Ledelse med regler eller værdier?
Nye og anderledes opgaver og krav kommer i et accelererende tempo. Dette kræver ekstra af HR og ledere. De skal sikre organisationens performance, medarbejdernes trivsel og sørge for, at alle kender og forstår rammerne og retningen.
Med inspiration fra både filmens verden og forretningsverdenen får vi til dette arrangement indblik i, hvordan 3 succesfulde mennesker leder mangfoldige teams på hver deres måde.
Mikala Larsen, Head of HR i Nestlé Nordic deler Nestlés erfaringer inden for ledelse og deres arbejde med kultur. I Nestlé arbejder de målrettet med unconscious bias i ansættelser og lederudvælgelse og har opnået ligestilling mellem kønnene på alle ledelsesniveauer. Men hvilke værdier besidder en god leder, og hvordan leder du mangfoldige teams med fokus på inklusion?
Filminstruktør Thomas Vinterberg og skuespiller og forfatter Hella Joof har begge stor erfaring i at lede og instruere kreative mennesker, nogle med store egoer. Begge kommer de fra filmens verden, begge nyder de stor succes, men deres inspiration til ledere og HR er alligevel forskellige.
Med udgangspunkt i anekdoter fra filmbranchen fortæller Thomas Vinterberg, hvordan han arbejder ud fra fire ledelsesprincipper inspireret af dogmemanifestet; begrænsninger skaber kreativitet, stil dig til rådighed, skab et godt samarbejde og stil krav til dem, du leder.
Hella Joof taler åbent om sine erfaringer med ledelse. Hun skitserer med et glimt i øjet og med humor alle de regler de fleste mennesker retter sig efter. Men hvad er regler egentlig for en størrelse? Hvor kommer de fra? Og hvordan er de blevet, som de er? Hella Joof kommer ind på, hvad du skal gøre for at blive glad og lykkelig, og hvad du egentlig ikke skal gøre. Du kommer nok til at gøre alligevel, men det er der heldigvis også en regel for.
Med Hartmanns Academy får du og din organisation mulighed for at deltage i 3 inspirerende og udviklende arrangementer i 2023.
Med Hartmanns Acedemy får du og din organisation mulighed for at deltage i 3 vidensfyldte og inspirerende arrangementer i 2023.
H: Academy 2023
-
Type:
EventKursus
-
Region:
Danmark
-
Emne:
HRLedelseWell-being - work -life balance
- Pris: 19.950,00 kr. ex. moms.