Lead Environmental Advisor til TotalEnergies i Esbjerg eller København
Vil du være med til at beskytte miljøet og samtidig understøtter nogle af Danmarks mest komplekse energiprojekter, så kunne denne stilling være noget for dig.
På vegne af TotalEnergies søger vi en erfaren Lead Environmental Advisor, der vil tage ansvar for miljøkonsekvensvurderinger (EIA/VVM) på centrale offshore projekter i den danske del af Nordsøen.
En central rolle i komplekse EIA-processer
Som Lead Environmental Advisor får du det overordnede ansvar for at sikre, at miljøkrav integreres effektivt i projekter inden for bl.a. olie- og gasudvinding fra tidlig screening til endelig myndighedsgodkendelse.
Du træder ind i en rolle med høj forretningsmæssig opmærksomhed, hvor de regulatoriske krav er i konstant udvikling, og hvor evnen til at navigere i kompleksitet og skabe struktur er afgørende for succes. Du vil arbejde tæt sammen med den interne projektorganisation, myndigheder og eksterne rådgivere, hvor du sikrer kvalitet og effektiv koordinering. Rollen indebærer ikke formelt personaleansvar, men du får en central rolle i at drive processer og skabe fremdrift på tværs af mange aktører.
Du kan blandt andet se frem til følgende ansvarsområder:
- Sikre udarbejdelse samt indsendelse af EIA/VVM (MKR) dokumentation
- Koordinere interne ressourcer og eksterne konsulenter
- Sikre kvalitet og sammenhæng i tekniske miljørapporter
- Drive dialog med myndigheder og sikre fremdrift i godkendelsesprocesser
- Følge og implementere ændringer i miljølovgivning
- Integrere miljøkrav i projekter i tæt samarbejde med projektledelse
- Rådgive senior stakeholders om miljømæssige risici og performance
- Bidrage til samarbejde med internationale kolleger og globale specialister
Hvorfor vælge TotalEnergies?
Hos TotalEnergies bliver du en del af en international energivirksomhed med stærke ambitioner inden for både traditionelle energikilder og den grønne omstilling. Du følger projekter hele vejen fra tidlig fase til myndighedsgodkendelse, og ser dermed den direkte effekt af dit arbejde. Samtidig får du adgang til et globalt netværk af specialister og et stærkt fagligt miljø med høj grad af vidensdeling.
Du kan desuden se frem til:
- Mulighed for at arbejde med komplekse og samfundskritiske projekter
- Fleksible arbejdsforhold og fokus på work-life balance
- Performancebaseret bonusordning baseret på din årlige præstation og virksomhedens samlede resultater
Erfaren miljøprofil med stærk gennemslagskraft
Vi søger en teknisk stærk og erfaren profil, der tager fagligt lederskab og sikrer fremdrift i komplekse miljøprocesser.
Vi forestiller os, at du har:
- Relevant teknisk uddannelse som ingeniør eller tilsvarende
- Indgående erfaring med at drive EIA/VVM (MKR) fra screening til myndighedsgodkendelse
- Dokumenteret erfaring fra offshore projekter inden for olie og gas
- Indgående kendskab til dansk og EU miljølovgivning
- Gode kommunikationsevner på dansk og engelsk
Som person arbejder du struktureret og selvkørende med en stærk eksekveringsevne. Du formår at koordinere og skabe fremdrift uden formelt personaleansvar og er en dygtig kommunikator, der navigerer sikkert mellem myndigheder, rådgivere og projektledelse. Samtidig tør du udfordre og sikre et højt fagligt niveau i opgaveløsningen.
Interesseret i at høre nærmere?
Vil du vide mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Line Fribæk Theodorsen på tlf. 4121 1460 eller på mail line.theodorsen@actief-hartmanns.dk.
Du kan ansøge jobbet ved at klikke på ”Søg Stilling”. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.
-
Type:
FastansættelseFuldtid -
Region:
DK Syddanmark -
Jobnummer
R1005136 -
Ansøgningsfrist 2026-05-22 23:59:00
-
Kontakt: Line Fribæk Theodorsen
eller ring +45 41 21 14 60
-
-
TotalEnergies i Danmark består af et internationalt team på 1.200 medarbejdere. Aktiviteterne er centreret i den danske del af Nordsøen, hvor TotalEnergies sammen med partnerne BlueNord og Nordsøfonden i Danish Underground Consortium er førende inden for olie‑ og gasproduktion og udvikler et af Danmarks største CO₂‑lagringsprojekter. Derudover udforsker virksomheden nye forretningsmuligheder inden for e‑mobilitet, offshore‑vind, solenergi og andre vedvarende energikilder.