Hvordan kan man fastholde ældre på arbejdsmarkedet?

Hartmanns er meget optaget af at skabe et arbejdsmiljø, der styrker menneskelig, organisatorisk, økonomisk og samfundsmæssig levedygtighed. Derfor er det med glæde at have læst et nyt forsknings notat, som sætter arbejdsmiljøet under lup. Vi har derfor valgt at lave et sammendrag af de væsentlige punkter, som du kan læse her.

 

Danmark vil med tiden komme til at omfatte markant flere ældre end unge. Det gælder i hele EU og derfor er der også stor opmærksomhed, på netop denne udfordring i at få flere ældre til at blive længere på arbejdsmarkedet.

 

Der er mange faktorer, som afgøre om den ældre vil blive længere på arbejdsmarkedet. Først og fremmest handler det om den enkelte heldbred. Derudover kommer uddannelsesniveau, økonomi, arbejdsmiljø, personalepolitik og ikke mindst de sociale relationer på arbejdspladsen.

 

Et nyt notat fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, viser et overblik over den danske viden på området, som kommer fra et netop afsluttet forskningsprojekt, om arbejdsmiljøet betydningen for at fastholde ældre.

To grupper trækker sig tidligt tilbage

Der er især to grupper, som ifølge notatet har tendens til at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet tidligt.

 

• Nedslidningstruede ældre trækker sig tilbage fordi de ikke har de ressourcer, som det kræves og dermed ikke vil kunne leve op til arbejdskravene. Denne gruppe er stor og deres ligheder, er at de ofte har problemer, med helbredet og ingen eller en kort uddannelse.
• Ressourcefulde ældre trækker sig tilbage, hvis deres arbejde ikke giver mening eller de ikke føler sig nok værdsat. Denne gruppe har en derimod et godt helbred, flere kompetencer og en længere uddannelser.

 

Arbejdsmiljøets risiko for en tidlig tilbagetrækning

Ifølge forskningen har arbejdsmiljøet stor betydning, som kan gå fra et arbejdsliv til en førtidspension eller et længere varigt sygefravær. Viden omkring betydningen fra en overgang til efterløn er begrænset.

 

Specifikt de nedslidningstruede ældre har i forskningen vist at de kan have et stort sammenfald mellem risikoerne for førtidspension, længerevarende sygefravær og efterløn, og derfor antages der i notatet at arbejdsmiljøet kan have stor betydning for overgangen til efterløn

 

Der kan muligvis være et stort potentiale i at udvikle indsatser, som kan bekæmpe aldersdiskrimination, reducere de fysiske arbejdskrav og øge de ældre ansattes jobtilfredshed ved at give dem mere indflydelse, udviklingsmuligheder og anerkendelse.
Otto Melchior Poulsen – projektleder på projektet og forfatter til notatet

Der skal en indsats til for at fastholde ældre på arbejdsmarkedet

En del undersøgelser har vist ifølge notatet, at det kun er knap halvdelen af danske arbejdspladser, som gør en indsats for at holde på de ældre. Men store arbejdspladser gør en indsats og især medarbejdere, som er højt i hierarkiet oplever at virksomheden gør en forskel på den front.

 

Disse indsatser kan være alt lige fra tilbud på ekstra feriedage, nedsat tid, fleksibel arbejdstid og knap så krævende arbejdsopgaver, som passer bedre til den enkelte. Færre får tilbudt kompetenceudvikling.

 

– Selv om et godt arbejdsmiljø utvivlsomt spiller en væsentlig rolle for at kunne fastholde ældre arbejdstagere, eksisterer der ikke tilgængelig dansk viden om, hvordan konkrete indsatser for at forbedre arbejdsmiljøet kan bidrage til, at ældre arbejdstagere bliver længere på arbejdsmarkedet. Vores forskning viser, at der muligvis kan være et stort potentiale i at udvikle indsatser, som kan bekæmpe aldersdiskrimination, reducere de fysiske arbejdskrav og øge de ældre ansattes jobtilfredshed ved at give dem mere indflydelse, udviklingsmuligheder og anerkendelse, siger chefkonsulent Otto Melchior Poulsen, NFA, som er projektleder på projektet og forfatter til notatet.

 

Huller i eksisterende viden

Forskerne, som har stået for projektet har fundet nogle huller i den eksisterende viden og fundet frem til fem temaer, hvor der er mangler viden, når det at fastholde ældre på arbejdsmarkedet.

 

Bæredygtigt arbejdsliv for alle: Der mangler viden om, hvordan de grupper af ældre, som har en særlig høj risiko for at trække sig tidligt tilbage, kan fastholdes på arbejdsmarkedet på en god måde, dvs. så arbejdet ikke forværrer deres helbred og forkorter deres levetid.

• Langsigtede effekter af et forlænget arbejdsliv: Der mangler især viden om de langsigtede effekter af, at nogle ældre arbejdstagere ophober skadelige arbejdsmiljøpåvirkninger ved at have et længere arbejdsliv.
• Den dynamiske tilbagetrækningsproces: Der mangler viden, som ikke kun anskuer arbejdsophør som en enkelt hændelse, som fx en brat overgang til efterløn, men hvor beslutningen om tilbagetrækning i stedet er en flerårig proces. Og der mangler viden om, hvornår og hvordan forskellige faser i en sådan proces kan påvirkes, så beslutningen om tilbagetrækning eventuelt kan udskydes.
• Arbejdspladsernes perspektiv: Der mangler viden om, hvad der motiverer arbejdspladser til at rekruttere og fastholde ældre arbejdstagere. Især har små og mellemstore virksomheder behov for at der sker en mere effektiv udbredelse af viden om, hvad der virker.
• Aldersdiskrimination: Der mangler viden om, hvordan en negativ, stereotyp opfattelse af ældre arbejdstagere effektivt kan bekæmpes, da aldersdiskrimination fortsat ser ud til at være et stort problem, især ved rekruttering af nye medarbejdere.

Bliv mere inspireret d. 11. oktober 2018

Få inspiration fra de bedste eksperter på området af Otto Melchior, Chefkonsulent hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Mona Larsen, Seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

 

Sikr dig billet her

 

 

Kilder:
http://www.arbejdsmiljoviden.dk/nyt/nyheder/2017/maj/16_arbejdsmiljoets-betydning-for-fastholdelse-af-aeldre
Otto Melchior Poulsen – projektleder på projektet og forfatter til notatet.