Entrepriseleder / projektleder søges til forsikringsskader i Århus
Kan du holde styr på byggeprojekter og trives du med ansvar, koordinering og god dialog med mange interessenter? Så er det måske dig, vi søger til en central rolle i håndteringen af forsikringsskader.
Én af vores gode kunder i Århus oplever stigende aktivitet, og søger derfor en stærk entrepriseleder/projektleder, der kan tage ansvar for hele processen inde for forsikringsskader fra første besigtigelse til afsluttet opgave; både privat og erhverv. Du bliver således virksomhedens omdrejningspunktet i håndteringen af forsikringsskader, hvor overblik, tillidsvækkende kundedialog og rettidig omhu er afgørende. Opgaverne opstår jo ofte uforudset og kræver både hurtig handling, prioritering og sikker styring.
Dine primære opgaver vil være:
- besigtigelse, vurdering/taksering af de opståede skader
- koordinering med forsikringsselskaber og deres taksatorer
- udarbejdelse af tilbud på udbedring af skaderne
- planlægning og styring af selve forsikringssopgaverne
- tæt dialog med egne håndværkere og eventuelle underentreprenører
- sikring af korrekt dokumentation og kvalitet i udførelsen som sikrer høj kundetilfredshed
- økonomistyring på sagerne og almindelig opfølgning.
Vi forventer, at du har god erfaring med projekt- eller entrepriseledelse fra et tidligere job – gerne med en baggrund fra tømrerbranchen eller andre håndværksfag – og trives i en hverdag, hvor ikke to dage er ens.
Vi forestiller os, at du:
- har solid byggeteknisk forståelse
- er struktureret og kan bevare overblikket i pressede situationer
- kommunikerer professionelt med både kunder, forsikringsselskaber og håndværkere
- kan arbejde selvstændigt og træffe beslutninger
Måske har du endda kendskab til forsikringsskader, men det er ikke et krav og du vil altid kunne støtte dig til erfarne kolleger og har dygtige håndværkere ved hånden.
Virksomheden tilbyder:
- en ansvarsfuld rolle med en central placering i en virksomhed med høj faglighed
- en hverdag med stor variation og indflydelse
- gode kolleger og en uformel omgangstone
- attraktive ansættelsesvilkår, der matcher dine kvalifikationer.
Er du interesseret i stillingen?
Lyder det som noget for dig? Så send dit CV via ansøgningsknappen hurtigst muligt – vi ser frem til at høre fra dig.
Er du i tvivl om det er det rette for dig eller har du spørgsmål og ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte konsulent Anders Buch-Jepsen på anders.jepsen@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 14 27. Alle henvendelser behandles fortroligt. Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet. Bemærk at samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.
Søg Stilling
-
Type:
FastansættelseFuldtid -
Region:
DK Midtjylland -
Jobnummer
R1005191 -
Ansøgningsfrist 2026-06-30 23:59:00
-
Kontakt: Anders Buch-Jepsen
eller ring +45 41 21 14 27
-
-
Actief Hartmanns er et dansk konsulenthus i jobmarkedet. Siden 1996 har vi hjulpet virksomheder og mennesker videre gennem vikar- og interimløsninger, rekruttering, Newplacement og Consulting. Vi tror på, at arbejdslivet er mere end et job – det er udvikling, vækst og mening. Vores mission er at skabe flere vindere på jobmarkedet – det gælder både kunder og kandidater. Med passion bidrager vi til et bedre arbejdsmarked og til, at jobbet giver mening i livet for alle.