Natholds- CNC-operatør i drejeafdelingen hos Trelleborg Sealing Solutions
Har du flair for teknik og lyst til at arbejde med industrielle højpræcisionsmaskiner? For Trelleborg Sealing Solutions i Helsingør søger vi flere CNC-operatører til drejeafdelingen – er det dig, der skal med på holdet?
Du bliver en del af drejeafdelingen hos Trelleborg Sealing Solutions, hvor der produceres kundespecifikke tætninger i plastmaterialer – primært PTFE. Afdelingen består af erfarne kolleger, som arbejder i faste skift og med fokus på kvalitet, samarbejde og stabile processer og arbejdsgange.
Dine primære opgaver vil være:
- Opstilling og betjening af CNC-drejemaskiner
- Værktøjsopsætning og justering af offsets og relevante parametre
- Kvalitetskontrol ved brug af manuelt måleudstyr
- Registrering og dokumentation af kvalitetstjek
Programmer udarbejdes i programmeringsafdeling, med mulighed for tæt dialog i hverdagen.
Maskinparken består primært af OKUMA- og Hyundai-drejemaskiner med FANUC- og Okuma-styring samt enkelte Siemens-maskiner.
Du kan være faglært eller ufaglært og have forskellig mængde erfaring – det vigtigste er, at du har teknisk forståelse, CNC-erfaring og tager ansvar for kvaliteten i dit arbejde.
Der lægges vægt på, at du:
- Har erfaring med CNC-drejning
- Har teknisk snilde og forståelse for maskiner og værktøj
- Kan læse og forstå tekniske tegninger
- Arbejder selvstændigt, struktureret og kvalitetsbevidst
- Trives med fast nathold
Arbejdstid:
Stillingen er på fast skift, til nathold:
- Nathold (4-dages uge): Kl. 22.35 – 7.05
Hvad tilbyder Trelleborg?
Trelleborg Sealing Solutions i Helsingør beskæftiger ca. 300 medarbejdere og er en del af den globale Trelleborg Group. Virksomheden udvikler og producerer tætningsløsninger til bl.a. bil-, fly-, hydraulik- og maskinindustrien og er blandt de førende i verden inden for sit felt – kendt for kvalitet, præcision og ansvarlighed.
Hos Trelleborg får du:
- Ansættelse efter Industriens Overenskomst
- Sundhedsforsikring, helbredstjek ved opstart på nathold og influenzavaccination
- Arbejdstøj samt bade- og omklædningsfaciliteter
- Kantineordning med egen kok
- En arbejdsplads med godt sammenhold, uformel tone og høj anciennitet
- Hos Trelleborg får du en grundig oplæring. For ufaglærte varer oplæringen typisk 2–3 måneder, mens kandidater med CNC-erfaring ofte har kortere oplæring. Over tid arbejdes der med at udvide kompetencer med udgangspunkt i den enkeltes erfaring og styrker.
Søg stillingen:
Så vil vi meget gerne høre fra dig! Send din ansøgning allerede i dag, og grib muligheden for at blive en del af en arbejdsplads, hvor der er brug for dine erfaringer og din indsats.
Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen – vi ser frem til at høre fra dig.
Er du i tvivl om det er det rette for dig eller har du spørgsmål og ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Tina Kjob på tina.kjob@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 14 70.
Alle henvendelser behandles fortroligt. Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet. Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.
Søg Stilling
-
Type:
Fastansættelse -
Region:
DK Nordsjælland -
Jobnummer
R1005594 -
Ansøgningsfrist 2026-11-04 23:59:00
-
Kontakt: Tina Vindahl Kjob
eller ring +45 41 21 14 70
-
-
Actief Hartmanns er et dansk konsulenthus i jobmarkedet. Siden 1996 har vi hjulpet virksomheder og mennesker videre gennem vikar- og interimløsninger, rekruttering, Newplacement og Consulting. Vi tror på, at arbejdslivet er mere end et job – det er udvikling, vækst og mening. Vores mission er at skabe flere vindere på jobmarkedet – det gælder både kunder og kandidater. Med passion bidrager vi til et bedre arbejdsmarked og til, at jobbet giver mening i livet for alle.