Supply Chain Coordinator & Sourcing til Løgumkloster Lys
Brænder du for indkøb, produktion og supply chain og motiveres du af at få ting til at ske i praksis? Så har vi en spændende stilling, hvor du får en central rolle i at sikre flowet i produktionen og samtidig bidrage til udvikling og optimering.
Tæt på produktion, leverandører og udvikling
Løgumkloster Lys er en dynamisk produktionsvirksomhed med fokus på innovative og kundetilpassede løsninger inden for bl.a. stearinlys, duftlys, sæbe og servietter. Virksomheden arbejder med en kompleks værdikæde, hvor mange komponenter indkøbes specifikt til den enkelte produktion.
Du får en central rolle i at sikre, at produktionen altid har de nødvendige materialer til rådighed, til tiden og i den rette kvalitet. Rollen er primært operationel og produktionsorienteret, men med tydelige elementer af sourcing og udvikling. Du bliver en del af et team, hvor indkøb spiller en afgørende rolle for både drift og udvikling, og hvor du får en bred kontaktflade på tværs af organisationen, herunder produktion i Polen, udvikling, salg og lager.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. bestå af:
• Indkøb af komponenter til produktion (råvarer, emballage, beholdere, kemi m.m.)
• Indkøb af salgsvarer, herunder servietter
• Kontakt med leverandører ift. opfølgning, spørgsmål og godkendelser
• Indhentning af priser til kundespecifikke forespørgsler
• Sourcing af nye materialer, løsninger og leverandører til produktudvikling
• Onboarding af nye leverandører i samarbejde med compliance
• Koordinering og booking af logistik fra Europa og Asien
• Deltagelse i leverandørbesøg og audits
Stillingen indebærer ca. 30 årlige rejsedage til leverandører og samarbejdspartnere.
Hvad kan Løgumkloster tilbyde dig
Du kan forvente en spændende stilling i en dynamisk, professionel og mangfoldig virksomhed med en flad struktur og højt til loftet. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor indkøb er tæt integreret i både produktion og udvikling, og hvor din viden og input bliver brugt aktivt. Rollen giver mulighed for både at arbejde hands-on i driften og samtidig præge udviklingen af produkter og supply chain.
Der er en uformel og jordnær kultur, hvor man hjælper hinanden, tager ansvar og løfter i flok. Tempoet er højt, særligt i højsæsonen, men der er samtidig fleksibilitet og tillid i hverdagen.
Om dig
Du har formentlig allerede et par års erfaring fra en lignende stilling, gerne fra en produktionsvirksomhed, hvor du har arbejdet med indkøb, supply chain og gerne logistik. Det er en fordel, hvis du har erfaring med private label, emballage eller international sourcing.
Derudover forestiller vi os, at du:
- Har en god forståelse for produktion og materialer
- Er hands-on og motiveres af at sikre fremdrift og eksekvering
- Tager ansvar og følger opgaver til dørs
- Er nysgerrig og ser muligheder for optimering
- Har gode samarbejdsevner på tværs af organisationen
- Arbejder struktureret med variation i arbejdsopgaver
- Kan begå dig professionelt på dansk og engelsk
- Kan rejse ca. 30 dage om året, primært til Polen
Stillingen er med base i Løgumkloster, med mulighed for lejlighedsvis arbejde fra Skanderborg.
Interesseret i at høre nærmere?
Vil du vide mere om jobbet er du velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Line Fribæk Theodorsen på tlf. 4121 1460 eller på mail line.theodorsen@actief-hartmanns.dk eller ansøge jobbet, ved at klikke på ”Søg Stilling”. Vi afholder samtaler løbende.
-
Type:
FreelanceFuldtid -
Region:
DK Syddanmark -
Jobnummer
R1005129 -
Ansøgningsfrist 2026-05-15 23:59:59
-
Kontakt: Line Fribæk Theodorsen
eller ring +45 41 21 14 60
-
-
Løgumkloster Lys er en familievirksomhed med stolte traditioner og rødder tilbage fra år 1970. Virksomheden drives i dag af 2. generation, hvor fremtidens vej er ved at blive banet for 3. generation, som ønsker at drive passionen samt kærligheden til produkterne videre. Løgumkloster Lys har, gennem sine mere end 50 år, udviklet sig meget. Det er i dag en anerkendt produktionsvirksomhed indenfor levende lys, duft-artikler samt andre interiør-relaterede produkter. Produktionen finder sted på egne lokationer i både de originale faciliteter i Danmark samt i Polen. Virksomheden producerer og leverer i dag kundetilpassede løsninger, til en bred skare af inspirerende kunder, primært i Skandinavien mens også resten af Europa og verden. Netop den brede kundeportefølje, som spænder fra supermarkedskæder til eksklusive brands, gør berøringsfladen i Løgumkloster Lys spændende og dynamisk. Her er det evige fokus på innovation, fleksibilitet samt omstillingsparathed nøglen til succes. Ambitionen for rejsen med Løgumkloster Lys er at bygge og skalere en ansvarlig virksomhed, hvor ånden og passionen bibeholdes.