Hartmanns køber Teknik Bureauet og styrker sin specialist-rekrutterings forretning
Vikar- og rekrutteringsbureauet Teknik Bureauet bliver nu del af konsulenthuset Hartmanns, som dermed fortsætter sin vækst og udbygger positionen på det danske jobmarked.
Teknik Bureauet har gennem 15 år opbygget en anerkendt virksomhed, som tilbyder offentlige og private virksomheder services inden for tekniske rekrutteringer, konsulent- og vikarløsninger.
Når Teknik Bureauet og Hartmanns teamer op styrkes den samlede position markant i et jobmarked, som i stigende grad efterspørger specialister og teknologiske talenter til både faste og midlertidige positioner.
Teknik Bureauet er flyttet ind i Hartmanns’ lokaler i Ballerup og fortsætter som selvstændigt datterselskab.
Med købet af Teknik Bureauet, som er kendt for dybe tekniske kompetencer, langvarige relationer og stor troværdighed, styrker vi vores forretning inden for specialistområdet. Vi oplever, at erhvervslivet i stigende grad mangler medarbejdere med teknologiske kompetencer, og samlet vil Hartmanns og Teknik Bureauet nu formentligt være den største og stærkeste partner i Danmark til rekrutteringer og interim løsninger i teknologiske brancher”,siger Anne-Mette Ravn, Adm. Direktør i Hartmanns.
Adm. Dir. i Teknik Bureauet, Bill René, supplerer:
Ved at blive en del af noget større, vil vi i Teknik Bureauet kunne forsætte væksten inden for vikar og rekrutteringsløsninger af ingeniører, indkøbere og tekniske medarbejdere. Vi oplever, at der en god synergi med Hartmanns og ser frem til samarbejdet. Et samarbejde, som samtidig vil gøre Teknik Bureauet ApS landsdækkende og styrke muligheden for at hjælpe vores kunder i Jylland og på Fyn. Det vil give et større udvalg af ydelser til Teknik Bureauets nuværende kunder, og samtidig vil Hartmanns’ kunder kunne få løsninger inden for det tekniske fagområde. Jeg ser frem til et stærkt og spændende samarbejde med Hartmanns A/S.”
Samlet forventer Hartmanns og Teknik Bureauet at omsætte for knap 400 mio. DKK i 2020 og man forventer at vækste betydeligt i de kommende år.
Om Teknik Bureauet
Teknik Bureauet er et vikar- og rekrutteringsfirma. De repræsenterer stor erfaring inden for bemandingsløsninger af ingeniører og andre teknikere, enten i form af en vikarløsning eller som en rekruttering. De har arbejdet med rekruttering og vikarassistance til dansk industri de seneste 27 år, så de kender industrien, og den kender dem.
Deres centrale menneskelige værdier er deres åbenhed og ærlighed. Det er de bærende elementer i alt, hvad de foretager sig i arbejdet og som mennesker. Det de siger, er det, de gør.
Udover de mange års daglige arbejdserfaringer er deres vigtigste karakteristika deres tekniske uddannelse og faglighed, som er den bedste garanti for, at de møder kunder og kandidater i øjenhøjde, når der tales om faglige emner.
Om Hartmanns
Konsulenthuset Hartmanns er blandt Danmarks og Nordens førende konsulenthuse inden for kompetencerne: «Ansættelser», «Udvikling» og «Opsigelser». Deriblandt har Hartmanns gennem snart 25 år leveret vikarassistance og rekruttering til dansk erhvervsliv. Hvert år løser Hartmanns 20.000 vikarordrer, 1.000 rekrutteringer til faste jobs samt cirka 2.000 outplacements.
I Danmark har Hartmanns ca. 80 faste medarbejdere, fordelt på 12 kontorer landsdækkende.
Nordisk er Hartmanns etableret i Norge, og servicerer kunder i både Norge, Sverige, Grønland og Island.
Vil du vide mere?
Så kontakt:
- Navn: Anders Kinnerup
- Telefon: +45 4121 1317
- E-mail: anders.kinnerup@actief-hartmanns.dk