Studerende søges til mødebooking hos Actief Hartmanns
Er du studerende eller har sabbatår og ønsker du at udvikle dig inden for salg og HR? Actief Hartmanns er et konsulenthus i jobmarkedet, og vi søger en mødebooker med talegaverne i orden til at profilere Actief Hartmanns og booke møder til dine kollegaer i Salgsteamet.
Vi forestiller os, at du har en smule erfaring med salg og/eller mødebooking via telefonen og ønsker at blive endnu dygtigere. Du elsker at tale i telefon og er selvmotiverende og resultatorienteret, når det handler om at kontakte Actief Hartmanns fremtidige kunder.
Stillingen er landsdækkende, men du vil være en del af teamet i Ballerup.
Vi forventer, du kan arbejde ca. 2 dage om ugen eller mere.
Om stillingen
Du vil blive frontløber på skiftende projekter, hvor du både arbejder selvstændigt og på hold med andre, som er del af projektet. Når vi kører særlige kampagner i forhold til særlige strategisk valgte sektorer, er du med til at udvikle projektet, sætte retningen og skabe salgsresultater. Vi etablerer løbende nye afdelinger rundt omkring i landet – hvor du også vil bidrage med at opbygge disse kundemæssigt – i form af dine mødebookinger.
I det hele taget bliver du en vigtig del af organisationens forretningsmæssige udvikling.
Vi forestiller os, at du
- Har en smule erfaring med mødebooking og/eller salg via telefon
- Elsker at tale i telefon og er både selvkørende og resultatorienteret
- Har en overbevisende og troværdig kommunikationsstil
- Er vedholdende og motiveres af at vende nej til ja
- Trives i et travlt og dynamisk miljø med fokus på samarbejde og fælles mål
- Er konkurrenceminded og sætter en ære i at nå dine mål
Det får du hos os
Hos Actief Hartmanns bliver du en del af en organisation, hvor vindermentalitet og trivsel går hånd i hånd. Vi tilbyder:
- Grundig oplæring i vores produkter og ydelser
- Sparring og støtte fra et passioneret og professionelt salgsteam
- En hverdag med høj energi, tæt samarbejde og plads til grin
- Et job i en ambitiøs virksomhed i vækst – med muligheder for udvikling
Actief Hartmanns er et konsulenthus i jobmarkedet. Vi specialiserer os inden for Rekruttering,
Vikar/interim, Newplacement og udvikling / Leadership & Change. Er du nysgerrig på konsulentbranchen og HR, er denne stilling måske noget for dig.
Vi er en del af den internationale Actief Group og har store ambitioner for fremtiden, herunder en vækststrategi, der omfatter 20-25 afdelinger på landsplan. Du bliver en del af en virksomhed med over 25 års erfaring på jobmarkedet og dedikerede kolleger i Danmark.
Vi arbejder aktivt med værdierne Gensidig Respekt, Resultatskabelse, Innovation og Samarbejde – både internt og eksternt, og vi arbejder med ESG-dagsordenen i forskellige projektgrupper.
Er du klar til at tage næste skridt?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Director of International Sales and Markets Lars Pelch 4121 1333 eller
HR Manager Nina Cordth 4121 1310
Send din ansøgning allerede i dag – vi glæder os til at høre fra dig
-
Type:
DeltidJob i Actief HartmannsKontrakt-/projektansættelseStudiejobVikar -
Region:
DK Københavnsområdet -
Jobnummer
R1004853 -
Ansøgningsfrist 2025-11-09 23:59:59
-
Kontakt: Nina Cordth
eller ring +45 41 21 13 10