Sådan får du succes med et kaffemøde

Berlinske har i dag sat lys på kaffemøder, og hvordan du som jobsøgende kan få succes med sådanne. Som jobsøgende kan en del af jagten på drømmejobbet være kaffemøder, der giver viden og råd til at skaffe det rette job. Der er dog for det meste en hage ved det klassiske kaffemøde, da det i de fleste tilfælde ikke giver gensidig værdi til lederen eller virksomheden. Den jobsøgende låner både viden og netværk, mens lederen ofte intet får igen den anden vej.

 

Den jobsøgende kan dog godt lave om på dette, ved at følge disse råd:

  • Book aldrig et kaffemøde uden at gennemtænke værdien for begge parter. Brug den nødvendige tid til at gennemtænke dette, inden du kontakter lederen.
  • Forstå at lytte. Kaffemødet er ikke en salgstale, men en samtale.
  • Stil gode og åbne spørgsmål, som får modparten til at reflektere og tale frit. På den måde får du både masser af viden og på samme tid viser, at du interesserer dig for ham eller hende.
  • Følg op efter mødet. Opsummer og send gerne dinhe pointer. Du kan eventuelt supplere med yderligere, hvis du f.eks. falder over en interessant artikel om et emne I har vendt.
  • Lad være med at ringe efter kaffemødet, og spørge, om der er et job ledigt. Der kommer ikke noget ud af at udstråle panik.
  • Tænk langsigtet. Formålet med kaffemøder er ikke kun at skaffe et job. Det kan være en varig udbygning af dit faglige netværk.

 

Publiceret d. 15. marts i Berlingske. Læs hele artiklen her: Jobsøgende? Sådan får du succes med et kaffemøde

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Få gode råd og tips så du er klædt på til arbejdsmarkedet