Lagermedarbejder til Greve

Kan du lide fysisk arbejde, og har du sans for at stable og placere pakker korrekt? Så er det måske dig, vi søger!

Vi søger løbende medarbejdere til vores kunde beliggende i Greve. Din primære opgave bliver at sortere og stable forskellige pakker korrekt på paller. Pakkerne kommer i forskellige størrelser, og det er vigtigt, at de placeres rigtigt, så pallerne bliver stabile, og pladsen udnyttes bedst muligt. Det er et fysisk og aktivt lagerjob, hvor du er på benene det meste af dagen. Du behøver ikke have mange års lagererfaring – det vigtigste er, at du har en god fysik, kan holde et stabilt tempo og har lyst til at tage fat. Du vil som udgangspunkt blive booket en uge ad gangen, og det er derfor vigtigt, at du har mulighed for at arbejde en hel uge ad gangen.

Dine primære arbejdsopgaver

  • Sortering af pakker
  • Stabling og opbygning af paller
  • Sikre korrekt og stabil placering af pakkerne
  • Håndtering og flytning af pakker

Arbejdstider

  • Daghold: Mandag–torsdag 07.30–15.30 og fredag 07.30–15.00
  • Aftenhold: Mandag–torsdag 15.00–23.00 og fredag 14.30–22.30

Vi søger dig, som

  • Har god fysik og trives med fysisk arbejde
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Kan arbejde koncentreret og struktureret
  • Trives med rutineprægede arbejdsopgaver
  • Kan arbejde i et stabilt tempo
  • Kan tale og forstå dansk eller engelsk 

Du tilbydes

  • Et længerevarende vikariat med mulighed for mange timer
  • Gode muligheder for forlængelse
  • Løn efter gældende overenskomst

Interesseret?

Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen – vi ser frem til at høre fra dig.
Er du i tvivl om det er det rette for dig eller har du spørgsmål og ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Julie Hansen på julie.hansen@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 13 18.
Alle henvendelser behandles fortroligt. Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet. Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.

Søg Stilling
  • Type:
    Vikar
  • Region:
    DK Københavnsområdet
    DK Sjælland
  • Jobnummer
    R1005476
  • Ansøgningsfrist 2026-10-01 23:59:00
  • Kontakt: Julie Elizabeth Kjeldsholm Hansen
    eller ring +45 41 21 13 18
  • Actief Hartmanns er et dansk konsulenthus i jobmarkedet. Siden 1996 har vi hjulpet virksomheder og mennesker videre gennem vikar- og interimløsninger, rekruttering, Newplacement og Consulting. Vi tror på, at arbejdslivet er mere end et job – det er udvikling, vækst og mening. Vores mission er at skabe flere vindere på jobmarkedet – det gælder både kunder og kandidater. Med passion bidrager vi til et bedre arbejdsmarked og til, at jobbet giver mening i livet for alle.