Service Tekniker til Nordeuropas mest moderne tapperi – Taster Wine A/S i Brøndby
Har du flair for mekanik, elektronik og produktionsudstyr? Motiveres du af at få avancerede maskiner til at køre optimalt – og vil du arbejde på et moderne tapperi med højt teknologisk niveau?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye Service Tekniker hos Taster Wine A/S.
Hos Taster Wine bliver du en del af et stærkt vedligeholdelsesteam, der sikrer stabil drift og løbende optimering af vores 8 fuldautomatiske tappelinjer til vin og spiritus, både på flasker og bag-in-box. Stillingen er en vigtig operationel rolle, hvor du arbejder tæt på produktionen og bidrager til, at vores anlæg kører effektivt og stabilt.
En stor fordel ved jobbet er, at arbejdet foregår på daghold i et moderne og teknologisk avanceret produktionsmiljø.
Dine arbejdsopgaver
Som Service Tekniker vil dine primære opgaver være:
- Planlægning og udførelse af løbende service og vedligeholdelse på vores 8 tappelinjer
- Hurtig fejlfinding og afhjælpning af driftsproblemer under produktionen
- Optimering og forbedring af driften på vores produktionsanlæg
- Deltagelse i projekter omkring ombygning, udvikling og optimering af eksisterende produktionsudstyr
Din profil
Vi forestiller os, at du:
- Har god mekanisk forståelse og erfaring med reparation af produktionsmaskiner
- Har kendskab til el og elektriske styringer på produktionsudstyr
- Kan arbejde med metal og udføre svejseopgaver
- Gerne har erfaring fra en levnedsmiddel- eller procesvirksomhed (en fordel, men ikke et krav)
- Arbejder struktureret og trives med både planlagt vedligehold og akutte opgaver
Vi tilbyder
Hos Taster Wine A/S får du:
- Et spændende job i Nordeuropas mest moderne tapperi
- Et uformelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
- Mulighed for at arbejde med avanceret og automatiseret produktionsudstyr
- Arbejdstid på daghold med mulighed for fleksibilitet
- En vigtig rolle i et kompetent vedligeholdelsesteam
Vil du være med til at sikre stabil drift og fortsat udvikling af vores moderne produktionsanlæg? - Så ser vi frem til at høre fra dig.
Send din ansøgning og dit CV via ansøgningsknappen.
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Senior Recruitment Consultant Gitte Rudkjøbing på gitte.rudkjoebing@actief-hartmanns.dk eller telefon 41 21 13 15. Alle henvendelser behandles fortroligt.
Actief Hartmanns A/S varetager på vegne af virksomheden hele rekrutteringsprocessen, og al kontakt bedes derfor rettet direkte til os. Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.
Samtaler afholdes løbende og vi forbeholder os retten til at afslutte rekrutteringsprocessen med rette kandidat inden ansøgningsfristens udløb.
-
Type:
Fastansættelse -
Region:
DK Københavnsområdet -
Jobnummer
R1005067 -
Ansøgningsfrist 2026-03-31 23:59:00
-
Kontakt: Gitte Rudkjøbing
eller ring +45 41 21 13 15