Logistikspecialist til velrenommeret virksomhed
Vil du arbejde med både drift, koordinering og optimering i en virksomhed, hvor logistik og forsyningssikkerhed er afgørende? Har du erfaring med disponering eller transportlogistik, og motiveres du af at analysere data, forbedre processer og skabe konkrete besparelser? Så er dette måske din næste mulighed.
Til vores kunde tæt på Storkøbenhavn søger vi en logistikspecialist, der med reference til den nordiske logistikchef vil få en central rolle i planlægning og optimering af distributionen af firmaets unikke produkter i Danmark og Sverige. I denne nyoprettede stilling kombineres klassiske dispositions- og logistikopgaver med analyse, optimering og udvikling af distributionsflow, arbejdsprocesser og samarbejdet med eksterne distributører.
Stillingen er for dig, der ikke alene trives med at sikre den daglige drift, men som også motiveres af at udfordre eksisterende arbejdsgange, identificere ineffektivitet og gennemføre forbedringer, der kan øge effektiviteten og reducere omkostningerne.
Du bliver en del af en mindre organisation med korte beslutningsveje og tæt samarbejde på tværs af funktioner i både Danmark og Sverige.
Dine primære opgaver som logistikspecialist vil være:
- Planlægning og koordinering af distribution og levering af specialiserede produkter.
- Disponering og koordinering af eksterne distributører.
- Sikre høj leveringssikkerhed og en effektiv drift i hverdagen.
- Løbende overvågning og opfølgning på logistikflow, kapacitetsbehov og distributionsomkostninger.
- Analysere distributionsmønstre, ruter og arbejdsgange med fokus på optimering og besparelser.
- Identificere forbedringspotentialer og drive initiativer, der kan effektivisere logistik- og distributionsprocesser.
- Analysere data og omkostninger i samarbejde med dygtige kolleger og omsætte indsigter til konkrete forbedringstiltag.
- Udfordre eksisterende processer og bidrage med nye idéer til smartere og mere omkostningseffektive løsninger.
- I tæt samarbejde med distributører og kolleger løbende forbedre struktur, planlægning og arbejdsprocesser.
Din baggrund og kompetencer
Du kommer sandsynligvis med flere års erfaring fra en stilling som disponent, transportkoordinator, logistikkoordinator eller lignende, hvor du har arbejdet med planlægning og koordinering af transport og distribution. Måske er du nu klar til en rolle, hvor du i højere grad kan arbejde analytisk og være med til at skabe forbedringer og effektiviseringer.
Desuden kan du genkende dig selv i følgende:
- Erfaring med disponering, transportplanlægning eller distributionslogistik.
- Stærk interesse for dataanalyse, optimering og procesforbedringer.
- Motiveres af at finde smartere løsninger og skabe målbare forbedringer og besparelser.
- God forståelse for sammenhængen mellem drift, service, effektivitet og omkostninger.
- Er proaktiv, nysgerrig og udfordrer gerne eksisterende arbejdsgange.
- Er god til at skabe relationer og kommunikere professionelt med både kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
- Kan kommunikere på dansk og engelsk i skrift og tale.
- Erfaring med vejtransport vil være en fordel.
- Tager ansvar og følger op, så ting bliver gennemført – både internt og eksternt.
Du tilbydes
Du bliver en del af en velfungerende og solid virksomhed med en vigtig rolle i forhold i leverancen af firmaets efterspurgte produkter. Stillingen giver mulighed for at kombinere operationel logistik med analyse, udvikling og optimering, og du får stor mulighed for at præge arbejdsgange, processer og den fremtidige måde at arbejde med distribution på.
Du kommer til at arbejde med en høj grad af selvstændighed og med et klart mandat til at identificere og drive forbedringer. Samtidig får du et tæt samarbejde med dygtige kolleger på hovedkontoret såvel som i Sverige. Du bliver en del af en organisation, hvor der ikke er langt fra idé til handling.
Noget for dig?
Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen, hvor du kan uploade dit CV samt gerne en kort motiveret ansøgning.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Senior Business Consultant Erik Bernskov fra Actief Hartmanns på mobil 4121 1329 eller mail erik.bernskov@actief-hartmanns.dk.
Actief Hartmanns A/S varetager rekrutteringsprocessen, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil. Vi indkalder løbende relevante kandidater til samtaler og forbeholder os muligheden for at indkalde kandidater inden ansøgningsfristens udløb.
-
Type:
FastansættelseFuldtid -
Region:
DK Sjælland -
Jobnummer
R1005221 -
Ansøgningsfrist 2026-06-16 23:59:00
-
Kontakt: Erik Bernskov
eller ring +45 41 21 13 29
-
-
-
Actief Hartmanns er et dansk konsulenthus i jobmarkedet. Siden 1996 har vi hjulpet virksomheder og mennesker videre gennem vikar- og interimløsninger, rekruttering, Newplacement og Consulting.
Vi tror på, at arbejdslivet er mere end et job – det er udvikling, vækst og mening. Vores mission er at skabe flere vindere på jobmarkedet – det gælder både kunder og kandidater. Med passion bidrager vi til et bedre arbejdsmarked og til, at jobbet giver mening i livet for alle.
-