Dokumentationsmedarbejder til TREFOR i Kolding
Vi søger en struktureret og kvalitetsbevidst dokumentationsmedarbejder, der har erfaring eller interesse inden for forsyningsområdet, særligt inden for el, og som har lyst til at bidrage til udviklingen af vores ledningsregistrering og datakvalitet.
Du bliver en del af en afdeling med 6 kolleger i tegnestuen og 5 opmålere, hvor faglighederne komplementerer hinanden. Vi arbejder tæt sammen om at sikre, at vores dokumentation er præcis og opdateret, og sætter også pris på en god gåtur eller andet socialt samvær i pauser mellem projekterne for at klare hovedet.
Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være
- Dokumentation af kundetilslutninger og ajourføring af data
 - Ledningsregistrering og opdatering af ledningsnet i GIS-systemer
 - Kvalitetssikring af dokumentation i forbindelse med el- og multiforsyningsprojekter (vand, varme, ladestandere)
 - Bidrage til as-build data og sikre opfølgning på ændringer i projektplaner
 
Vi forestiller os, at du
- Har en teknisk uddannelse eller relevant erfaring med dokumentation og forsyningsdata
 - Har interesse for el, og gerne erfaring med forsyningsarter som fiber, vand eller varme
 - Har erfaring med GIS-systemer
 - Er detaljeorienteret og har flair for IT-systemer og datakvalitet
 - Er nysgerrig og samarbejdsorienteret – og trives med at finde løsninger sammen med kolleger
 
Vi tilbyder
- En spændende stilling med fokus på dokumentation og teknisk kvalitet
 - Et stærkt fagligt og socialt fællesskab, hvor din udvikling prioriteres højt
 - Gode personalegoder og en arbejdsplads med fokus på trivsel og fleksibilitet
 - En stilling, hvor du har en stor rolle i projekterne
 
Sæt et grønt fodspor sammen med os 
 I EWII Koncernen er hverdagen vidt forskellig for vores omkring 750 medarbejdere. Men fælles for alle er, at faglighed når helt ud i fingerspidserne – og den skal male fremtiden grøn. Hos os fletter nysgerrighed fingre med fællesskab. For store udfordringer løser vi kun sammen. Vi løfter hver en sten for at finde løsninger på de spørgsmål, der endnu ikke er svar på.
I TREFOR sørger vi for alt det, du let tager for givet: el, vand og varme. Vi tager det som et kompliment at være klassens nørder – for det kræver kloge og digitale hoveder at styre komplekse, grønne investeringer sikkert i havn.
Skal jobbet være dit?    
 Vi glæder os til at modtage dit CV og en kort tekst, som du sender ved at klikke på ansøgningsknappen. Hos os er diversitet og forskellighed en styrke, og derfor er alle ansøgninger velkomne uanset køn, alder, etnicitet, civilstand og lignende.
Stillingen besættes hurtigst muligt, og du kan søge den, så længe den er online på trefor.dk.
Har du spørgsmål til jobbet eller EWII som arbejdsplads, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Michael Veng Vestergaard på mobil: 2810 7273. Du kan læse mere om os som virksomhed og arbejdsplads på trefor.dk. Er du mere nysgerrig, kan du også følge med ovre på LinkedIn.
- 
										
Type:
FastansættelseFuldtid - 
										
Region:
DK Syddanmark - 
										
Jobnummer
R1004840 - 
										
Ansøgningsfrist 2025-12-12 23:59:59
 - 
									
Kontakt: Line Fribæk Theodorsen
eller ring +45 41 21 14 60 
							- 
								
							 - 
								
TREFOR er forsyningsselskab for elnettet, vand og varme i Trekantområdet og for elnettet på Bornholm. Vi sikrer med fremsyn og rettidig omhu, at Trekantområdet kan tage rent vand, mere miljøvenlig fjernvarme og velfungerende elnet i Trekantområdet og på Bornholm med en oppetid på 99,996 % for givet hver dag. Læs mere: Om os | TREFOR