Til en spændende markedsledende virksomhed i Ballerup indenfor kemi- og industri søger vi procesoperatører

Er du procesoperatør med sans for kvalitet og drift, og vil du arbejde med moderne procesanlæg i en international virksomhed, hvor sikkerhed og udvikling er i fokus?
 
Vores kunde er en global virksomhed med fokus på innovation, bæredygtighed og udvikling af løsninger til en række industrier. Virksomheden er kendt for sin høje faglighed, stærke værdier og internationale arbejdsmiljø, hvor ansvarlighed, samarbejde og udvikling går hånd i hånd.
 
Med ansvar og læring fra første dag bliver du en del af en organisation, der arbejder engageret mod virksomhedens målsætninger. Da der er tale om et vikariat med henblik på fast ansættelse skal du forvente både første og anden samtaler i processen. Virksomheden er beliggende i Ballerup.
De primære opgaver inkluderer styring af produktionsprocessen og sikre optimalt output i en sikker drift. Der vil være løbende opstart de næste 2 måneder, men samtaler bliver afholdt løbende, idet de første medarbejdere skal starte hurtigst muligt.
 

Dine arbejdsopgaver bliver:

  • Betjening af spray tørringsanlæg
  • Dokumentation og rapportering
  • Kvalitetskontrol
  • Løbende rengøring af anlæg og arbejdsområder
  • Håndtering af råvarer
  • Pakkeri

Forventningerne til dig er:

  • Uddannelse som procesoperatør eller industrioperatør med erfaring fra en stilling som procesoperatør
  • Kendskab til GMP
  • Kørekort B
  • Teknisk flair til løbende vedligehold af anlæg
  • Truckkort er en fordel, men ikke et ultimativt krav 

Arbejdstid:

De første 2 uger kommer til at blive på daghold fra kl. 6.00-18.00.
 
Indtil 31. december vil din arbejdstid være på 12 timers skiftehold, dag og nat i tidsrummet kl 6.00 til 18.00 og 18.00 til 06.00. Du indgår i den arbejdsplan der er på det anlæg du ansættes til.
 
Fra 1. januar 2026 bliver arbejdstiderne ændret til dag, aften og nathold:
  • Daghold kl. 6.00-13.00 – 3 dage på en uge
  • Aftenhold kl. 13.00-22.00 – 5 dage på en uge
  • Nathold kl. 22.00-06.00 – 3 dage på en uge 
Vagterne bliver i et rul og med ca. 2 weekendvagter om måneden enten kl. 6.00-18.00 eller kl. 18.00-6.00. Der vil være max 16 weekendvagter om året. 
 

Lønpakke, ansættelsesvilkår og karrieremuligheder:

Timelønnen er 202,55 samt tillæg iht. overenskomst, Fritvalgskonto på 10% samt pension. Du vil også blive en del af virksomhedens bonusordning fra din første arbejdsdag – bonus udregnes årlig.
 
I virksomheden er der mulighed for karriere udvikling som f.eks. Assisterende Skifteholdsleder og Skifteholdsleder. 
 
Der er tale om et vikariat med henblik på fastansættelse, så de første 14 uger vil du blive ansat af Actief Hartmanns, som timelønnet medarbejder.
 

Søg stillingen:

Synes du det lyder spændende, så skynd dig at søge stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du skal uploade cv og ansøgning. Vi afholder løbende samtaler, idet vi skal finde flere medarbejdere til virksomheden. 
 
Har du spørgsmål til stillingen eller du i tvivl om det er det rette for dig er du meget velkommen til at kontakte Senior Staffing Konsulent, Frank Hansen på tlf.nr. 41211320 eller Branch Manager, Gitte Ostenfeld på tlf.nr. 41211380. 
 
Alle henvendelser behandles fortroligt. Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet. Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.

 

Søg Stilling
  • Type:
    Vikar
  • Region:
    DK Københavnsområdet
  • Jobnummer
    R1005546
  • Ansøgningsfrist 2026-10-30 23:59:00
  • Kontakt: Gitte Ostenfeld
    eller ring +45 41 21 13 80
  • Actief Hartmanns er et dansk konsulenthus i jobmarkedet. Siden 1996 har vi hjulpet virksomheder og mennesker videre gennem vikar- og interimløsninger, rekruttering, Newplacement og Consulting. Vi tror på, at arbejdslivet er mere end et job – det er udvikling, vækst og mening. Vores mission er at skabe flere vindere på jobmarkedet – det gælder både kunder og kandidater. Med passion bidrager vi til et bedre arbejdsmarked og til, at jobbet giver mening i livet for alle.