtagere – viser, at der er stor forskel på, om ansatte oplever, at ledelsen på deres arbejdsplads, er gode til at kriselede medarbejderne igennem COVID19. Og selvom vi ikke kan sige noget om, hvad den enkelte forbinder med kriseledelse, stemmer tallene overnes med vores erfaringer i Hartmanns A/S. Vi kan lige nu se, at der er stor forskel på, hvordan ansatte på forskellige arbejdspladser oplever, at ledelsen på deres arbejdsplads har tacklet krisen. Blandt andet er der forskel på, i hvor høj grad de ansatte har oplevet at være informeret, blive beskyttet og har været inddraget i løsninger på krisen. Det er også forskelligt, i hvor høj grad medarbejderne har haft adgang til faglig og personlig støtte, og om medarbejderne har oplevet råderum, fleksibilitet og autonomi til at tilrettelægge arbejde og hjemmeliv.

Som en del af tilbagekomsten til de danske arbejdspladser, bliver det afgørende at undersøge de ansattes oplevelse af den særlige periode, vi har været igennem. Neden for finder du bud på, hvad der bliver vigtigt i en bearbejdning- og læringsproces.

Tilbagekomst til arbejdspladsen – vi må ikke lade som om, at det ikke skete

Under COVID19 har vi været vidende til en historisk omorganisering af arbejde og liv. Vi har gennemlevet en voldsom ændring i vores arbejdsbetingelser, vi har mødt nye krav i arbejdet, og vi har været underlagt en diffus trussel. Alligevel fortæller mange os samtidig om oplevelsen af en social frisættelse og kollektiv udskejelse, hvor vi har eksperimenteret konstruktivt med nye måder at arbejde og leve på. Fordi krisen har været dyb og langstrakt, vil den have påvirket vores måde at tænke, handle og være sammen på. Vi kan derfor heller ikke lade som om, at krisen ikke skete f.eks. ved at fortsætte de samme strategier og arbejdsmiljøindsatser som tidligere. Vi må med andre ord stoppe op og undersøge, hvad der kan beskytte os, hvad som belaster – og ikke mindst, hvad vi kan lære, at det, som er sket. Når vi kommer tilbage til en ny virkelighed på arbejdspladsen, har vi en unik mulighed for at lære af det, vi har været igennem som organisation og herunder, hvad der fremadrettet kan styrke vores fællesskab, forretning og arbejdsmiljø. En sådan læringsproces, må imidlertid også indeholde et blik på den belastning mange har været under.

Arbejdsgivere i Danmark er forpligtede til at sikre sunde betingelser i arbejdsmiljøet – også under kriser

Efter en krise skal vi som arbejdsplads være særligt opmærksomme på forsinkede belastningsreaktioner som konsekvens af krisen. I Danmark har arbejdsgivere via Arbejdsmiljøloven et ansvar for at sikre sunde arbejdsbetingelser, og det gælder også under forandring. Vi må ikke blive syge af at gå på arbejde, heller ikke under kriser. For at kunne bearbejde, og samle op på en tid med isolation, høje følelsesmæssige krav, uklarheder og omorganisering af (arbejds)livet, bør ledere fortage en form for debriefing med ansatte på arbejdspladsen. En debriefing er en delvist struktureret gruppesamtale f.eks. i afdelinger, hvor ansatte, som har været involveret i noget alvorligt, deler tanker, oplevelser og indtryk med henblik på at danne fælles overblik over en krise, en voldsom tid eller hændelse. Debriefing kan sikre, at:

• ansatte ikke står tilbage med uafklarede oplevelser
• gruppen finder sammen i et fællesskab
• der beskyttes mod og reageres på belastningsreaktioner
• ansatte træder sammen om at fremme læring og beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet

 

Sådan kan I bearbejde oplevelser, forebygge belastninger og sikre læring

Uanset om ansatte oplever, at ledelsen på deres arbejdsplads har tacklet krisen konstruktivt eller ej, er det afgørende, at ledere tager de ansattes oplevelser alvorligt og herunder etablerer seancer, hvor de ansatte kan bearbejde det, som er sket, og det som skal komme.  Lige nu er der en enestående mulighed for at skabe ny læring og arbejde kollektivt med arbejdsmiljøet. Det er begge dele noget, som kan generere håb og perspektiv for fremtiden. At blive taget alvorligt under og efter en krise, er helt afgørende for at sikre motivation og trivsel – og også for at forebygge forsinkede belastningsreaktioner.

I Hartmanns efterspørger vores samarbejdspartnere lige nu seancer og metoder til at sikre debriefing- og læringsproceser under COVID19. Vi tilbyder blandt andet:

• Faciliterede debriefings- og læringprocesser i grupper, gennemført af krise- og erhvervspsykologiske facilitatorer og rådgivere. Denne proces opsamles med en mini-rapport på væsentligste læringspointer samt en oversigt over beskyttende- og belastende faktorer i Jeres arbejdsmiljø.
• En mini-guide til ledere i, hvordan I selv faciliterer en debriefing- og læringsseance med lederteamet og afdelinger. I modtager en times indledende sparring i, hvordan I faciliterer seancerne bedst.
• Et webinar: ”Vi er hinandens arbejdsmiljø – også under kriser”, hvor ansatte i fællesskab får redskaber til at øge de beskyttende faktorer i arbejdsmiljøet ved tilbagekomst til arbejdspladsen.

Kontakt os og sammen finder får vi jeres organisatione godt ud på den anden side af corona-krisen.