Teamkoordinator / Holdkaptajn – for dig der trives med både koordinering, kvalitet og praktisk produktion

Hos Lopolight bygger vi lys, der guider skibe verden over – og nu søger vi en ’holdkaptajn’ i produktionen, der kan hjælpe os med at holde kursen og sikre et stabilt flow, høj kvalitet og god trivsel i hverdagen.

 

Din rolle – en del af besætningen, tæt på produktionen

Som Teamkoordinator er du en vigtig del af vores produktionsteam.
Du deltager aktivt i det daglige arbejde (ca. 90 % af tiden) og fungerer samtidig som bindeled mellem holdet og produktionsledelsen.
Din rolle handler om at få dagen til at glide, sikre overblik og hjælpe dine kollegaer til at lykkes bedst muligt, samtidig med at du sikrer, at arbejdet udføres i henhold til virksomhedens kvalitetsstyringssystem, og at afvigelser dokumenteres og håndteres korrekt – i tæt samarbejde med QA og PTA.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Deltagelse i den daglige produktion, herunder lodning, limning, samling, støbning, polering, test og pakning
  • Koordinering af dagens opgaver i samarbejde med produktionsplanlægger og PTA
  • Håndtering og opfølgning på fejl og afvigelser i produktionen
  • Deltagelse i interne audits og vedligeholdelse af kvalitetsstyringssystemet
  • Sikring af bemanding og kompetencer ved ferie, sygdom m.m.
  • Bidrag til løbende forbedringer og optimering af arbejdsprocesser

 

Om dig – en naturlig holdkaptajn

Du trives med at have overblik, også når der er mange opgaver i gang.
Du går forrest og sætter kursen for teamet med et positivt engagement, hjælper dine kollegaer, og sætter en ære i, at arbejdet udføres ordentligt og med respekt for kvalitet og dokumentation.

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring fra en produktionsvirksomhed – fx som operatør, montør eller tekniker
  • Lyst til at tage ansvar og bidrage til, at produktionen forløber gnidningsfrit
  • Gode samarbejdsevner og en struktureret tilgang til opgaver
  • Gode dansk- og engelskkundskaber

Du behøver ikke tidligere have haft formelt ledelsesansvar – det vigtigste er, at du har lysten til at tage roret og initiativ, støtte teamet og skabe en stabil hverdag i produktionen.

 

Derfor skal du om bord hos Lopolight

Hos Lopolight bliver du en del af et mindre team med en flad struktur og korte beslutningsveje.
Virksomheden byder på et miljø, hvor kvalitet, innovation og maritim teknologi mødes – og hvor du kan se dit arbejde tage form i produkter, der sejler verden over. Alt sammen i;

  • Et spændende job i en virksomhed med høje kvalitetskrav og fokus på innovation
  • En hverdag med stor grad af selvstændighed og medindflydelse
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor man hjælper hinanden
  • Gode arbejdsforhold og ordnede ansættelsesvilkår

 

Om Lopolight

Lopolight designer og producerer avancerede LED-navigationslys til maritime kunder verden over.
Produkterne kombinerer dansk håndværk, teknologisk innovation og robust kvalitet – og anvendes på alt fra fritidsbåde til professionelle fartøjer.
Virksomheden har base i Humlebæk, hvor både produktion, udvikling og administration er samlet under ét tag.

 

Klar til at tage roret?

Kan du se dig selv i stillingen, og matcher dine kvalifikationer det, vi søger? Søg stillingen ved at klikke på ansøgningsknappen og upload dit CV og din ansøgning.

Er du nysgerrig på stillingen – eller i tvivl om, hvorvidt det er det rette for dig – er du meget velkommen til at kontakte Recruitment Consultant Johan Steuch på e-mail: js@actief-teknikbureauet.dk eller telefon 41 21 13 84.

Actief Teknik Bureauet A/S står for hele rekrutteringsprocessen, og al henvendelse skal derfor ske direkte til os. Din ansøgning behandles fortroligt.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater til at søge – uanset alder, køn, handicap, etnisk baggrund, religion eller nationalitet.

Vi afholder samtaler løbende – også inden ansøgningsfristen udløber.

Søg Stilling
  • Type:
    Fastansættelse
    Fuldtid
    TB - Fuldtid
  • Region:
    DK Nordsjælland
  • Jobnummer
    R1004834
  • Ansøgningsfrist 2025-12-19 23:59:59
  • Kontakt: Johan Steuch
    eller ring +45 41 21 13 84