Fællesskabets betydning for arbejdslivet – kan vi virkelig trives hver for sig?

Af Ida Maria Jiman

Corona og dens mange restriktioner førte mange virksomheder direkte ud i det eksperimentelle rum, hvor vi både så fordele og ulemper ved lange perioder med hjemmearbejde. Vi så at mange medarbejdere satte pris på den øgede fleksibilitet, men vi har også set en påvirkning af  arbejdsfællesskabet og trivslen.

Medarbejderne elsker fleksibiliteten, teknologien har muliggjort det for mange at arbejde hjemmefra, fra cafe og/eller på kontoret. Men vi ved det faktisk godt; ”Fællesskabet er kernen til trivsel og gode arbejdsfællesskaber”.

Selvom arbejdsglæde er individuelt, er det tydeligt at gode relationer på arbejdspladsen virker beskyttende mod stress, øger trivslen og performance. Men er det ligefrem nødvendigt at møde ind på kontoret for at dyrke fællesskabet?

Louise Luxhøi, Erhverspsykologisk rådgiver i Hartmanns, er fortaler for det hybride arbejdsliv. Hun understreger dog vigtigheden af, at dette tilrettelægges nøje.  

”Det der sker, når alle arbejder hjemmefra er en langsom opløsning af kulturen. En langsom opløsning af dybden af de arbejdsmæssige relationer. Vi er mennesker og mennesker har brug for den reelle menneskelige kontakt” pointerer Louise Luxhøi.

Da arbejdslivet befandt sig i det eksperimentelle rum

Corona og dens mange restriktioner førte mange virksomheder direkte ud i det eksperimentelle rum, hvor vi både så fordele og ulemper ved lange perioder med hjemmearbejde. Vi så at mange medarbejdere satte pris på den øgede fleksibilitet, køen på motorvejene var i perioder ikke eksisterende, og mange kunne uden problemer løse deres opgaver hjemmefra. Men med længden af hjemmearbejde kombineret med en samfundsmæssig lockdown, så vi desværre også en del negative konsekvenser.

“Den netop udkommet nationale sundhedsprofil 2021, viser opadgående ensomhedsindikatorer, flere stresstilfælde og en øget generel andel af befolkningen, der mistrives”  fortæller konsulent Henriette Curtz Jansen. Men hvad, kan du som arbejdsgiver gøre?

Glade medarbejdere, der trives performer bedre. 

Undersøgelser viser at organisationer, der arbejder med at skabe positivt lederskab og glade medarbejdere bliver mere effektive. Forskere har gennemført talrige undersøgelser, der viser at positivt lederskab er koblet til mindre sygefravær og stress. Øget trivsel giver bedre problemløsning, innovation, kvalitet og i sidste ende bedre bundlinje.

”For at dyrke arbejdsglæde og de kollegiale relationerne skal vi se på medarbejdernes faglige og personlige udvikling. Det er essentielt, at der er sammenhæng mellem opgaver og kompetencer, og at medarbejderen føler at have et meningsfyldt job, hvor de er med til at gøre en forskel. Der skal fokus på en vis form for selvbestemmelse og fleksibilitet i forhold til arbejdstid og sted. Dette skal vi som ledere forstå at kombinere med, at den fysiske arbejdsplads skal bidrage med gode kollegaer og en følelse af fællesskab og humørfyldt energi” fortæller Anne-Mette Ravn (Kilde: fra workshoppen “Arbejdsglæde og relationer”).

I Hartmanns Consulting hjælper vi flere organisationer med at sikre performance, trivsel, fastholdelse og effektive samarbejde post-corona. Tag endelig fat i os, hvis du vil udvikle dit team eller organisation.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gode råd og tips så du er klædt på til arbejdsmarkedet