Ældre stormer frem på arbejdsmarkedet

Det grå guld har for alvor fået foden indenfor på det danske arbejdsmarked, konstaterer finansminister Kristian Jensen (V).

– Det betyder, at vi har fået skabt en situation, hvor de danskere, der gerne vil blive længere på arbejdsmarkedet, også i højere grad har mulighed for det, siger han.

Ministeren tilskriver i høj grad fremgangen i de ældre generationer den gradvise forøgelse af efterlønsalderen.

– Selv om efterlønsalderen bliver rykket op, så er de årgange, der ellers kunne gå på efterløn, mindst ligeså aktive på arbejdsmarkedet som tidligere.

– Det betyder, at den myte, der var, om at en højere efterlønsalder vil give flere ledige, er manet til jorden med tallene her, siger han.

På trods af stigningen, så er der stadig udfordringer med manglende arbejdskraft til de danske virksomheder.

der er mere at hente i det grå guld, vurderer Kristian Jensen.

Her snakker han om en aftale omkring pensionen, hvor folk, der vil forsætte på arbejdsmarkedet, på trods af at de kunne stoppe og få deres folkepension, fremover kan få det som en sum.

Ministeren påpeger at vi stadig er i den begyndende fase og at han derfor forventer at der vil komme endnu flere, som vil have lyst til at blive længere på arbejdsmarkedet.

Regering og Dansk Folkeparti, skal til efteråret se på, hvordan folkepensionisters økonomi kan forbedres.

Måske kan der være nye tiltag på vej, forudser Kristian Jensen.

 

Bliv mere inspireret d. 11. oktober 2018

Få inspiration fra de bedste eksperter på området af Otto Melchior, Chefkonsulent hos Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og Mona Larsen, Seniorforsker hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

 

Sikr dig billet her

 

Kilde: https://www.tvmidtvest.dk/artikel/aeldre-stormer-frem-paa-arbejdsmarkedet

Over de seneste fire år er beskæftigelsen steget med 163.000 lønmodtagere. Af dem er næsten hver tredje rundet 60 år.

Beskæftigelsen er også steget markant for dem, som er over 60 år. De er steget med 52.000 lønmodtagere fra 2013 til 2017.

Beskæftigelsesfrekvensen for de 60-64 årige er vokset, med 11 procentpoint i den periode, fremgår det af opgørelsen.

Det er nye tal fra Finansministeriet.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gode råd og tips så du er klædt på til arbejdsmarkedet